Munchmuseet, MM K 4373
MM K 4373, Munchmuseet. Datert 12.12.1889. Brev fra Karen Bjølstad.
Forklaring av tegn og farger i visningen
NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!
Munchs skrevne tekst
overstrøket tekst
Munchs skrevne tekst
Munchs skrevne tekst
tekst skrevet av andre enn EM selv
store strykninger gjort med strek, kryss el.l.
fet tekst er trykt tekst
{overskrevet tekst}
\tilføyd tekst i linjen/
tilføyd tekst over linjen
tilføyd tekst under linjen
lakune/uleselig tekst merkes med ...
‹uklar/vanskelig leselig tekst›
endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god
Isøndags var alle Bjølstads her –
vi havde Middag – de var fra
Morgenen her, ‹Moes› var og med. –
Glædelig Jul! –
hils Fru Gutzeit –
Min kjære Edvard.
Det er den 12te December idag,
jeg ved ikke om Du selv erindrer
det – Vi have husket meget paa
Deg idag, og tænkt paa de fore-
gaaene Geburtsdage, som Du alle
har tilbragt sammen med os. –
– Det laa svert paa Papa,
at faa sendt Dig, \G/en Present, –
10 kr. «sagde han «skal jeg sende
ham,» ja det var da før han
blev syg. – Hvor han var
glad i, at Du havde faaet
Stipendium, han var saa
tryg og sikker paa Dig. –
Han var ikke begyndt at blive
bange for at \dit/Du \Brev/ikke \ikke/ \kom/skrev – skjønt
det jo varede længe. – Det er nok-
saa skammelig, at Brev kan blive
saa gamle før de kommer frem. –
det er usigelig tomt efter Papa, – vi tør
ikke tænke formeget tilbage paa gamle
Ting – jeg troer, nu i den første Tid
vi bør see at jage Minderne tilbage,
– hvis det er muligt. –
Papa døde i en levende, fast urokke-
lig Tro – og det er jo hvert Menneskes
Opgave i – så at have opaaet en
meget høi Alder. – Vi tænkte
bare os ikke rigtig ind i det; at
han var saa gammel, og det var
det \let/vindte som gjorde dette, og
og det barnlige friske Sind. – Han
selv, vilde jo gjerne leve en Stund
til for vor Skyld, – han var ikke
livstræt. – Naar Solen
skinede vakkert ind gjennem Verandaen,
saa frydede han sig, og det gjorde
han særlig de to sidste Dager, –
Bequemmeligheden synes han for
hver Dag bedre om, – vilde ikke
høre om at Stuen var var mørk.
– Inger har vel skrevet meget
og jeg tænker udførlig for Dig om Alt.
– Kunde Du skrive om bare nogle
Ord hver Uge, i denne Tid
trænger vi hinanden. – Det var
snilt af Schoou at han sendte Dig
Penge. – Gud aabner Hjerter og Pung –
Papa havde en urokkelig Tillid dertil
især naaer det gjaldt
Faderløse. –
Nei nu Godnat – Inger gnaaler
saa, at vi skal lægge os, – Andreas
ligger i Spisestuen. –
Julaften. – Tak for Brevet der kom igaar.
Vi sidder nu sammen i Spise-
stuen, har spist vor Julekaal,
tændt lampen. – Juletræet er
kommen ind, Eriksen har hugget
ned et til Os, og Smaapigerne
vilde gjerne ogsaa i aar have det
tændt Nu skal vi have Kaffe
og Julekage; alt gaaer omtrent som
før og dog er det en uhyre
Forskjæl. – Jeg har endog bagt
Bakkelse og lavet op Mad
Pølser og Boller, saa Spisekam
meret er fuldt af Sager. JNu tænker
jeg Du snart steller Dig til at gaa
til Jonas Lie, og jeg ved dine Tanker
vandrer frem og tilbage, Fortid, Nutid
og Fremtid – Du tænker paa os, det veed
jeg sikkert. – Du skal ikke have
nogen Bekymring for os, det lager sig
nok. – Nu har jeg skrevet til Alfred;
i Fredriksstad ligger en engelsk Captain
med sin Hustru og Børn, han ønsker
Logi for en Maaned eller flere i Nær-
heden af Nordstrand. Vi have meldt
os. Denne Mand er velstaaende, kan
altsaa betale godt for sig og sine; vi
lader dem faa Stuen og de to Smaaværelser,
og lader dem Saa hel Kost, – NB. hvis
de vil bo paa Hauketoa. –
– Du behøver ikke betale igjen de 200
frc – jeg har endnu 1000 og 80 i Ban-
ken har betalt Alt, og Husleie for
8 Maaneder – Onkel Edvard sendte os
saa pent og delicat 50 Kr – Onkel Anton
kom strax herud og stak mig 100 Kr i Maand-
en, jeg tog dem som Laan – men hans
Mening er der kan staa hen. –
Kattepus er som en liden Unge leger som før og har været en
stor Hygge nu, rent en Afleder. – Skriv snart, – imellem
har jeg saaadan Frygt fordi Du er alene nu Du skulde faa Influ-
ensa. – Alle hilser Din hengivne K. Bjølstad. –
