Munchmuseet, MM N 496

    {–}Værs go – Hvordan Den søde
Hvordan forsyner de dem – ingenting
– Her – den yndige lille
biten – hun la et stykke på
hans talerken –
    Men det var en besynderli klump
i halsen på Brandt  – maden
ville ikke ned –
    Han måtte kikke på bort
til damerne –    Hvor de var
muntre –
    Han hadde en ubehageli
følelse at det han var gjenstanden
    Det var en lang pause – bare
med gaffel klirren af kniver og
{k}gaffeler –
    Brandt  så ned – men hvor han
følte – de blinket til hinanden

 

    Værs go – Brandt  – den {de}Kjødbiten
der må de ha – den er for {s}yndi
    Mange tak – med (et smil som
lignet en grimace – )
    Maden lå næsten urørt
på hans talerken – sveden begyndte
at pible ud af ham –
    Han følte det – {de}han {f}var sikker
på det – de blinket til hinanden
de blinket til hinanden, de
synes han var dum – de syntes
han spiste rart –
    Gid han aldri var gået hid –
    Spiser de ikke ‹de› da mand?
    Tak,  …  Har de ikke appetit –
    Tak, Jeg? – Å – jeg har
sån { … }svær appetit så – maden
er så udmærket
    Han tvang begyndte at spise

 

af alle Kræfter
med fordoblet iver
    Det danset nu rundt ham
alting, bor og talerkener – og lampen
    {H}Men han vilde bekjæmpe det
    Han vilde snakke –
    Det er vel vakkert det landskabet
derute – det ligner e{n}t maleri a
{ … }Puvis de Chavannes
    { … }Han følte selv det kom så
{ … }rart og høitidelig – og så uventet
    – Hvor de syns han var besynderli
Hans Frøken Lutzow  så på
sin veninde – Han syntes han
kunde opdage et lidet smil
og hvad var endnu værre – det blev
gjengjældt –
    Så! det er en ny håbefuld
spire – de har fået tag i

 

sa frøken Lützow 
– Hva er de –
Maler –
Å så nå –
    Kunstnerspire – {s}la Brandt   …  { … }til i
yderste forlegenhed – men idet han
gjore en voldsom anstrængelse forat
se lys spøgefuld ud
    – Ja de er jo maler –
Tænk hvor smukt, tvende
kunstersjæle – store ånder mødes
– passer det ikke nydelig?
    Brandt  så på fru Heiberg ;
Hun så forfærdelig alvorlig ut –
Hun holdt sig for ikke at sprute
ut i latter det var tydelig – hun
ble rød af anstrængelsen
    Så brød den ut – en latterstorm
– en sån som standser blot forat
begynne igjen endnu voldsommere

 

    Hun la fra sig kniv og gaffel
{ … }og holdt sig med begge hænderne
i hofterne og lo høit med åpen
mun og    tårer i øinene
    Brandt  sat og tygget på et
stykke smørrebrø som han ikke kunde
fortvilet og rasende
    Latteren rev og slet i ham – han
følte som den elendigste lus –
    Han forsøgte en sidste anstrængelse
forat le med men det ble { … }bare
en idiotisk grimace
    Og så kunde hun ikke mer –
Å jeg kan ikke holle det ut – kan
ikke – hol – { … }le – det – ut – og
hun gik bort i en Krog     satte
sig på hug og lo og lo –
    Han sad og så på hende fortumlet
– idiotisk – aldeles i ørske og med
brøbiten i hånden

 

Så standse{ … }t latteren op med
engang – hun reiste sig rø i
ansigtet – det var stilt som
efter et uveir –
    J‹o› tror du er rent rav
ruskende gal – sa frøken Lützow 
    Hun svarte ikke – Så os gå
in i stuen – De gik in i
de mørke stuen –
    Brandt  var fortumlet og
sat sit brændende hode mod
ruden for at kjøle sig.
    Er de hed – det var fru
Heiberg  bløde stemme –
    Hun slog op en vifte – og langsomt
langsomt – bevæget hun den mot
ham – {H}og øinene hennes var
der i \halv/mørket store og dunkle

 

    Hun var vakker – men han
kunde aldri tilgi hende – –
    Strax efter tog han afsked
– hun fulgte ham ud på
altanen endnu med den store viften
i hånden –
    Kommer de snart igjen spurte
hun –
    Jo tak sa han – men han mente
det ikke – han vilde ikke vise { … }at
han følte sig sånt
    Aldri k skulde han komme igjen
    Han gik bortover landeveien – med
hode { … }forover hænderne i lommerne
– Han mærket ikke noget hverken
til veien eller tiden – han var
så ydmyget – han latteren sang
kun i ørene på ham – å å hvor
han var latterli umuli –

 

