Munchmuseet, MM N 493

MM N 493, Munchmuseet. Datert 1890–1892. Notat.

Vis forklaring av tegn og farger i visningen

Lukk forklaring av tegn og farger i visningen

Forklaring av tegn og farger i visningen

NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!

Munchs skrevne tekst

overstrøket tekst

Munchs skrevne tekst

Munchs skrevne tekst

tekst skrevet av andre enn EM selv

store strykninger gjort med strek, kryss el.l.

fet tekst er trykt tekst

{overskrevet tekst}

\tilføyd tekst i linjen/

tilføyd tekst over linjen

tilføyd tekst under linjen

lakune/uleselig tekst merkes med ...

‹uklar/vanskelig leselig tekst›

endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god

Skriv ut visningsforklaring
Munchmuseet N 493, s. 1

    Det var varmt { … }og lummert
Det var
{e}En varm og lummer
Julidag sad Braandt Kommentar
dækket til Jarlsberg og længtet
efter
– Han { … }længtet efter at
komme ud fra byen fra

    Osende og støiende lå byen
og brandt uden et vindpust

‹Det› {En}var en stille kvælende varme

    Brandt Kommentar så sløvt på alle
menneskene som trængte på
for at komme {op}med dampskibet
– En kompakt masse { … }hvor
det lyste af blå og røde og { … }hvide
sommerkjoler – rødrandede { … }oficersbuxer
– lommetørklæder med høirøde
borger groserreransigter – va

 

Munchmuseet N 493, s. 2

    Man snakket ikke engang
så varmt var det – man hørte
{ … }bare noen pusting og stønning –
fra byen hørtes man vognrammelen
i de tomme gader> – v

    Det var
    B{ … }yen lå stille og
oste under en glohed
junisol – af og til hørtes
en vognrammel fra de folketomme
gader – og noen hammerslag
fra et værksted –

    Men udover fjorden
lå vandet sølvglinsende
og lokkende

    Det ringer forsidste  … gang og
dampskibet det begynder
at syde agterud og dampskibet
slider i tougene

 

Munchmuseet N 493, s. 3

    Der kom kaptain Heiberg Kommentar
og frue – den pene fruen han
hadde hørt så meget om
– hun som hadde havt så
mange historier –

    Var hun virkeli utro mod
ham den kjække kaptainen
{D}Han forundret sig over
at de sat og snakket
så fortroli sammen –

    Mon hun ikke er forfærdeli
hoven – han tænkte på den
gangen han løseli var forestillet
for hende og han ikke vovet
at si et or

    Han sad og så på hennes
fyldige hals der var  …  bar
Kaptainen skulde gå
og da hun sk bød ham ‹sin›
mun{ … }d til kys tænkte han
på hvor rart det måtte være
at kysse en så fin dame

 

Munchmuseet N 493, s. 4

    Det ringte for sidste gang
og { … }det bar udover i den
perlemorglindsende solstribe

    Fru Heiberg Kommentar sad ret over
for ham Brandt Kommentar

    Han hadde sine nye {p}Pariserklæder
– I smug rettet han på
sit slips og tændte en cigaret
– han pustet røken langsomt
op ‹i› veiret – det skulde være nonchalant

    {God}Om han vovet at snakke til
hende – Men hvordan

    Goddag frue – nei det gik ikke
Frue de erindrer vist ikke –
nei han vovet sig ikke til
det – han nøiet sig med at
se på hende og hvergang hun
så på ham    skyndte han sig
at ta øinene væk –

 

Munchmuseet N 493, s. 5

    De var ved Drøbak
    Under trængselen kom han
nærmere { … }og nærmere hende – { … }tilslut
var de næsten in på hverandre –
Han vovet nu ikke at se
på hende –

    Værs go – vil De ha –
Det var hun som bød ham
noen kirse bær –

    Jo tusen tak
    Skal De langt {til}Tøns til?
Til Tønsberg

    ‹Der› skal jeg osså – men hvor
i Tønsberg –

    Ved Slotsfjeldet –
    Udmærket altså lige i nærheden
a mig – de må endeli besøge
mig – De satte sig ved siden a hverandre

    Brandt Kommentar syns hun var så
meget penere nu hun begynte
at
snakket – hendes bevægelser

 

Munchmuseet N 493, s. 6

var så morsomme –    Som
engang vende blæsten op hennes
tynde lyseblå kjole – og hun
bøiende dækkende den over
{ … }benene {‹bred›}vendte sig hode mot
ham og { … }med et så rart
smil

    De var blit gode venner –
da de kom til Tønsberg og han
hadde lovet at besøge hende
strax
– Da de tog  …  afsked
ag  … med hinanden i bryggen
måtte han love at komme
til hende strax – Så gik
han bort ‹til› si{t}n far og søstre
som sto vendtet på ham

    De gik først den brede veien et
stykke så tog de af på en
liden sideve sti der førte ind
i skoven – Strax efter var de
fremme til det lille huse hvor

 

Munchmuseet N 493, s. 7

de boede –
    Det var rolige dage – Gamle
{ … }Kaptainen drev omkring i { … }slobrok
og pibe – han tok { … }sig ferie osså
De så på Skibene som
{ … }Mest holdt de sig udenfor
trappen {og}der gik ud til
den lille haven – herfra
var det udsigt til søen –
hvergang et større skib
kom opover roptes det høit
og alle måtte se

    Brandt Kommentar hadde næsten glemt
mødet med fru Heiberg Kommentar
Imellem tænkte han dog på
at gå derbort