Munchmuseet, MM T 2744

 

      
    Tegning
    \Munch-museum/

 

       27–2–29
    Kirkegaard levde i Fausts tid
– Don Juan – Mozart – Don Juan
Det var manden der forfører
den uskyldig piken
    Jeg har levet i overgangstiden
mit i kvinnemancipationen –
Da blev det Kvinnen der
forfører, lokker og bedrager mannen – Carmens tid –
I overgangstiden blir manden
den svagere –
    Don Juan Moza{t}\r/t Carmen Bizet –

 

       28–2–29
    Uægte

    Jeg synes når jeg skal vælge
uægte sølv er penere end
uægte guld 2–3–29
    To mænd spadserede rolig
langs landeveien. med god fart
Den ene lægger sin ene arm
{for}\‹b›/an den den sin sidekamerat
således at denne har hans udstrakte
arm forat sig over brystet –
Samtidig spænder han med sin
fod sin sidemand bag under knæerne
– Sidemand

 

      
To spadserende der går rolig på veien
Den ene puffer sin sidemand
stærkt i ryggen så han får dobbel
fart fremover –
    Samtid spænder han over benene
foran så {han} hans underkrop
får et stærkt tryk bagover medens
overkroppen et dobbelt tryk fremover
Det blir altså Han falder naturligvis
voldsomt forover og slår sig –
    – Når man får {en}\p/ludselig
en lykke der er fart framover
og ligeså pludselig en væl stor
ulykke der kaster ham bagover
kan lykken næsten bl gjøre ul
ha dobbelt skade

 

      
    Bemærkninger til den gales dagbok

    – Det var på det tidspunkt at
han l …  havde sin første kjærlighed
at jeg traf ham –
    Han var meget maver og blek
– Man mærket At han truedes
af arveli tæring var tydeli for hvor
ligeledes den måte ha‹n› talte på
stakato – hefti – og på hans overordentlige
nervøsitet kunde man forstå den
arvelige galskab – der truet – Der var osså
et underli dobbeltblik ofte skremt
der ligeledes tydet herpå
    – Hvorfor blev jeg så tiltrukket
af ham–? Det var vistnok de
paralelle linier – i vort liv – li på
samme  …   … måte som jeg  …  finner
 …  at læse Kirkegård er selvoplevelse

 

      
vi var begge arveli belastet
på moder og faders side – galskab
og sygdom –

 

       30–5–1929
    Min kunst er som radiotelegrafistens
varselstelegrammer fra det synkende skib 3–6–192{8}\9/
    Jeg har for første gang på
20 år gåt til en førsteklasses
skrædder Hedén – (Efter utallige
opfordringer af mine venner) Den blev
mislykket efter et utal af prøver –
At en skrædder førsterangs skrædder
osså feiler er ikke netop så
mærkeli – men det  …  pudsige er
at en førsteran når en førsterangs
skrædder så feiler så er det
ikke jeg {som}\som/ {blir}\blir/ sint på ham
men han som blir sint på mig

 

       Ju Juni 1929
    Fredløs

    Mens
    Jeg flykter nogle dage fra
mit hus for i byens vrimmel at
søge fred – Væk fra alle brev med
sine krav – alle foretninger der gjør mig
syg – fra alle påbegynte arbeider der
kræver mit arbeide –
    Jeg prøver på som i gamle dage at
hvile på en cafe til gaden – Jeg ser på de
paserende – og fanges i reflektioner – Hvad
læser jeg ikke i disse ansikter – gamle b st … ske
kvinner der støttende sig til hverandre ‹drar in›
i byen – En begivenhed!! Hva skjuler sig bag alle
disse masker – Noen unge noen gamle – noen
fattige andre rike – syke og friske – hvide og røde–?
Hva kan disse sige mig om den { … }\ev/ig
varende liv livets krig – i hjemmene
og på hospitalerne – krigen bak vinduerne –
kanske blodigere end den vældig krig vi for 10 år
siden havde?
    Pludseli rives jeg op af mine tanker –
Maleren T. sætter sig ned og forlanger drikkevarer
– Straks efter dumper hans hustru ned ved og
en annen fremmed kvinne ned ved borde –
    (Fortsættelse på 6te blad efterfølgende)

