Munchmuseet, MM N 112

    Der var gået 8 dage siden han tog farvel
med hende under i skoven { … }ved grønlien
    Intet hadde han hørt    intet set til hende
De første dagene da han var optat med at hilse
på sine venner var gået nogenlunde – men så var
der kommen en fortærende længsel s som ikke gav
ham ro dag eller nat – det var

---

    Det var gået 8 dage siden han tok farvel med hende
i skoven ved grønlien –
    Intet hadde han hørt ell{ … }er set til hende.
De første dagene var gik enda an    han var optat
med at hilse på sine venner – og han moret sig ved
se på damerne – han sto ved gatehjørnene og så
på dem overlegent dristiere end før – smilte og
fik smil –
    Brandt  har fåt noe i øinene sier så Brandt 
Krohg en dag på Grand – til en af sine venner – han
{ … }har nok fåt fruntimmer –
    (Så var længselen kommet ^{me engang} fortæ{ … }rende – den
en længsel der ikke ga ham fred et øieblik – dag eller nat)
    Han var oppe hos Petersen – som altid kom samtalen
in på hende – og så viste Han så i hans
album – han så hendes port{ … }ræt –
    Album Hun var i helfigur – enkel – med et
alvorligt udtryk – ^{næsten lidt trist} Det var hende derute i
skoven – sån som han holdt a hende høiest
    Og en sær – fornæmmelse af inderli medlidenhed med hen … 

 

sån som når man vil gråte – og samtidig
en uendeli jubel –
    Hun holdt at ham og han holdt a
hende – de to – eiet hinanden
En sær fornæmmelse grep ham –
en følelse af uendeli medlidenhed – og uendeli
glæde – og samtid en jubel en uendeli
jubel
    De{t}nne skjønne fornemme kvinde
    Hun så fin ulykkeli – men så
fin så fornem – hun eiet ham og
han hende –
    Hun er deili de sa { … }Petersen – raffineret –
‹{ … }bråvak› –
    Men Brandt  sad og så på portrættet underli
rørt – en grådblandet jubel smerteblandet jubel fryd
bragte ham til at skjælve
    Og længselen kom – fortærende – en
længsel der ikke gav ham et øieblik ro hverken
dag eller nat –
    Som e{t}n pidsket hund drev den ham
ud af a sengen tidli om morgenen – fra et sted
til det andet – rådløs hjælpeløs –
Hva skulde han gjøre –
    Dagen { … }bestod a timelange minutter –
Han { … }forbandet sig selv der havde forladt hende
dernede – Det var ham nu uforstålig –
    Endeli fik han ende set ^{et glimt a} hende komme
fra dambåden – hun var sen
    Han for hjem – at det var ham nok at ha set

 

hende nu skulde han træffe hende på
gaden – og de skulde han skulde
‹vidte› om hun endnu var gla i ham
    { … }Det længe ventede øieblik var kommen –
Hun kom sam var i følge med
en veninde da han traf hende på Karl Johans gade ved ‹tre›tiden
    Han hilste høitideli – smilende lidt forlegent
– hun nikket { … }bøiet hode – {s}med et ‹virkeli›
smil {–}over hele ansigtet
    Hvor han synes hun var anderledes her
– en ganske anden – mere fornem – endnu penere
    – Hvordan skulde han få tale med sa
hende – De næste dage mødte han hende, men
al …  alene – – men altid i ‹følle›
    Han lå om natten og udspekulerte de mest
‹h›vanvittige ting for at kunne få tale med hende
– skulde han sende en billet { … }me en blomsterbuket
– {h}men han opga det d ræd som han altid var for at handle
    Han sto timevis i et en port ligeover
for huset og så efter hende – men  … 
uden nytte –
    Han kunde ikke kunde ikke læg længer
gå slig i denne altfortærende længsel –
    Så kom han hjem en dag og satte sig vid
middagsborde m som en søvngjænger – ‹men› øine der så
uden at fatte –