Munchmuseet, MM K 4497
MM K 4497, Munchmuseet. Datert 15.02.1903. Brev fra Karen Bjølstad.
Forklaring av tegn og farger i visningen
NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!
Munchs skrevne tekst
overstrøket tekst
Munchs skrevne tekst
Munchs skrevne tekst
tekst skrevet av andre enn EM selv
store strykninger gjort med strek, kryss el.l.
fet tekst er trykt tekst
{overskrevet tekst}
\tilføyd tekst i linjen/
tilføyd tekst over linjen
tilføyd tekst under linjen
lakune/uleselig tekst merkes med ...
‹uklar/vanskelig leselig tekst›
endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god
15de Februar 1903.
Kjære Edvard!
Tak for Kortet, det var
hyggeligt at see nogle
Ord fra Dig igjen – Og
hvor godt at høre, at Du
har faaet solgt et Par Bille-
der. – Du seer vel, at
H. Dedekam er kommen i Morgen
bladet med Kunstanmeldelser–
idag om «Hennig» og for et
Par Dage siden Erik Wærenskjold.
– Skulde Du ikke have
seet disse Nummere, vilde
jeg bare si Dig, at han
omtaler Dig, i sin Artikel om
Wærenskjold. Saaledes skriver han:
«For en Maler er det ikke en ringe
Ting at være Kolorist – Ordet brugt i
videste Betydning. Ved en Kolorist forstaar
jeg da den, som har en særlig Farvebegavelse,
som seer Farven og dens Skjønhed i alt og
gjør den til en Hovedsag i Maleriet.
Wærenskjold er ikke først og fremst Kolorist.
Vor største Kolorist er Edvard Munch. Li
gesom rigtig musikalske Folk ikke tager
en falsk Tone eller uren, naar de synger,
sætter aldrig Munch en falsk eller
uren Farve paa Lærredet. Hans Farver
er skjønne og rene i Lys som i
Skygge. Wærenskjold bevæger sig
med Forsigtighed op og ned i en
liden Farveskala. De samme Farver
vender stadig tilbage og giver hans Billeder
noget af deres Enhedspræg.» osv.
Længer nede skriver han: «Det
er interessant at konstatere at
Wærenskjold i Billederne ‵Seileren,′ og Skov
ved Vintertid′ er stærkt paavirket af
Edvard Munch. Det er sandt som det
er sagt: Geniet har her paavirket Mesteren».
Da Dedekam omtaler Ws Kultegninger
siger han: «naar man seer
den skjønne Buelinie af en Barnelæbe
brudt og kun stykkevis antydet be-
klager man, at saa megen Skjønhed
er gaaet tabt, og man forstaaer
endnu bedre end før Munchs
Forkjærlighed for den rene, ubrudte
Linie. –»
Denne Artikel om Wærenskjold staaer
for 12te Februar i Morgenbladet.
–Det er da svert godt at
H. D er kommen der. – Vi
holder jo Verdens Gang, men faar
af Værten tilaans Morgenbladet.
– Alt er ved det gamle
her, vi ere friske og haaber
ogsaa Du er det, det lakker
mod Vaaren; – vi spiser
næsten daglig noget af din
Frugthave og det smager saa
fortræffeligt baade Kirsebærgrøden
og Blommesyltetøiet. – Ja jeg kan
nok forstaa Du længes tilbage
til Haven, den er hyggelig, ja
det lakker vel snart mod den
Tid, – Dagene længes, og Du
siger i et Brev, at Du iaar
vil komme tidlig. – Der spaaes
tidlig Vaar. – Uf ja, Vinteren har
iaar været lang og kold. –
HarKaja Bjølstad har været meget
syg af Nyre og Hjertelidelse foraarsa-
get ved Overanstrængelse ved Badning,
hun er jo endnu daarlig, men
Doctoren har Haab. – Inger var
der forigaars med Æg. –
Igaar sendte vi en Kuffert til lille
Andrea med mange Ting, Kjole, Kufte
Hue og en meget god \Barne/Bog fra
Dig til hendes Fødselsdag. –
Nu maa jeg slutte med mange
mange Hilsener fra os alle
Din hengivne KB
