Nasjonalbiblioteket, Brevs. 247 (PN 218)

    
    Kjære hr Konsul!

    Jeg skrev vist noget om at De skulde
komme ut    Det var igrunnen ubetænksomt
Ligeså var det ubetænksomt af mig at nævne
at min søster gjerne så Dem – De har naturligvis
i de korte dage her så meget at tænke på –
    Skulde De derimot ha lyst til at se ut
så vil De naturligvis være hjertelig velkommen
    I virkeligheten har vi fåt  …  talt ud
nokså godt sidst De var her – Og hjertelig
takk – At få forklaret min stilling i
forhold til min kunst og andre mennesker
og mine penger i forhold til samme er
vel så vanskeligt at det vilde ta lang
tid –
    Jeg kan blot si at folk kan snakke
hva de vil, kunsthandlere vil tjene, så er
det nødvendigt for mig på det nøieste
at overtænke min stilling hvis ikke alt
ramler – I det tilfælde vil jeg ikke

 

kunne hjælpe.
    Jeg er nødt til at sige sannheten og
det er best for mine slægtninge at vide
det. Det er små summer jeg eventuelt
kan hjælpe med – Skulde tiderne for
malerne blive bedre så vilde jeg kunne
give mer.
    Jeg var meget glad i min bror
og jeg har syntes Andrea var en pen
elskværdig dame og ønsker hende og familien
alt godt – Jeg er gla for hva De fortalte mig
Det var en stor trøst som jeg nok trængte da jeg har været meget nedfor
    Selvfølgelig er det lettere i personlig samtale
at komme in på forskjelligt
‹Altså› { … }Det { … }var mig kjært om De sa mig
når virkeli nød var forhånden; men
noget større ^beløb ser det ikke ut til at jeg
kan yde. Det er godt at vide at præsten er der
    Jeg hører De kommer først i eftermiddag
Jeg sender dette alligevel. Det kunde selv om
De fant tid til at komme ut være
til orientering.
    
    Med mange hilsener til Dem og
    Deres ærbødige Edvard Munch
    Det skulde være ihvertfald hyggeligt at hilse i telefon
 … 

 

    
    Hr Konsul Harald Kaarbø

    Grand Hotel