Munchmuseet, MM N 595

    Syns Du ikke – Kristian  –
    Hvilket –
    Har du ikke hørt det da
    {H}Brandt  hadde set på tanten mens de
hun snakket – men tanken var annensteds
    Hvor distrai du er – Syns du det går
an at gå med den fæle slobrokken fra Papa
    Nei der
    Den er go nok sa Kaptainen  som slurpet i sig
suppen –
    Men se da på den – du ‹{ … }ser› jo ikke – sa tanten
til Kristian  –
    {S}Jo jeg ser – den er for styg
    Spis ikke så fort da Kristian –
Men han var umuli idag – han forstod ikke
hva man sa til ham –
    Da de var færi – la han sig på sofaen –
om han kunde sove til han skulde op til hende
    { … }Hvor rart alting var gåt for sig – som i en
rus – i en drøm –
    Hele værelset lå i sol – det blinket i
guldrammerne og i bordbenene –
    Et lidet solstreif faldt på hans næse og
på den ildrøde puden under hode.
    Faren sad i en bøiet over pulten i en blågrå
dis omgit a tobaksrøg
    Hvor rart det var g{ … }åt for sig – som i
en rus, i en drøm

 

    Han hadde gået op og ned Karl Johan
hele formiddagen lige til spisetid i en forfærdeli
angst foråt hun ikke skulde komme
    Så hadde han mødt hende – hun gik
med { … }frøken og frøken Moen 
Hun hadde en varm gul kjole – lidt
stiv og tung i folderne –  …  hun hadde
{ … }noe a en dronning i holdningen
    Han vidste hun skulde hjem til
middagen – skulde han følge hende
til veninden forlod hende – tale med hende
måtte han – en dag til s …  uden
hende var uudholdeligt – han gyste ved tanken
    Han valgte at ta en vogn – kjøre
en anden vei – ned Karl Johan over
Ak den nye broen over {a}Akerselven for
at kunde komme h før hende og så møde
hende.
    Han lod vognen standse et stykke
fra hendes hus
    { … }Han mødte manden ved porten – det
gav et lidet sæt i ham – hatten strøges
a – kaptainen på sin med et elegant
sving –
    Og så hadde han set hendes gyldne
nak‹ke› ini sporvognen – hun hadde osså
opdaget ham – som han stod der rådløs
– Hun hadde ringet på så vognen stansede
og hun stod udenfor og vinket til ham

 

    Dumme mand – finne på at standse
vognen kunde de ikke naturligvis
– hadde hun sagt idet de gik
ind.
    De hadde sat sig ved siden a hverandre
s …  – hadde sagt noe til hverandre – om
hvad? det huset han ikke
Han hadde en erindring af en blændende
skinnede sol som opfyldte sporvognen –
han erindret den varme gule farve på \hendes/
på kjolen – Den gyldne nakke
han følte ved sin side – og smilet når
hun bøiede sig in mot ham
    Og han husket bevægelsen med hånden
da hun skjøv kjolen in under sig og
bød ham sidde nærmere
    Han hadde følt hendes kjole  …  mod
sine lår – og kjendte luften fyldt a Eau
de Cologne og blomsterduft
    Han hadde stirret dumt sansesløst
på hendes bryst – hvorpå af og til
der faldt et solstreif når lænede sig
tilbage.
    Tilslut hadde han set og set på en
gul blomst af samme nuance som
kjolen – stirret næsten idiotisk på samme
‹plet›.

 

    Så hadde hun tat den ut a knaphullet
og stukket den i hånden på ham
    Han kunde osså erindre ^svagt noen ansigter
inni vognen – der alle var vendt
mod { … }dem – et flat specielt et
flat blegt koneansigt med et hvidt
røspettet tørklæde om hode
    Hun var nyskjærri – hva brydde han
sig derom –
    Så var vognen standset –
    Kom og besøg mig i m{o}åren Kl 12
hadde hun sagt ganske høit – idet
hun rakte ham hånden til farvel
    Han var blit siddende i vognen
– se en d svimmel halvt fra sig selv –
men et var ham klart i { … }Eftermiddag
f …  i Eftermiddag skal han gå op til
hende og følte sig så underli tryg –
    Og nu om en time – skulde han gå derop
Han