Munchmuseet N 496, s. 1 Munchmuseet N 496, s. 2 Munchmuseet N 496, s. 3 Munchmuseet N 496, s. 4 Munchmuseet N 496, s. 5 Munchmuseet N 496, s. 6 Munchmuseet N 496, s. 7 Munchmuseet N 496, s. 8 Munchmuseet N 496, s. 9 Munchmuseet N 496, s. 10 Munchmuseet N 496, s. 11 Munchmuseet N 496, s. 12 Munchmuseet N 496, s. 13 Munchmuseet N 496, s. 14 Munchmuseet N 496, s. 15 Munchmuseet N 496, s. 16 Munchmuseet N 496, s. 17 Munchmuseet N 496, s. 18 Munchmuseet N 496, s. 19 Munchmuseet N 496, s. 20 Munchmuseet N 496, s. 21
Forklaring av tegn og farger i visningen
NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!
Munchs skrevne tekst
overstrøket tekst
Munchs skrevne tekst
Munchs skrevne tekst
tekst skrevet av andre enn EM selv
store strykninger gjort med strek, kryss el.l.
fet tekst er trykt tekst
{overskrevet tekst}
\tilføyd tekst i linjen/
tilføyd tekst over linjen
tilføyd tekst under linjen
lakune/uleselig tekst merkes med ...
‹uklar/vanskelig leselig tekst›
endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god
{–}Værs go – Hvordan Den søde
Hvordan forsyner de dem – ingenting
– Her – den yndige lille
biten – hun la et stykke på
hans talerken –
Men det var en besynderli klump
i halsen på Brandt
– maden
ville ikke ned –
Han måtte kikke på bort
til damerne – Hvor de var
muntre –
Han hadde en ubehageli
følelse at det han var gjenstanden
Det var en lang pause – bare
med gaffel klirren af kniver og
{k}gaffeler –
Brandt
så ned – men hvor han
følte – de blinket til hinanden
Værs go – Brandt
– den {de}Kjødbiten
der må de ha – den er for {s}yndi
Mange tak – med (et smil som
lignet en grimace – )
Maden lå næsten urørt
på hans talerken – sveden begyndte
at pible ud af ham –
Han følte det – {de}han {f}var sikker
på det – de blinket til hinanden
de blinket til hinanden, de
synes han var dum – de syntes
han spiste rart –
Gid han aldri var gået hid –
Spiser de ikke ‹de› da mand?
Tak, … Har de ikke appetit –
Tak, Jeg? – Å – jeg har
sån { … }svær appetit så – maden
er så udmærket
Han tvang begyndte at spise
af alle Kræfter
med fordoblet iver
Det danset nu rundt ham
alting, bor og talerkener – og lampen
{H}Men han vilde bekjæmpe det
Han vilde snakke –
Det er vel vakkert det landskabet
derute – det ligner e{n}t maleri a
{ … }Puvis de Chavannes
{ … }Han følte selv det kom så
{ … }rart og høitidelig – og så uventet
– Hvor de syns han var besynderli
Hans Frøken Lutzow
så på
sin veninde – Han syntes han
kunde opdage et lidet smil
og hvad var endnu værre – det blev
gjengjældt –
Så! det er en ny håbefuld
spire – de har fået tag i
sa frøken Lützow
– Hva er de –
Maler –
Å så nå –
Kunstnerspire – {s}la Brandt
… { … }til i
yderste forlegenhed – men idet han
gjore en voldsom anstrængelse forat
se lys spøgefuld ud
– Ja de er jo maler –
Tænk hvor smukt, tvende
kunstersjæle – store ånder mødes
– passer det ikke nydelig?