 

       Juli 1929
    Når jeg gjennomlæser mine
optegnelser eller tænker tilbake på
mi mit livs-førsel der jo har
artet sig vel annerledes end de flestes –
så søger jeg tilbake { … }\h/elt til
barndommen { … }\og/ til min fødsel
– og søger endvidere de forskjellige
årsager opover i slægten på
fædrenes side og mødrenes side
der har været årsag til mit livs
gang –
    Jeg fødtes til{v}\V/erden s døende
og måtte i hast  …  hjemmedøbes.
– Min mor havde vel allerede
da spiren i sig til den tuberkelose
der ^{5 a 6} 5 år efter tok { … }\hende/ { … }\fra/
os 5 små den yngste var blot

 

      
noen måneder – Så vokste jeg
op i denne skygge af sydom
– Min ‹hensynende› mor og
hendes død – De stærkeste intryk
jeg fik fra henne var den en
syk skikkelse med mørke
billeder fra syge dødssengen og
tomheden efter –
    Så jeg selev voxede op
{ … }\s/ygeli – i tomhedens følelser
efter moren –
    Min gode far der var som
havde et vanskeli sind – arvelig
nervøsitet med religiøs anker
anker der næsten {h … }\‹ga›/ til galskab
da han i sjæleangst dagevis
gik op og ned på gulvet i
bøn til gud –
    Da fik vide vi tidlig vide
om livets elendighed og far
farer –

 

      
    Vi s fik vide om livet efter
om glæden der evig gaves de gode
og om den {evige}\evige/ straf i helvede
der rammede os hvis vi syndet
døde i synd –
    Det var af og til jeg lissom lissom
jeg ikke følte meg hjemme –
Jeg kunne plutseli si – jeg vil
hjem –
    Min far der var elskeli og god
{v}\f/orsøgte at være b …  far og
mor for os – når ikke anfald
de religiøse anfald var over ham
var han som et barn og legte
med os – og spøgte – han fo
havde utallige infald – og hans
even fortælli eventyrfortællinge var
uendelige

 

      
    Det virket derfor ennu
stærkere på os når han
skulde straffe os – Han var
heftig og heftigheden tog ham
– jeg har intryk af at han
blev næsten fra sig selv – Da
faldt hans ord ofte  …  stærke
– Disse Han var unormal i
sin heftighed – Det var den
({‹Vi›}\Jeg/ og mine søstr har arvet
det samme –)
nervøse tilstand vi børn har
arvet – og som jeg mener er arv
fra min bd bestefar Mun
præsten Munch der døde i
rygmarvstæring –
    Jeg følte da ofte

 

      
denne underlige hjemlængsel –
altså jeg følte mig ikke altså
i enkelte nok sjeldne øieblikke
som fremmed ho hjemme –
    Jeg følte mig syg i de min
ba tidlige barndom alt uretfærdig
behandlet – syg – moren væk –
den truen truende helvetesstraf
jeg følte alt som uretfærdi –
    Papa sa jeg engang til min
far (jeg var vel blot 6 år)
Hvorfor {har D}\er jeg/ {født}\har/ Du sat
mig i verden?

 

      
    Kunst er det motsatte af natur
og selv en del af naturen.

---

    Våge og
    { … }\S/økaptain {V … }\Ra/smussen – vågepræsten
– Bjølstadslægten – og forgreninger nedover
slægten af arvelige sygdomme sjæle{g}\l/ige
fortielser – der lig forskjellige artede strømme –
deterministisk  …  slægten – og jeg meg
selv som skjæbne – som Laura sa –
en forbandelse hviler over os.

