Munchmuseet, MM K 1570
MM K 1570, Munchmuseet. Datert 06.04.1911. Brev fra Linke Jørgensen.
Forklaring av tegn og farger i visningen
NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!
Munchs skrevne tekst
overstrøket tekst
Munchs skrevne tekst
Munchs skrevne tekst
tekst skrevet av andre enn EM selv
store strykninger gjort med strek, kryss el.l.
fet tekst er trykt tekst
{overskrevet tekst}
\tilføyd tekst i linjen/
tilføyd tekst over linjen
tilføyd tekst under linjen
lakune/uleselig tekst merkes med ...
‹uklar/vanskelig leselig tekst›
endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god
København d 6-4-11
Kære Hr. Munch!
Egentlig er jeg ganske nysgjerrig efter
at vide, hvorved Danskerne har
forskertset deres Gunst, siden De
saa sjældent er Gæst hernede hos os;
for det skulde da vel ikke være deres
Mening, at lade deres nuværende
Udstilling fra Christiania gaa ned
til København bagefter; for som det
er nu, tvinges man jo til at rejse
til Norge eller Tyskland for at se
deres Kunst; og kom man saa, ja
saa var maaske Direktør Thiis i
en eller anden fjern Verdensdel
med det bedste, som Kunstmu-
sæet ejer! Og dog trænger vi saa
haardt til at rystes af vor Dvale,
vi trænger til at staa overfor noget, der
tvinger os til at lukke Øjnene op, over-
for en Urkraft, hvor vi kun forbav-
ses og glædes og glemmer at analysere
og kritisere, overfor noget, er stærkere
og mægtigere end os selv. Ganske vist
har vi Zartmanns dejlige Farver, men
»den Frie« eller Charlottenborg har
intet, der bringer os til at studse!
Det vilde jeg snarere antage, at det
Badebillede, De nu har solgt til
Helsingfors, kunde have været i Stand
til; og tænk, om deres Festsalsdeko-
rationer kom en lille Tur herned,
inden de kom op paa deres rette
Plads, husk paa, det er ikke alle
givet, at komme til at glæde sig
over dem, der hvor de for Fremtiden
skal hænge! – – –
Og nu har De altsaa vovet Dem ind
i selve \den/ fjendtlige Lejr – Vorherre holde
sin Haand over Dem – – saa det
ikke bliver sidste Gang, De blander
Dem mellem Menneskene; men jeg
tror bestemt ikke, De har gjort
Forsøget, før De var sikker paa at
kunne gennemføre det! Ved Ordningen
af denne Udstilling har De maaske
selv været Fjerdemand ved en
lukullisk Souper paa »Grand«,
og ikke blot Telefonmedlem, som
for 2 Aar siden; jeg vil haabe,
De i saa Fald maa have følt
Dem mere vaagen end den Gang!
Til Lykke med deres nye Ejen-
dom, jeg kan se Dem rejse Hovedet
endnu højere end sædvanligt, naar
De træder paa deres egen Jord; skal
dette nu være blivende Sted, eller
vil De blive ved at købe; skønt det
kan De jo sagtens, naar deres Priser
allerede nu i levende Live er i Færd
med at blive »rembrandtske«! Paa
den Maade varer det jo ikke længe
inden De bliver Millio-temmelig-nær.
Naar De næste Gang skal fotograferes
til en Avis, saa gør mig den Glæde
at lade det blive med Floshat, det
er det eneste, der er værdigt til at
bedække deres Pande, og med tæt
knappet Overfrakke og begge Hænder
begravede i Lommerne; saadan
kender jeg Dem bedst, dette sidste i
»Tidens Tegn« var ikke efter Ønske!
Hvor mange Ordner og Titler tror
De, det vil regne over Dem med til
Efteraaret, naar Dekorationerne hænger
paa deres Plads – men De betakker
Dem maaske for alt!
Forærer De gamle Norge deres Værk?
Det kunde da ligne Dem, at være saa
meget grand Seigneur, at gøre det;
men det kan De maaske ikke uden
at tvinge Vigeland til at forære sine
Loftsdekorationer ogsaa!!
I Morgen rejser Professoren en Tur
paa 14 Dage til Monte Carlo, han
synes, han trænger til at røre Ving-
erne enn lille Smule, og saa er det
jo fornuftigt at gøre det, naar man
kan; ellers arbejder han og alle
vi andre for fuld Kraft, og Dagene
gaar lige saa ensformige som de har
gort i mange Aar, og vil vedblive
at gaa de næste ogsaa, kun afbrudt
af en god Ting – – Sommerferie!
Af Norske har vi for Tiden en Nevø
af Frk. Johanne Bruun, en ung
Mand paa 18 Aar, en Stakkel, der
desværre bærer Degenerationens Mærke
paa sin Pande; to Slægtleds alko-
holistiske Tilbøjligheder skal han
uforskyldt sone! Og en saadan Arv
slipper man ikke udenom! Saa
har vi Frk. Krohg Jansson, en Datter
af Kristofer Jansson, ‹et›\hun/ er et
dejligt Menneske, Malerinde af
Profession, og har levet i Aarevis
sammen med Amalie Skram, saa
hun ligner ikke den første den
bedste, man træffer paa; De kan
tro, naar hun fortæller om
deres »Vår«, saa er hun langt borte
i bedre Egne, og naar jeg fortæller
hende om deres Selvportrait, som
blev til \her/, saa giver jeg hende ikke
noget efter i Begestring! At staa
overfor et Mesterværk som det, er det
samme som var man bleven ført op
paa et højt Fjæld, hvor hidtil
ukendte Skønheder breder sig foran
en, det er, som bliver Grænserne
trukne større omkring en; jeg synes,
det maatte ofte føles som en tung
Pligt at eje Evnen til at berige
sine Medmennesker saa meget!
Alene for det Billedes Skyld burde
Vorherre tilgive Dem mange af
deres Ungdoms Synder, hvis han da
ellers forstaar sig paa god Kunst.
Undskyld min Blasfemi.
Nu kun til Slut gode Ønsker
for deres Udstilling, men endnu
flere for Deres Ophold i Christiania,
selv er De jo vigtigere end deres
Billeder, og Sundhed og Harmoni
hos Dem selv borger jo for endnu
flere Mesterværker, og saa maaske
det kunde hænde, De faldt paa
at vise Danskerne nogle ogsaa!
Med mange Hilsner
Deres heng.
Linke Jørgensen
