Munchmuseet, MM N 578

    Ved de    fru Heiberg  kommer – har de set
hennde – jeg venter hende hvert øieblik
    Brandt  ‹bl› Hertzberg  og Brandt  stod foran
noen lærreder i hotellet i
    Hertzberg  og Brandt  stod og så på noen
billeder –
    Brandt  ble hed    han gav sig til at
se p ivrigt på et billede –
    Svært bra det
    Det har jeg malt me terpentin – jeg
tror jeg har været heldi – ikke sant –
{Jeg}Terpentin er det eneste – aldeles deili – det brugte
de gamle mestre osså – det er så behageli –
han gned fingrene sammen forat fremhæve
hvor behageli det var
    Jeg maler bare me terpentin – har
alti gjort det –
    Her er et andet – det har jeg
malt med parafin – det er osså godt –
svært bra til sine ting – man får det
så safti
    Det er bra det parti der
    Udmærket – safi i farven
    Hertzberg  gik frem og tilbage tyk og
selvtilfreds og så på billederne –
    Satte et billede snart på gulvet snart på bordet
(er fremdeles fornærmet

 

    Terpentin og Parafin er godt begge dele
lige godt – hver til sit
    Det er almindeli terpentin de bruger
‹La›ngt fra – blander du den selv – { … }ræqvirerer
bestandelene fra { … }München – Her er det
og han holdt en flaske op mod lyset –
se hvor ren og klar –
    – { … }Den er så delicat at male me det er
en fryd – han smækket med tungen
    De gamle mestre brugte den samme blanding –
Jeg har en del venetiansk terpentin ‹til›
{ … }Brandt  fulgte ikke længer med
han Der hørtes stemmer i gangen – en ga kort
latter og idet der ble tat i døren –
    Fru Heiberg  kom ind – i lys sommerkjole
– en stor gul hat – frisk og smilende
Bagefter kom fru Hertzberg 
    Goddag – {G}Goddag
    Hun hilste på Hertzberg 
Så fik hun øie på Brandt 
Goddag – hun gav { … }ham hånden
Nå – hvorfor har de ikke besøgt mig
hun så ham ind i øinene
    Jeg har havt det så travelt – i det sidste
– og deres mor er jo kommen – Jeg vilde ikke
{ … }Der var kommen sån underli blød stemning om

 

ham – han skalv i målet
Hun så ham så gla ud ved at se ham
– Og han var osså så gla – han kunde
ikke være sint – hun var jo så deili
i den lille lyseblå kjole –

---

    Man reiste sig fra det store bor i hotellets spisesal
Det var hørtes støi af stole der skjøves væk
og trampen { … }af støvlehæle
    Brandt  og fru Heiberg  var i ivrig samtale –
Hun hadde  …  plads ved siden af Brandt 
    Ja Paris er det eneste – sa fru Heiberg  –
{ … }idet hun reiste sig – Der kan man
gjøre hva man vil.
    Ere ikke morsomt { … }når man vågner
første dag i Paris ^{sa Bran} – Al den støien fra gaden
– Alle de mærkelie lyder man hører – sang
noen synger noen skriger – og så rammelen
af vogne –  …  solen som skinner in – den er
anderledes der end her – og når man slår op
vinduskodden og vinduerne og ser udover alle
tagerne som blåner bortover –
– Er det ikke deili –
Han hadde lat munden gå – hadde talt sig
hed – han

 

    Hun h{ … }ørte på ham med den største opmærksomhed –
Brandt  Det var formelig beundring i det blik
hvamed hun så op på ham – mens han talte snakket
Det gjorde ham sikker og
    Man Der hørtes dansemusik fra sideværelset –
Et dansende par for forbi døren
Hertzberg  bukket kom bort til dem – Må jeg
få en dans fru Heiberg  –
    Hun gav ham smilende armen –
Brandt  sat sig ved i en krog    han kunde
ikke danse –
    Gjennem døren fulgte han Hertzberg  og fru
Heiberg  me øinene. Hvor de morede sig
og hvor hun jublede. Han ærgrede sig lidt
derover.
    Han støttet hodet mod hodet på hænderne
    Jeg mener de sover – la mig se
Hun havde gåt fra Hertzberg  bort til
Brandt 
    Nei langt fra – men jeg liker ikke at
danse – Han vilde ikke si at han ikke
kunde
    Å det som er så morsomt – Kom å dans
me mig