Brandt
så på fru Heiberg ;
Hun så forfærdelig alvorlig ut –
Hun holdt sig for ikke at sprute
ut i latter det var tydelig – hun
ble rød af anstrængelsen
Så brød den ut – en latterstorm
– en sån som standser blot forat
begynne igjen endnu voldsommere
Hun la fra sig kniv og gaffel
{ … }og holdt sig med begge hænderne
i hofterne og lo høit med åpen
mun og tårer i øinene
Brandt
sat og tygget på et
stykke smørrebrø som han ikke kunde
fortvilet og rasende
Latteren rev og slet i ham – han
følte som den elendigste lus –
Han forsøgte en sidste anstrængelse
forat le med men det ble { … }bare
en idiotisk grimace
Og så kunde hun ikke mer –
Å jeg kan ikke holle det ut – kan
ikke – hol – { … }le – det – ut – og
hun gik bort i en Krog satte
sig på hug og lo og lo –
Han sad og så på hende fortumlet
– idiotisk – aldeles i ørske og med
brøbiten i hånden
Så standse{ … }t latteren op med
engang – hun reiste sig rø i
ansigtet – det var stilt som
efter et uveir –
J‹o› tror du er rent rav
ruskende gal – sa frøken Lützow
Hun svarte ikke – Så os gå
in i stuen – De gik in i
de mørke stuen –
Brandt
var fortumlet og
sat sit brændende hode mod
ruden for at kjøle sig.
Er de hed – det var fru
Heiberg
bløde stemme –
Hun slog op en vifte – og langsomt
langsomt – bevæget hun den mot
ham – {H}og øinene hennes var
der i \halv/mørket store og dunkle
Hun var vakker – men han
kunde aldri tilgi hende – –
Strax efter tog han afsked
– hun fulgte ham ud på
altanen endnu med den store viften
i hånden –
Kommer de snart igjen spurte
hun –
Jo tak sa han – men han mente
det ikke – han vilde ikke vise { … }at
han følte sig sånt
Aldri k skulde han komme igjen
Han gik bortover landeveien – med
hode { … }forover hænderne i lommerne
– Han mærket ikke noget hverken
til veien eller tiden – han var
så ydmyget – han latteren sang
kun i ørene på ham – å å hvor
han var latterli umuli –
Han skulde være alene med en ung
frue – Det var som i noen franske romaner
han havde læst – Fruen kjeder sig – træffer
en ung Mand – ber ham til sig – de sidder
ved s
Brandt
sto ved havegjæret og
så in p mod huset{–}; lidt
generet nølet han med at { … }gå in
Så gik han langsomt in haven
op altantrappen – trampet lidt
hårdt i benene forat { … }melde
sin ankomst
Han så { … }noen reise { … }sig
derinne {v}i det andre værelse
ved vinduet – Der kom hun
smilende mot ham –
Han strøg hatten a – hun
ra{t}kte ham hånden –
Goddag det var da snilt
de endeli kom – Se her
jeg holler netop på at prøve
en hat, som jeg har fået
sendt fra maler Kristiansen
–
Nå hva syns De –
Den røde sommer hatten passet
så godt til hendes hvide
hu{ … }d –
Du er så pen sa B{a}randt
{ … }La os drikke lidt vil
{ … }de ha vin – eller Likør
T{ … }ak Vin
De satte sig mot hverandre
ved et lidet bor ved vinduet
glassene og karaflen imellem
Hun hadde et hvidt uldtørklæde
over skuldrene – halve hode
‹{ … }halve› ansigtet var begravet
deri – Men øinene var der
store og stålgrå – de hvilte
rolig på ham –
Brandt
så på sit glas –
så måtte han se op
og han mødte hendes rolige
faste blik – de lå der øinene
så dunkle i de fyldige
øienlåg ‹øin›
Han så { … }igjen ned på glasset
– for strax men måtte atter
se op og hans øine så lige
in i hennes – de ble større
og større syntes han og
dunklere og dunklere
Hvor det passer dem kort
hår – de hadde langt engang
Huser de mig fra før –
j{ … }a – jeg { … }har ofte seet dem
jeg syntes de lignet Kristus
Skål – De kommer oftere
ikke sandt –
Jo tak \Det var jo som i fortællingen/
Brandt
