Munchmuseet, MM N 485

    { … }De stod alle og så på vandet
udover –
    fru Heiberg  hadde pludselig en
ide –
    { … }Vi tar Strømperne a os – og
vader ud – helt ud til den
store stenen –
    Brandt  blev først forundret over
forslaget – så syntes han det var
udmær forfærdelig morsomt –
Hertzberg  vilde os
    fru Heiberg  sad sig ned og
begyndte at trække    hadde alt fåt
en strømpe af –
    Hertzberg  begyndte osså
    Brandt  sat sig ned og fik a sig
Hertzberg  vilde osså begynde – men
Ko Fruen hvisket noget i øret på – { … }hvorefter
han opgav –
    fru Heiberg  var ude i vandet
og vadet udover – Brandt  fulgte efter
– { … }De nåede stenen – Der stod de og
så på hverandre – han var generet
for at viste  …  ikke hvad han skulde nu
Så vadet de tilbage igjen
Han Men da satte sig ned forat
trække sine strømper på – kunde han ikke
la være at se på de hendes nøgne hvide ben

 

    Hun myste med øinene og
rynket lidt panden forat gi sig
et  …  så hun fik et
udseende af dyb forstå{ … }else
– og hun gjorde bevægelser i
luften med hånden forat forklare
hv hvad hun mente –
Br{ … }andt  spurte sig om det var
affectation eller hun virkelig
skjønte det

 

    De forsatte sin vei opover
efter denne lille episode

    Husker de billedet a Rolla 
sa hun – det er {ud}vel udmærket –
synes de ikke –
    Han husket billedet fra Paris
– den nøgne unge pigen som som
lå nøgen i sengen efter en elskovs
nat –
    Men Ja det er udmærkt men
det er lidt glat malt sa han –
    Jamen unge piger er sån
 …  – husker de hvor deiligt
det var det ene benet – som
ligger udstragt – den fine linien
opover – og lagen lagenet som
læg{e}ger sig i lette folder mod det –
    – Ha Det stod for ham den
nøgne {s}kvinden – som lå der i
denne sanselige stillingen med ‹si›
benene – fru Heiberg  talte
    Det var så så naturli
    Han var generet for at fru Heiberg 
skulde mærke sin hans tanker –
han vidste ikke rigtig hva han skulde si