Albrecht Schmidt
Albrecht Elvinus Schmidt (1870–1945)
Dansk skuespiller og maler. Portrettert av Munch.
Les mer
- Kunstindeks Danmark/Weilbach (http://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=3808&wsektion=alle)
Brev og brevutkast fra Edvard Munch til Albrecht Schmidt
I det digitale arkivet finnes det 3 brev/brevutkast til denne mottakeren.
«Jeg takker Dem meget for Deres udførlige og intressante brev. Det svarer til meget jeg selv har følt ligeoverfor vor kjære gamle sære ven – Han er af de venner man kjævles med og ofte ærgrer sig over men af de venner man altid savner når de er borte.»
«Om end sent så sender jeg Dem min allerbedste tak fordi De erindret min 60 års fødselsdag –»
«Dette kommer sent! Jeg vilde gjerne få takke Dem for { … }Deres hyggelige brev i anledning min fødselsdag – Jeg håber at jeg snart igjen får anledning til at træffe Dem i Kjøbenhavn – og tale om gammelt og nyt – Jeg lever i en periode af fuldkommen ensomhed – Jeg trænger det – og kommer mærker jeg til mer ro derved – og sundhed»
Brev fra Albrecht Schmidt til Edvard Munch
I det digitale arkivet finnes det 5 brev fra denne avsenderen. – Hvis lenkene nedenfor er aktive, er brevene publisert.
« Maleren Edvard Munch. Hotel Hippodrom am Knie Carlottenburg. Berlin Deutschland»
« Maleren Hr Edvard Munch Dr. Prof Jacobsens Klinik Kochsvej 21 København F.»
« Tak for venlige Hilsener fra Dem og min kære Ven Ravensberg – spørg om han rejser med til Paris til Sommer – Ja Goldstein! Vi var Venner lige fra den tidlige Ungdom gennem 35 Aar. Den aandelige Reise (Alruner) som han gennemlevde som Nittenaarig, gjorde ham for altid til en mærket Mand. Den lagde sikkert Grunden til den Hovedpine som mer og mindre plagede ham Livet igennem og som tvang ham til Isolation, der gjorde ham til ikke saa lidt af en – Særling. Han blev som De selv saa træffende sagde, til den Tiger der skjuler sig i Junglen, og som viser Klo og »Ansigt« for atter at forsvinde og gemme sig bort. Hans Penge satte ham som Aarene gir istand til helt ud at nære sine Tilbøjelig- heder, han udviklede sig til at blive en Selvforkæler og en Egoist. Vi er det vel alle; men han var ligesom rendyrket. Smerten forfi- nede hans Modtagelighed og holdt hans gemyt varmt, dette redde- de ham fra den fullstændige Fortabelse – (Fortabelse lyder lidt af … - de Pant – undskyld.) Han blev en Ven som man betroede alt, man vidste at det var gemt, han selv gav aldrig fortrolige Meddelelser. Lukket som han var i Livet gik han ind i Døden, som kom ham ganske uventet – Ingen kunde være omhyggeligere for sig selv naar det var det mindste i vejen. – »Alruner« blev han aldrig kvit. Som han kælede for sig selv, kælede han for dette sit eneste Værk Livet igennem. Han forberedte, da jeg kort før hans Død talte med ham, en 4de Udgave. Bag al Tilbageholdenhed tror jeg brændte en god Portion Ergærrighed. Han var nok Filosof, men jeg opdagede at han farvede Haaret.»
«Skønt lidt efter Festen, maa jeg nok have lov til at sende Dem en hjær- telig Hilsen og en dyb Tak for Deres til alle Tider store Kunst – samt en Tak for Deres venskabelige Sindelag mod»
«I en Kunsthandel her staar et Portræt – (se medfølg. Tegning) fuldt signert med Deres stolte Navn. »De Lærde« har diskutert for og imod – Kunsthandleren tør ikke garantere – det tror jeg ogsaa han skal være i høj grad forsigtig med.»
Albrecht Schmidt er omtalt i følgende tekster
«