følte sig helt trykket
Nu gjaldt det at begynne –
Han hørte hen på gangen
– Det er frk Hansen
– en
veninde –
En ung dame styrtet in mot
fru Heiberg
– Må jeg forestille
Brandt
maler – frøken Lützow
Så fik hun pludseli øie
på Brandt
– Hun så
på fru Heiberg
{–}og smilte lidt
Må jeg forestille
Brandt
maler – frk Lützow
Maden er øieblikkeli færdi
– vi kan gå in og sætte os
De gik in det sideværelset –
inde – Frøken Lützow
og fru Heiberg
leende og fjasende Brandt
…
meget forlegen
Lyset fra Lampen skar ham
i øinene – han hadde så I sin
forleg for Fru Heiberg
bar in maden
spøgende med sin veninde –
Brandt
så i sin forvirring ud { … }igjennem
havedøren – hvorfra vandet man så vandet
og hele bygden udover –
mot Brandt
– og han følte hendes
store {s}dunkle øine – hvile et secund
på sig – lissom spørgende –
Han kjendte blodet suse i
sine ører – der kom op i ham en
noe forunderligt berusende – varm
følelse – som fik han første gang
anelse om en verden ny verden –
fuld af salighed
Hertzberg
og de øvrige va hadde
{t>}de tat farvel med udenfor
huset – de var alene tilbake
Landskabet lå stort og tomt
i det hvidlige måneskin
Fru Heiberg
fulgte Brandt
bortover veien – De gik sagte ved
siden af hinanden uten at si noget
– Nu de var alene hadde Brandt
noe
a den samme skyhed som tidligere
De stanset – Brandt
så på det
store huset som lå der dystert mellem
træerne – Han tænkte på at hun nu
skulde gå alene hjem i det st i det store
huse – piken hadde lagt sig
Der løp {h}gjennem ham en del
historier han havde læst om – { … }eller
som kammerater hadde fortalt ham –
og fik pludselig den tanke at hun
vist syntes han var dum – som
ikke benyttet sig af leiligheden –
Han syntes han burde si no –
bede om et kyss –
Jeg må gå sa hun langsomt
Hun rakte frem { … }armen – { … } … ,
der var nøken og hvid og rund – han
tok den mekanisk og tok { … }uten at
trykke den – aldeles adspredt
Adjø – {og}Adjø da –
Han gik hjemover – pludselig
forstemt – og ‹ligsom› er næsten ærgelig
på sig selv – han var kanskje en
tosk
Der kom over ham en en f egen
følelse som han ikke kunde gjøre
sig rede for – som mente hun
noe mere med det hun sa – der
kom en skyhed over ham –
Han reiste sig og fik øie på
Hertsberg
der kom mot dem –
han var gla derover
Ikke sandt fru Viborg
og jeg føller
dere på veien så går vi ind til
dem og drikker kaffe –
De gik langs den knudrede veien stien
der førte in i skoven – De gik
forbi hytter omgivne af frugttræer
og stakitter foran – opover hældingen
sto enere og sm unge grantræer
fantastiske og troldagtige i tusmørket
No svart for mellem benene på
dem – man skvat – det var en kat
så skvat man – hva er det –
{ … }og man kikket lige in i hode på
en {k}gammel kjæring – { … }hun sto stille
i døren og glante på dem med en klud i hånden
Atter en kat – H{ … }yscht –
Å rør den ikke – den er vel søt
… væk var det i krattet
De var i skoven – den lå tyk
svart og hemmelighedsfuld på
den ene side – på den annen side
så man mellem stammerne vandet ligge stille udover
Fru Heiberg
og Brandt gik
bagefter de andre –
De gik sagte – slang frem og tilbake
– deres arme og skuldre berørte hinanden
imellem –
Huser de billedet af Gervais –
Rolla
–
Han huset billedet fra Paris
– den unge piken som lå nøken
på sengen efter en elskovsnat –
Huser de hvor det var udmærket det
benet som ligger udstrakt – den fine
linjen opover – og lagenet som lægger
sig over så i så fine folder –
Hun myste med øinene og gjore
bevægelser med hånden {b}forat vise