 

       27–8–29
    I et Paa N ‹naturforskernatt› i Kjøbenhavn fremsatte svenske prof. B.
den paastand jeg i vinter nedskriver
i min dagbog og som jeg i en rekke af
år har tiet om – at jorden er et levende
væsen – Det vakte stor forfærdelse –
Hvorfor skulde ikke disse mægtige
verdenslegemer der udsender lys og
og kraft og varme – som går sine baner
i verdensrummet være væsner?
Væsner med sjæl og tanke?
– Skulde disse væsner stå i forbindelse
med {v}\h/verandre bevisst forbindelse
– påvirke hinanden og iagtage hinanden?
    V {Så}\Vi/ må atter tænke på oldtidens tro på stjernenes magt over skjæbnen
– Det er ikke længer underligt men
sandsynligt –

 

      
    (Fortsættelse fra 6 forgående blad)
    De skriker efter drikkevarer – de er
mækti tørste etter en natli rangel –
Der blir en ordflom af  …  smiger
– min kunst – mit ydre – min
næse – min profil –
    Og stadi nye drikkevarer – så foreslåes
middag i spisesalen –
    Vi går ovenpå og begynner at
spise – så får fruen ondt og må
gå hjem –
    Dette har gjentat sig flere dage
i træk – Jeg har en del tilovers
for denne Maler – han er begavet –
og jeg synes hans cynisme ofte
er morsom – Han Man kan
vente sig alt af ham – det fins
ingen hensyn – Jeg har oftere
gjort ham tjenester og anbefalt ham
til bestillinger

 

      
    Imidlertid blir jeg træt – jeg dette
{d}\a/f dette stadige smiger – og denne
stadige behandling af min person
– som jeg nærmest måtte ta for
h hån – og jeg sa på en stille fredeli _måte
    Huser Du den gang for 30 år siden
da {d}\D/u kom til {å}\Å/sgårdstrand som søn
af mange millionær
    Hvor Huser Du hvordan vi
trodde Du var invendi foret
med guld og at guldet strøet af
Deg når du gik på veien – Vi så
efter når d forat finde guld på veien –
    Han svarte ikke et ord og selskabet
blev længe taust
    – Det var vist ond sagt – men jeg
er når jeg pirres formeget som en
orm der har en ‹t› gifttand – trår
man formeget på mig – hugger gifttanden

 

      
automatisk in –
    – { … }\M/aleren T. der den gang stadi
var sammen med os – og osså
fik nytte af mig og min kunst
var for os et ‹nyt› under –
    Denne mi unge milionærsøn
havde en cynisme der intreseret
‹hos› og moret os – Vi moret os næsten
over den cynisme hvormed han
afslog alle vore smaa forsøg paa
at få låne en krone – eller få
en halv øl –
    – {‹J›}\V/i så på ham som et
under – det blev noget mægti Nietzsche-
agtig over denne hån af ‹medlidensfølelsen›
–
    – Det var alts for mig
mærkeli at denne maler som

 

      
som ung var overmenneske
i retning af hardhed – {m}\h/ar
været den af malerne som
har været mest pågående med
anmodning af asistance og som
nu ved mit bord ikke kan
be om at spanderes på me{d}\n/
simpelt{en}\hen/ rekvirerede på min
regning og tog mit tømte mit
glas – \Ved bordet forsvarede han mord
der udføres forat når man sulter – Han var _kommunist/
    Nu ja manden var den gang
blot 20 år – og han har været under
forandringens lov –
    Hvordan er den gåt for sig?
    Min nyskje nysgjerrighed er vakt

 

       17–6–1929
    Jeg har ophørt med mi{t}\n/
stadige beskjæftigelse med mit
maleri – jeg ser mig atter {op} om
i verden – jeg hviler mig – jeg dormer
mig – Hvatil alt dette mas?
sier Kirkegård – Vi bør ikke altid
lave kunst – vi {er}\bør/ ikke som være
som den altid kaglende høne sier
Nietzsche –
    Det evige gnål om mine Eiendomme
– (hvilke jeg blot har for billig at kunne
komme male mine store arbeider –
Og så ‹min mulig havt› sorg
og skuffelse har revet mig op
af mit altopgåen i mit arbeide –
– Atter i min { … }\al/derdom tar

 

      
jeg en ny kurs på min
livsvandel –
    Atter spør jeg mig selv
hvortil? hvorhen?
Ligeså skjævt ‹muli› som de
tidligere kursforandringer