Munchmuseet, MM K 4995

MM K 4995, Munchmuseet. Datert 05.03.1914. Brev fra Laura Munch.

Vis forklaring av tegn og farger i visningen

Lukk forklaring av tegn og farger i visningen

Forklaring av tegn og farger i visningen

NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!

Munchs skrevne tekst

overstrøket tekst

Munchs skrevne tekst

Munchs skrevne tekst

tekst skrevet av andre enn EM selv

store strykninger gjort med strek, kryss el.l.

fet tekst er trykt tekst

{overskrevet tekst}

\tilføyd tekst i linjen/

tilføyd tekst over linjen

tilføyd tekst under linjen

lakune/uleselig tekst merkes med ...

‹uklar/vanskelig leselig tekst›

endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god

Skriv ut visningsforklaring
    
Solhaug 5–3–14.



    Kjære Edvard!


    Tak for kortet! – Nu skal jeg skrive
til tante og bede hende give dig Andreas
adresse. – Forresten skriver Andrea
hverken til tante eller Inger eller mig.
Hun har aldrig nogensinde skrevet
til mig engang. Heller aldrig har
je jeg faaet fotografier fra hende.
Hun har for ikke saa længe siden
igjen fotografert sig, men hverken tante,
I. eller jeg har faaet noget. Jeg
saa fotografiet \nylig/ hos mere uvedkommen-
de. Hun er vist galt opdraget,
ialfald interesserer hun sig ikke for andet
end stas, fornøielser og herrer –
svært flott opdraget i alle dele.
Tante vidste jo ikke, at hun havde saavidt

 

      
 mange penge; derfor har tante, lige
siden Andrea blev født, arbeidet og
spart sammen vist 3–400 kroner,
som er sat i banken vist paa
Andreas navn; tante, som er saa
gammel, trængte disse penge meget
mere selv; men det kan ikke foran-
dres, da pengene vist er sat fast
paa hendes \Andreas/ navn. – – – –

    Mandag var jeg paa Holmenkollen
og saa paa det store aarlige skirend;
jeg har aldrig seet det før; har man en-
gang seet det, er det forresten nok. –
– Jeg stunder efter at komme herfra
snarest muligt. Stedet heder Solhaug
og er jo saa vakkert, baade hvad
beliggenhed, og omgivelser og udsigt angaar.
Men dette er ogsaa det eneste som
er at rose. Godt er det at frk. Wid-
galoski fikk hindret fru Klem født Gier-
løff i at faa nok et menneske hid.

 

      
 Fru Klem var alt i fuld underhandling
med fru Smedsrud om at faa en slegt-
ning hid, men undlod det, da frk. W.
på det indstændigste raadede hende fra
at faa nogen hid, da dette sted er
alt andet end godt at være paa for
logerende (jo sløvere des værre) og Smeds-
ruds
er alt andet end bra og samvit-
tighedsfulde
mod sine logerende. – –

    Saa usselt jeg har havt det her
hele tiden i alle dele trods den store
betaling og trods at jeg har hjulpet
mig selv i alt, hjulpet de andre
o.s.v. o.s.v., har jeg bare opnaaet
\selv dette/ ved altid at være på vagt og
greie selv saa meget som muligt, saa
jeg ialfald har sluppet af \at/ faa det
som fuldt saa elendigt som disse andre
stakkars sløve mennesker har det.
Etpar \andre/ normale mennesker \foruden mig/ har ogsaa
været her; men de har jo reist
efter ganske kort tid – stellet er
jo saa under al kritikk, selv om fru

 

      
 S. jo ikke tør gaa saa langt i ustel
med de mere normale som med de
sløve. Fru S. hjælper sig frem i
verden med usandhed, kneb o.s.v.
Hun har selv sagt, at man ikke kom-
mer frem i verden uden at skrøne.
Derfor tror hun ogsaa, at andre
lyver o.s.v. – Smedsruds forstaar
nok at stelle det fint og lækkert
for sig selv og sine i alle dele,
ved jeg nok. – – – – –

    Snart skal jeg begynde at arbeide paa
et pyntehaandklæde til dig. Nylig
var jeg nede i «Husfliden» og afsatte
en bundt vævebaand igjen. Inger har
fotografert sig; hun sendte for noksaa
længe siden et fotografi til mig, men
jeg har ikke faaet det, saa breve kan
nok bli borte, naar saavidt stort brev
kan det. Inger er forresten ikke fornøiet
med sitt fotografi. Hun talte om at sen-
de et til dig, men kanske hun ikke
gjør det, da hun slet ikke liker foto-
grafiet. – – Jeg haaber du er
frisk.
  Hilsen din hengivne Laura Munch.