hva hun mente –
Brandt
så for sig den nøkne
kvinnen som lå der i den sanselige
stillingen – og forundret sig over denne
vakre unge fruen som vovet at
beskrive det så nøie –
Da han så op {‹syntes›}hade han ha syntes
han hun hadde et lidet smil
på læben
Hun vendte sig og pegte udover vandet
Å hvor vakkert –
De sto begge stille og så på vandet
– det lå der så stille – imellem
kom en lang bølge så langsomt – og
tungt op mod stranden –
«Se den … der – hvor den
er brat – den kommer der» – den
brød mod de første stene – den
brast med et brag – og bragene gjentoges
opover stranden –
{D}Så fik de øie på månen – den
sto stor {g}og gul over vandet hvor
{ … }bevæget sig en svær guldsøile
Ved de sa hun jeg drømte så
meget inat jeg drømte om en ung
vakker prins – hvordan så han ut
– la mig
Se det hode som bevæger sig
… derborte sa fru Heiberg
– hun
pegte udover stranden –
{ … }Stene { … }raget opover det grunde
vand som en hel hær af hav-
mennesker – store og små
De strakte sig og skar ansigter
Å hvor rart og stille er i skoven
– Hvor deili at b{ … }o derinne – Ikke
alene – men to – Hvor der er tyst –
Hun løste håret op – lod det
glide nedover skuldrene –
Han stanset og så fast på hende
mange { … }ganger på gaden
Han bød hende armen – Hvor det
er morsomt sa han når man
ikke blir … skuffet efter afmaskeringen
Han så beundrende på hennes
friske ansigt –
(Han så bort på fru Heiberg
han så fru Heibergs ansigt
rettet mot sig – hun så lissom
trist ut – hun kan ha det så
godt tænkte han hun har villet det)
Ja la os gå de gik nedad trappen
– Hvor kaptain Heiberg
er pen
sa hun jeg danset me ham – han
danset utmærket – og hans frue
er vel nydeli – Han skal presentere
mig for ham – synes De ikke hun
er pen hva?
Aa jo – hun holler sig ganske godt
Kom vi drikker og morer os
og så danser vi –
Brandt
hadde aldri været
som i aften – han som var generet
ligeoverfor damer – han lod munden
gå – sa complimenter – h
Og hun sa hun likte ham
så godt – hun moret sig så iaften
Hun var den vakreste dame
iaft{ … }en efter alles mening – hun
vakte opsigt – alle vendte
sig forat se efter dem – og
hans bekjendte flokket sig om
dem forat få en dans af hende
Tak jeg vil ik er træt sa
hun
De sad nede i restauranten
{ … }den mindre salen ved et stort
bor h … Brandt
og frøken { … }Duborg
også flere venner deriblandt
Røken
og frue –
Brandt
der Man var lidt berusede
der sto flere tømte vinflasker på
boret –
Man lo og snakket i munden
på hinanden – det vakte formeli
opsigt – ingensteds var jubelen større
Brandt
sad tæt in til frøken
Røken
og så hende in i
øinene – s
Se hvor Brandt
gjør kur
til min søster sa {Røken}Duborg
–
skal dere gifte dere – skål på
det – Brandt
og frøken Duborgs
Skål da, skål – det var
almindeli jubel –
{ … }Frk Duborg
lo mest –
la os få mer vin – Brandt
tog
op en seddel og betalte – det
var resterne Schäffers legat
{S}Jeg mener
Der var fuldt af tømte og
halvtømte flasker på boret – hele
salen lå i tobaksrøg – den var
propfuld af folk – man ‹sk›
danset francaise lige ved siden
af dem og ble skubbet på
af albuerne af de dansende –
Duborg
var ful – han pegte
på sin b Ofelia – si mig
er hun ikke pen – synes du
ikke – si mig oprigti –
– Men Brandt
svarte ikke –
Fru Heiberg
kom gik derborte –
sammen med noen herrer
Munchmuseet MM N 496
Notat. . Alt. reg.nr.: T 2892-z
Datering
Datert .
Fysisk beskrivelse
På skrivepapir. Mål 176×230 mm (h×b)
Objektets enkeltdeler
| Inventarnr. | N 496-1 | N 496-2 | N 496-3 | N 496-4 | N 496-5 | N 496-6 |
