Munchmuseet, MM K 4595
MM K 4595, Munchmuseet. Datert 18.02.1915. Brev fra Karen Bjølstad.
Forklaring av tegn og farger i visningen
NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!
Munchs skrevne tekst
overstrøket tekst
Munchs skrevne tekst
Munchs skrevne tekst
tekst skrevet av andre enn EM selv
store strykninger gjort med strek, kryss el.l.
fet tekst er trykt tekst
{overskrevet tekst}
\tilføyd tekst i linjen/
tilføyd tekst over linjen
tilføyd tekst under linjen
lakune/uleselig tekst merkes med ...
‹uklar/vanskelig leselig tekst›
endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god
Kjære Edvard!
Mange Tak for Brevet, som jeg
fik idag, og saa Tak igjen
for de mange Penge, Du atter
igjen har sendt os. De ere
ganske rigtig kommen os ihænde.
Det var jo hyggeligt Du kom
sammen med Andrea. og Du sy-
nes, hun lignede Sofie og An-
drea, mange synes hun ligner
Inger og. – Hendes Legeme
er godt og kraftigt udviklet
dette har hun efter Moren. – Hun
har en bleg Ansigtsfarve, som gjør
at hun kan see svag ud, men
Brystet er undersøgt og Lægerne sier
det er stærkt. – Aa ja, hendes
Naturel er vistnok baade Munchsk
og Kinchsk; for nervøs er hun.
Men nu kommer hun ind i en
Familie, der er kjent for sin
«jevne», sunde ‹driftig›\Maate/ at tage Livet
paa,; og der er meget elskeværdige,
selvfølgelig meget arbeidesomme, Andrea
skrev nylig til os, at hendes Forlovede
var optaget fra 6 om Morgenen til langt
paa Nat, – (formodentlig er Folkene deres
udkommanderet). – Det er en storartet
vakker Natur deroppe, og meget livligt.
Da Andreas blev forlovet med Johanne
eller \rettere/ da han skulle gifte sig, søgte
han Kommunelægepost paa Skjærvø,
\Nordland/ dette Sted viste jeg var svert
veirhaardt, og jeg var saa red, at
han skulle faa dette. – Saa skrev
jeg til Fru Kaarbø og spurgte
om hun kjendte dette Sted. – Hun
skrev øieblikkelig tilbake og fra
raadet paa det stærkeste dette,
men raadet Andreas at nedsætte
sig i Hadsel, der var kjendt
som «Vesteraalens Perle». – Han
fulgte dette Raad. – Og
Saaledes kom Andreas til Norland.
Det er ondt, at Du skal have
imellom formeget Arbeide, hvor jeg
synes dette er ondt. Kjære Dig vær
varsom, – aa hvor Du hele dit
Liv har levnet Dig liden Hvile.
Nei nu faaer jeg vel slutte,
– men et maa jeg si endnu,
Laura \har/ det makeløst godt.
Mange Hilsener fra din
heng Karen Bjølstad
18de Februar 1915.