 

    Nei sa han og reiste sig – Jeg
er træt – jeg er så varm
    De gik bortover gulvet hen til det åbne
vindue
    De lænet sig udover og så ned i den
dunkle haven – Det kjølet derute –
Træerne sto som svære ^mørke masser mod
den mørke blåluften
    Det er for yndi – se der hun
pegte bortover vandet mellem træerne
    O deroppe er månen – man aner den bare
– den kommer frem senere
    Jeg er så gla i mørket – jeg
fordrar ikke lyset – Netop som i aften
ska det være – når månen er bag
skyerne – Det er så hemmelighedsfuldt –
Lyset er så indiskret

    Jeg har det sån sa hun efter en
stun – på slige aftner som kunde jeg
gjøre hva som helst – noe forfærdeli galt
    Øinene hennes var store og tilslørede i tusmørket
{ … }Han smilte {s}måtte smile
Hun smilte osså så underli blødt – trak

 

trak munden op til den ene siden – de hvite
tænder inunder.
    Det var som hun mente noe ned det –
han fik en følelse af at noe vilde ske
– han hadde f en følelse ^som af skyhed
    Han reiste sig
Han var gla ved at se Hertzberg  komme
mod dem tyk og smilende
    Ikke sant – vi  …  fru Viborg  og jeg
føller dere på veien – så går vi in
til dem og drikker kaffe –
    De gik langs den knudrede stien – der
førte ind i skoven – De gik forbi hytter
omgivne af frugttræer og stakitter foran
– opover hældningen stod enere og små grantrær
– fantastiske og troldagtige i tusmørket
    Ret som det var for en kat forbi dem
    { … }Man skvat – hva  … var det – man kikket
‹in i› hodet på en gammel kjærring – hun
sto stille i døren og glante på dem med en
klud i hånden
    En kat smøg sig under mellem benene på
Brandt 
fru Hertzberg  – Hys{ … }ch –
Å hvor den er søt – rør den ikke
    De kom in i skoven – den lå tyk og
hemmelighedsfuld på den ene siden –

 

på den andre side var lå vandet mørkt
og stille udover
    Fru Heiberg  og Brandt  gik bag etter
de andre
    De gik sagte – slang frem og tilbage
– Brandt  kjendte imellem hennes
skuldre mod sin arm.
    Huser de billede a Rolla 
Gervex – Rolla  – Det var vel
udmærket
    Han huset bildet – fra Paris –
Den unge {k}piken som lå nøgen p på
sengen efter en elskovsnat
    {D}Ja det er udmærket tegnet – men
det er for glat malt

 

    Ja men unge piker er sån – huser de
hvor brilliant det var gjort benet – som
ligger udstrakt – den fine linien opover
og lagenet som lægger sig i lette folder mod det
Hun myste med øinene og rynket lidt panden
og gjore bevægelse med hånden forat vise
hva – hun mente
    Brandt  spurte sig om det var affection
eller om hun virkeli forsto det
Han Det sto for
    Han så for sig den nøkne kvinne
som lå der i den sanselige stillingen
me benene
    {H}Da han så op syntes han hun
smilte lidt
    Å \h/vor vakkert sa hun    hun viste
udover vandet
    Det lå der så stille – imellem kom
en lang bølge langsomt og tungt
op mod stranden – den var så træt – den
kunde ikke nå frem – endelig der  …  brød
den mod de første stene den brast med et lidet
smæld – efterpå gjentog hørtes gjentaes de små
brag bortover stranden
    Der mellem stammerne såes nu månen
stor og gul – en ‹b{ … }re› gylden  …  søi{ … }le i det
violette vand

 

    Stenerne raget opover det grunde vand
De så ud som en hær af havmennesker
store og sm bitte små – De strakte
sig og skar ansigter
    Se hvor den stenen ligner et hode
sa fru Heiberg  henrykt – det
bevæger sig
    Å hvor rart og stille inde i
skoven – Hvor deili at bo derinne
– ikke alene – men to – Hvor tyst
En lummer luft  …  – bedøvende
    Hun løste håret op – lod det
glide ned over skuldrene
    Han standset og så på hende – Hvor
vak deili hun var i det bløde varme
skjær fra horisonten
    Hun så hans beundring – og smilte
igjen med det rare smilet til
den ene siden – og atter følte han
denne kildrende varmen strømme gennem
sine årer
    { … }De ser ut som en havfrue sa han
Han talte me en anden stemme
– den skal og rak ikke til