    Han skulde være alene med en ung
frue – Det var som i noen franske romaner
han havde læst – Fruen kjeder sig – træffer
en ung Mand – ber ham til sig – de sidder
ved s
    Brandt  sto ved havegjæret og
så in p mod huset{–}; lidt
generet nølet han med at { … }gå in
    Så gik han langsomt in haven
op altantrappen – trampet lidt
hårdt i benene forat { … }melde
sin ankomst
    Han så { … }noen reise { … }sig
derinne {v}i det andre værelse
ved vinduet – Der kom hun
smilende mot ham –
    Han strøg hatten a – hun
ra{t}kte ham hånden –
    Goddag det var da snilt
de endeli kom – Se her
jeg holler netop på at prøve
en hat, som jeg har fået
sendt fra maler Kristiansen  –
    Nå hva syns De –
Den røde sommer hatten passet

 

så godt til hendes hvide
hu{ … }d –
    Du er så pen sa B{a}randt 
{ … }La os drikke lidt    vil
{ … }de ha vin – eller Likør
    T{ … }ak Vin
    De satte sig mot hverandre
ved et lidet bor ved vinduet
glassene og karaflen imellem
    Hun hadde et hvidt uldtørklæde
over skuldrene – halve hode
‹{ … }halve› ansigtet var begravet
deri – Men øinene var der
store og stålgrå – de hvilte
rolig på ham –
    Brandt  så på sit glas –
så måtte han se op
og han mødte hendes rolige
faste blik – de lå der øinene
så dunkle i de fyldige
øienlåg ‹øin›

 

    Han så { … }igjen ned på glasset
– for strax men måtte atter
se op og hans øine så lige
in i hennes – de ble større
og større syntes han og
dunklere og dunklere
    Hvor det passer dem kort
hår – de hadde langt engang
    Huser de mig fra før –
j{ … }a – jeg { … }har ofte seet dem
jeg syntes de lignet Kristus
    Skål – De kommer oftere
ikke sandt –
    Jo tak \Det var jo som i fortællingen/
Brandt  følte sig helt trykket
Nu gjaldt det at begynne –
Han hørte hen på gangen
– Det er frk Hansen  – en
veninde –
    En ung dame styrtet in mot
fru Heiberg  – Må jeg forestille

 

    Brandt  maler – frøken Lützow 
Så fik hun pludseli øie
på Brandt  – Hun så
på fru Heiberg  {–}og smilte lidt
    Må jeg forestille
    Brandt  maler – frk Lützow 
Maden er øieblikkeli færdi
– vi kan gå in og sætte os
    De gik in det sideværelset –
inde – Frøken Lützow  og fru Heiberg 
leende og fjasende    Brandt   … 
meget forlegen
    Lyset fra Lampen skar ham
i øinene – han hadde så I sin
forleg for Fru Heiberg  bar in maden
spøgende med sin veninde –
    Brandt  så i sin forvirring ud { … }igjennem
havedøren – hvorfra vandet man så vandet
og hele bygden udover –

 

mot Brandt  – og han følte hendes
store {s}dunkle øine – hvile et secund
på sig – lissom spørgende –
    Han kjendte blodet suse i
sine ører – der kom op i ham en
noe forunderligt berusende – varm
følelse – som fik han første gang
anelse om en verden ny verden –
fuld af salighed
    Hertzberg  og de øvrige va hadde
{t>}de tat farvel med udenfor
huset – de var alene tilbake
Landskabet lå stort og tomt
i det hvidlige måneskin
    Fru Heiberg  fulgte Brandt 
bortover veien – De gik sagte ved
siden af hinanden uten at si noget
– Nu de var alene hadde Brandt  noe
a den samme skyhed som tidligere
    De stanset – Brandt  så på det
store huset som lå der dystert mellem
træerne – Han tænkte på at hun nu
skulde gå alene hjem i det st i det store

 

huse – piken hadde lagt sig
    Der løp {h}gjennem ham en del
historier han havde læst om – { … }eller
som kammerater hadde fortalt ham –
og fik pludselig den tanke at hun
vist syntes han var dum – som
ikke benyttet sig af leiligheden –
    Han syntes han burde si no –
bede om et kyss –
    Jeg må gå sa hun langsomt
Hun rakte frem { … }armen – { … } … ,
der var nøken og hvid og rund – han
tok den mekanisk og tok { … }uten at
trykke den – aldeles adspredt
    Adjø – {og}Adjø da –
    Han gik hjemover – pludselig
forstemt – og ‹ligsom› er næsten ærgelig
på sig selv – han var kanskje en
tosk

 

    Der kom over ham en en f egen
følelse som han ikke kunde gjøre
sig rede for – som mente hun
noe mere med det hun sa – der
kom en skyhed over ham –
    Han reiste sig og fik øie på
Hertsberg  der kom mot dem –
han var gla derover
    Ikke sandt fru Viborg  og jeg føller
dere på veien så går vi ind til
dem og drikker kaffe –
    De gik langs den knudrede veien stien
der førte in i skoven – De gik
forbi hytter omgivne af frugttræer
og stakitter foran – opover hældingen
sto enere og sm unge grantræer
fantastiske og troldagtige i tusmørket
    No svart for mellem benene på
dem – man skvat – det var en kat
så skvat man – hva er det –
{ … }og man kikket lige in i hode på
en {k}gammel kjæring – { … }hun sto stille
i døren og glante på dem med en klud i hånden

