Munchmuseet, MM N 1908

    

{2}17-12-08 _Kjøbenhavn

    Kjære Jappe! Tak skal Du ha
for Dit Julebrev – hvoraf jeg
ser Du fortsætter på den
bevægede Vei af dype Dale og
høie Bakker som Alkoholen
stikker ut –
    Den Ven extet existerer ikke
mer for mig – jeg vil ikke
risikere { … }at blive lam på
Arme og Ben – Ja den Veien
er underlig med den besynderlige
stadige Hendøen {og}eller Slagtning
med atter Opvågnen, en smertelig
glæ glædeblandet Opvågnen til
Livet – Nog{ … }et besynderligt,
uforklarligt, glæde og smerteblandet
går jeg tabt af det er sikkert

 

    – At Du forresten holler ut
så længe d{ … }ermed – Men
Du har alligevel været i Besiddelse
af en hvis Ro – og Du har
havt en Hule et trække Dig
tilbage til
    { … }Nu må jeg lave mig et
Sneglehus – hvorfra jeg kan
stikke { … }m …  lange Horn ud
og { … } …  den besynderlige
Verden –
    Jeg føler her { … }på mit
hyggelige Arrestværelse med
at noget annet har træde
istedet for de{ … }n ta{ … }pte { … }Nydelse
at Freden – og Læsning –

 

    Jeg læser atter Ibsen og læser
ham som ‹ny› – jeg kan ikke
se annet end at { … }han er storartet
– Apropos F. Ex. Per Gynt – læste
vi ikke tidligere Per Gynt – alene
s{ … }om {y}ung – mest den uvørne
Galning og med Beundring? som
sådan?
    Du har altid havt Udv{ … }e
– men kanske Du har da
noget Du har da Følelse af
Hjemmet – alligevel
    Det har jeg ikke mer –
Tydsk vil jeg ikke være – så
mægtig Rolle der nu står
åpen for mig dernede – Det
– Norge er blit mig noget
besynderligt fjærnt som vel drager
mig m{ … }en ^{men som jeg} alligevel fylde næsten

 

med Skræk tænker på – Når mon dette,
der næsten er sygeligt, vil give sig?
De { … }få virkelige Venner, dør væk deroppe
osså –
    { … }Mit { … }Indre er som et { … }grumset Vandglas
– jeg lar det nu stå og klarne – { … }Hva { … }mon
{ … }det { … }bliver til nå{ … }r Grumset ligger på Bunden?
    – Jeg ved ikke rigtig hva jeg skal ta for
Bestemmelse med Hensyn til Opholdssted – Det
blir vel foreløbig her. Kanske når jeg helt er
kommet til Ro – {jeg}vil {vil}jeg kunne tænke på en
‹Ø› i Norge – Naturen der er vigtig for mig –
    Jeg har nu mens jeg har lagt syg
fuldstændig slået igjennem i Tydskland

 

og her i Kjøbenhavn    Det har
været mig til stor Opmuntring
i denne meget kritiske Tid –
– Det kunde nær gået galt
var den Feil beg{g}ået at jeg
blev bragt på Kommunehospitalets
sjette Afdeling – Jeg har aldri
vært gal, men som Goldstein
troede, men dette årelange i
Årevis opsamle{d}t Væv af
Begivenheder, Intriger – og Ophidselser
med atter påfølgende Ophidselser og
alkoholdrikken { … }frembragte tilslut
den\ne/ nervekrise – Hun har
da fået Hævn – for hi{ … }ne korte
Timer for { … }10 år siden
    – Hvor uendeli man føler

 

sig ensom og misforstået under
en sådan Krise – som man
selv ved er en lægelig forbigående
Sygdom men som andre
opfatter som Galskab –
    – {F}Nu ja! aldri har jeg været
så nær {d}Døden eller det som
enn værre er – Jeg er gla
for at jeg nu går kan gå
alene om i Kjøbenhavn – men
snart blir det nødvendigt at
jeg får skaffet mig et annet
Opholdssted – Sig mig har Du
i det sidste talt med Goldstein?
– Finder Du ham ikke ofte
besynderli{–}? Han er vist inde i sig
frygteli nervøs – Jeg skriver snarest
videre – og håber igjen Brev fra Dig det
glæder mig svært –
     Mange hjertelige Ønsker om
godt Nytår til Dig, Holmboe og Fru Holmboe
    
    
fra  Din gamle kammerat Edvard Munch