 

    Havfrue – { … }gjento hun og lo – hun la
vægten på frue
    – Det var sant – hun var gift –
han hadde aldri faldt på at tænke på
Manden
    De gik længe uden at si noe
Jeg er igrunden svært godt stillet sa hun
– hun så ud som om hun grundet { … }dybt
    med et overordentlig tankefuldt udtryk
– Jeg er gift
    Hvordan så
    Jeg er gift og har ingen børn
Ja men deres mand
Hvordan?
Ma Man er jo så fri når man er gift –
og ikke har børn da
    Ja men deres mand?
    Jeg får lov til at gjøre hva jeg
vil af ham – hva jeg vil
    Ern så snil
    { … }Ja forfærdeli – men jeg er så slem \så slem/
mod ham – jeg er så lei for det men jeg
kan ikke annet Jeg gjør så
Jeg gjør hva jeg vil
    Hvor ung og pigeagtig hun så ud som
hun gik der ved siden af han og slang –
hvor rart det var at var frue – og så
holdt hun ikke a manden

 

    Ved de sa hun – jeg drømte jeg går i søvne
drømte så meget inat – jeg drømte om en ung
vakker mand – hvordan så han ud – la mig
se – han lignet dem – hun stoppet op
    Br hun fik øie på
hun stoppet op – han de fik øie på
Hertzberg  der sad på veikanten – de
to andre gik foran
    Hva gjør de der
    H Jeg vilde høre hva dere snakket
om sa han og smilte ^{med sit lyse} skalkagtige smil
    De ser ud som en liden skolepige idag
fru Heiberg  –
    De nåde  …  de andre
    De så { … }Fru Heibergs  hus sås nu mellem
trærne – strax efter var de inde
    De sa{ … }tte \sig/ rundt Kaminen – Brandt  sat
stille og hørte på Man drak kaffe og Hertzberg
var meget snaksom og fortalte historier fra
Italien – Da ilden engang {s}holdt på at
slukke la fru Heiberg  sei på kne og pustet
til ilden – Hendes skuldre berørte hans Brands 
ene ben – hun lænet sig sig lissom mod ham – og
da hun reiste sig streifet hendes kind hans hånd

 

    Hertzberg  og Fru Viborg  hadde
gåt –
    De var alene udenfor huset –
Landskabet lå stort og tomt i det hvidlige
måneskinnet –
    Fru Heiberg  fulte Brandt  bortover
veien – De sa ingenting – Nu de
var alene hadde Brandt  noe a den samme
skyhed som tidligere om aftenen –
en frygt for at hun skulde finde
ham dum – De stanset – Brandt  så på
det store huset som lå der dystert inni
træerne – han tænkte på hvor alene hun
var i det øde huset – pigerne som hadde lagt sig –
    Han sa Så var det som \om/ han burde
si noe men som det var ham umuli at
finde ord for –
    Jeg må gå – hørte sa hun langsomt
Han rakte hånden frem mekanisk – og tog
hennes uden at trykke – aldeles adspredt
    Adjø da sa han og gik
Han var ærgerlig på sig selv da han
gik hjemover
    Han gik hjem{ … }over me bøiet hode – ho grundet og
grundet om han han hadde vovet – mon hun ler h av a
ham igjen – tror han er en grønskolling – ikke været no ude på livet –

 

    Fru Heiberg  satte sig til Pianoet
Brandt  sad i krogen – ved kaminen og så på
hende – Mens hun sang fulte han
med øinene den hendes rygs bløde bøining –
den fyldige nøgne hals hvorfra håret var
strøget op – hendes næsten katteagtige bevægelser
    Det Hun sang mest franske – om kjærlighed
– Brandt  Han Hun hadde en fin liden blød
 …  stæmme – næsten kjælende.
    Hun vendte sig ofte om til
    Brandt  syntes ofte hun så på
ham mens hun sang – engang hørte
han tydeliere end annet    jeg elsker dig fordi
jeg må – Hun vendte ansigtet pludselig
om mod ham – da hun hadde sunget det
og deres øine mødtes –
    Brandt satte la hode sit endnu mer
i skyggen han følte    blodet suse i hans
ører – det han var som i en rus – det
kom op – hin forestillingen om noe
herligt – om en { … }umådeli lykke – om
dage bare i jubel og glæde