 

    Atter en kat – H{ … }yscht –
Å rør den ikke – den er vel søt
 …  væk var det i krattet
    De var i skoven – den lå tyk
svart og hemmelighedsfuld på
den ene side – på den annen side
så man ^{mellem stammerne} vandet ligge stille udover
    Fru Heiberg  og Brandt  gik
bagefter de andre –
    De gik sagte – slang frem og tilbake
– deres arme og skuldre berørte hinanden
imellem –
    Huser de billedet af Gervais –
Rolla  –
    Han huset billedet fra Paris
– den unge piken som lå nøken
på sengen efter en elskovsnat –
    Huser de hvor det var udmærket det
benet som ligger udstrakt – den fine
linjen opover – og lagenet som lægger
sig over så i så fine folder –

 

    Hun myste med øinene og gjore
bevægelser med hånden {b}forat vise
hva hun mente –
    Brandt  så for sig den nøkne
kvinnen som lå der i den sanselige
stillingen – og forundret sig over denne
vakre unge fruen som vovet at
beskrive det så nøie –
    Da han så op {‹syntes›}hade han ha syntes
han hun hadde et lidet smil
på læben
    Hun vendte sig og pegte udover vandet
Å hvor vakkert –
    De sto begge stille og så på vandet
– det lå der så stille – imellem
kom en lang bølge så langsomt – og
tungt op mod stranden –
    «Se den  …  der – hvor den
er brat – den kommer der» – den
brød mod de første stene – den
brast med et brag – og bragene gjentoges
opover stranden –

 

    {D}Så fik de øie på månen – den
sto stor {g}og gul over vandet hvor
{ … }bevæget sig en svær guldsøile
    Ved de sa hun jeg drømte så
meget inat    jeg drømte om en ung
vakker prins – hvordan så han ut
– la mig
    Se det hode som bevæger sig
 …  derborte sa fru Heiberg  – hun
pegte udover stranden –
    { … }Stene { … }raget opover det grunde
vand som en hel hær af hav-
mennesker – store og små
De strakte sig og skar ansigter
    Å hvor rart og stille er i skoven
– Hvor deili at b{ … }o derinne – Ikke
alene – men to – Hvor der er tyst –
    Hun løste håret op – lod det
glide nedover skuldrene –
    Han stanset og så fast på hende

 

mange { … }ganger på gaden
    Han bød hende armen – Hvor det
er morsomt sa han når man
ikke blir  …  skuffet efter afmaskeringen
    Han så beundrende på hennes
friske ansigt –
    (Han så bort på fru Heiberg 
han så fru Heibergs ansigt
rettet mot sig – hun så lissom
trist ut – hun kan ha det så
godt tænkte han hun har villet det)
    Ja la os gå    de gik nedad trappen
– Hvor kaptain Heiberg  er pen
sa hun jeg danset me ham – han
danset utmærket – og hans frue
er vel nydeli – Han skal presentere
mig for ham – synes De ikke hun
er pen    hva?
    Aa jo – hun holler sig ganske godt

 

    Kom vi drikker og morer os
og så danser vi –
    Brandt  hadde aldri været
som i aften – han som var generet
ligeoverfor damer – han lod munden
gå – sa complimenter – h
    Og hun sa hun likte ham
så godt – hun moret sig så iaften
    Hun var den vakreste dame
iaft{ … }en efter alles mening – hun
vakte opsigt – alle vendte
sig forat se efter dem – og
hans bekjendte flokket sig om
dem forat få en dans af hende
    Tak jeg vil ik er træt sa
hun

 

    De sad nede i restauranten
{ … }den mindre salen ved et stort
bor h …  Brandt  og frøken { … }Duborg 
også flere venner deriblandt
Røken  og frue –
    Brandt  der Man var lidt berusede
der sto flere tømte vinflasker på
boret –
    Man lo og snakket i munden
på hinanden – det vakte formeli
opsigt – ingensteds var jubelen større
    Brandt  sad tæt in til frøken
Røken  og så hende in i
øinene – s
    Se hvor Brandt  gjør kur
til min søster sa {Røken}Duborg  –
skal dere gifte dere – skål på
det – Brandt  og frøken Duborgs 
    Skål da, skål – det var
almindeli jubel –

 

    { … }Frk Duborg  lo mest –
la os få mer vin – Brandt  tog
op en seddel og betalte – det
var resterne Schäffers legat
    {S}Jeg mener
    Der var fuldt af tømte og
halvtømte flasker på boret – hele
salen lå i tobaksrøg – den var
propfuld af folk – man ‹sk›
danset francaise lige ved siden
af dem og ble skubbet på
af albuerne af de dansende –
    Duborg  var ful – han pegte
på sin b Ofelia – si mig
er hun ikke pen – synes du
ikke – si mig oprigti –
    – Men Brandt  svarte ikke –
Fru Heiberg  kom gik derborte –
sammen med noen herrer