Munchmuseet, MM K 4969
MM K 4969, Munchmuseet. Datert 17.04.1898. Brev fra Inger Munch.
Forklaring av tegn og farger i visningen
NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!
Munchs skrevne tekst
overstrøket tekst
Munchs skrevne tekst
Munchs skrevne tekst
tekst skrevet av andre enn EM selv
store strykninger gjort med strek, kryss el.l.
fet tekst er trykt tekst
{overskrevet tekst}
\tilføyd tekst i linjen/
tilføyd tekst over linjen
tilføyd tekst under linjen
lakune/uleselig tekst merkes med ...
‹uklar/vanskelig leselig tekst›
endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god
Kjære Edvard!
Tak for pengene. Vi er nu umaadelig
godt forsørget med penger, da Alfred
og Karen var her og leverte os 50
kr. Du maa nu ikke sende paa lange,
lange tider. Vi har Laura paa et
rigtig godt sted i Sørum hos en
enkefru Olafsen, der har pensionat.
Vi betaler 45 pr. maaned, da er vi
sikker paa, hun faar det godt. Der
er døtre i huset, som er meget flinke
i vævning, saa hun faar god hjelp.
Vi har de 400 til Laura ubeskaaret.
Vi fik dr. Winge til at raade hende
til reisen, han var saa snil at
komme ud her og det gik over for-
ventning. Laura faar et lyst 2 fags
værelse med deilig seng, hun kan
da hvile saa længe hun vil. Her
var det ikke godt , da eleverne kom
og forstyrrede hende. God kraftig mad
faar hun. Fru Olafsen skal gjøre alt
muligt for at hun skal trives. Vi
er budne til at besøge hende, og
det kommer vi til kanske til pints.
Igaar aftes i mørket gik tante
lige ned i kjelderen. Følgerne
reduseres til lidt ømhed i lemmerne.
Det var fuldstendig et mirakkel at
hun ikke slog sig fordærvet. Hun
havde glemt at lukke lemmen og
gik ganske tryg ud og skulde sætte
en smørkrukke paa hylden. Hun
vidste ikke hvorledes det gik, hun
bare befandt sig nede i kjelderen
øieblikket efter paa benene sine.
Hun ropte ganske rolig paa mig.
Da jeg kom ud i anretningsværelset
stod hun paa trinene, aldeles hvid
i ansigtet. Hun er seig.
Thambs Lykke kom for 10 dage siden
døende fra Italien. Lægerne dernede
sagde luften var en gift for ham.
Dagen før han døde fik jeg bud om
jeg vilde spille for ham. Han var ikke
det mindste musikalsk, kunde ikke
skjelne melodier fra hinanden, og enda
laa han og sukkede efter musik. Det
var saa leit at jeg ikke fik bud om
det før. Der var en dag, som han
længtede saa efter musik, saa en
maatte prøve at spille som ikke kunde,
og saa blev det ikke til noget.
Men saa gik jeg der bort om morgenen
og spilte salmemelodier en lang
stund. Der var ikke piano oppe hos
ham, men jeg sad nedenunder og det lød
da dæmpet men tydelig op til ham.
Jeg gik fra og til hele dagen, spilte
lange stunder, han var saa glad i det.
Naar sygepleiersken spurgte om han
var træt af det svarte han: «Nei,
det er saa deiligt.» Han søvnede ind
og vaagned uafladelig i salmetonen.
Familien sagde til mig, at han havde
fundet en saadan hvile i musikken.
Han sendte bud ned til mig og
takkede mig. Desværre maatte pianoet
tages ud paa dagen, da familien
under flyttede, ellers havde jeg sat
der hele natten og spilt af og til.
Han døde den næste morgen.
Han havde forbudt nogen at tale om
gud til ham, men et par dage før
foldede han sine hænder og bad:
«Herre Jesus, hjælp mig, saa min
sjæl kan blive frelst». Dagen før
han døde var han bleven saa rolig.
Han laa med foldede hænder og
sagde. «Nu har jeg det saa godt.»
Hans kone er engelsk. –
Idag skal jeg til Sommerfeldt i
konfirmaton.
Tante hilser
Din heng.
Inger
Obstfelder gaar forbi vore vinduer,
han bor her paa Nordstrand.
Søndag 17.
