Munchmuseet N 112, s. 1 Munchmuseet N 112, s. 2 Munchmuseet N 112, s. 3
Forklaring av tegn og farger i visningen
NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!
Munchs skrevne tekst
overstrøket tekst
Munchs skrevne tekst
Munchs skrevne tekst
tekst skrevet av andre enn EM selv
store strykninger gjort med strek, kryss el.l.
fet tekst er trykt tekst
{overskrevet tekst}
\tilføyd tekst i linjen/
tilføyd tekst over linjen
tilføyd tekst under linjen
lakune/uleselig tekst merkes med ...
‹uklar/vanskelig leselig tekst›
endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god
Der var gået 8 dage siden han tog farvel
med hende under i skoven { … }ved grønlien
Intet hadde han hørt intet set til hende
De første dagene da han var optat med at hilse
på sine venner var gået nogenlunde – men så var
der kommen en fortærende længsel s som ikke gav
ham ro dag eller nat – det var
Det var gået 8 dage siden han tok farvel med hende
i skoven ved grønlien –
Intet hadde han hørt ell{ … }er set til hende.
De første dagene var gik enda an han var optat
med at hilse på sine venner – og han moret sig ved
se på damerne – han sto ved gatehjørnene og så
på dem overlegent dristiere end før – smilte og
fik smil –
Brandt
har fåt noe i øinene sier så Brandt
Krohg en dag på Grand – til en af sine venner – han
{ … }har nok fåt fruntimmer –
(Så var længselen kommet me engang fortæ{ … }rende – den
en længsel der ikke ga ham fred et øieblik – dag eller nat)
Han var oppe hos Petersen – som altid kom samtalen
in på hende – og så viste Han så i hans
album – han så hendes port{ … }ræt –
Album Hun var i helfigur – enkel – med et
alvorligt udtryk – næsten lidt trist Det var hende derute i
skoven – sån som han holdt a hende høiest
Og en sær – fornæmmelse af inderli medlidenhed med hen …
sån som når man vil gråte – og samtidig
en uendeli jubel –
Hun holdt at ham og han holdt a
hende – de to – eiet hinanden
En sær fornæmmelse grep ham –
en følelse af uendeli medlidenhed – og uendeli
glæde – og samtid en jubel en uendeli
jubel
De{t}nne skjønne fornemme kvinde
Hun så fin ulykkeli – men så
fin så fornem – hun eiet ham og
han hende –
Hun er deili de sa { … }Petersen – raffineret –
‹{ … }bråvak› –
Men Brandt
sad og så på portrættet underli
rørt – en grådblandet jubel smerteblandet jubel fryd
bragte ham til at skjælve
Og længselen kom – fortærende – en
længsel der ikke gav ham et øieblik ro hverken
dag eller nat –
Som e{t}n pidsket hund drev den ham
ud af a sengen tidli om morgenen – fra et sted
til det andet – rådløs hjælpeløs –
Hva skulde han gjøre –
Dagen { … }bestod a timelange minutter –
Han { … }forbandet sig selv der havde forladt hende
dernede – Det var ham nu uforstålig –
Endeli fik han ende set et glimt a hende komme
fra dambåden – hun var sen
Han for hjem – at det var ham nok at ha set
hende nu skulde han træffe hende på
gaden – og de skulde han skulde
‹vidte› om hun endnu var gla i ham
{ … }Det længe ventede øieblik var kommen –
Hun kom sam var i følge med
en veninde da han traf hende på Karl Johans gade ved ‹tre›tiden
Han hilste høitideli – smilende lidt forlegent
– hun nikket { … }bøiet hode – {s}med et ‹virkeli›
smil {–}over hele ansigtet
Hvor han synes hun var anderledes her
– en ganske anden – mere fornem – endnu penere
– Hvordan skulde han få tale med sa
hende – De næste dage mødte han hende, men
al … alene – – men altid i ‹følle›
Han lå om natten og udspekulerte de mest
‹h›vanvittige ting for at kunne få tale med hende
– skulde han sende en billet { … }me en blomsterbuket
– {h}men han opga det d ræd som han altid var for at handle
Han sto timevis i et en port ligeover
for huset og så efter hende – men …
uden nytte –
Han kunde ikke kunde ikke læg længer
gå slig i denne altfortærende længsel –
Så kom han hjem en dag og satte sig vid
middagsborde m som en søvngjænger – ‹men› øine der så
uden at fatte –
Munchmuseet MM N 112
Notat.
Datering
Datert .
Fysisk beskrivelse
På skrivepapir. Mål 269×420 mm (h×b)
Omtalte personer og institusjoner:
Christian Krohg, Eilif Peterssen, Eilif Peterssen, Grand Hotel, Grand Café
