Munchmuseet, MM K 4462
MM K 4462, Munchmuseet. Datert 24.12.1907. Brev fra Karen Bjølstad.
Forklaring av tegn og farger i visningen
NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!
Munchs skrevne tekst
overstrøket tekst
Munchs skrevne tekst
Munchs skrevne tekst
tekst skrevet av andre enn EM selv
store strykninger gjort med strek, kryss el.l.
fet tekst er trykt tekst
{overskrevet tekst}
\tilføyd tekst i linjen/
tilføyd tekst over linjen
tilføyd tekst under linjen
lakune/uleselig tekst merkes med ...
‹uklar/vanskelig leselig tekst›
endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god
Juleaften d Nordstrand
1907. –
1907. –
Kjære Edvard!
Nu har vi da igjen denne Aften,
som samler os i Tankerne. – Du
er vel i Warnemünde, det
antage vi. Glædelig Jul ønskes
Dig fra os Alle. – Vi har
idag havt ‹den› skjønneste Dag,
Himlen har været saa stærk
blaa og Snemassene saa hvide,
usædvanlig meget Snee er kom-
met, Solen har skinnet, saa
det har været rigtig et Ønske
veir for Julen. – Jeg har {v}\b/are
været lei over at jeg ei
har nydt det tilfulde, da
jeg har været formeget optaget
af at stelle med { … }\‹lut›/ og– andre
Forberedelser. – Inger kom
hjem fra Byen forarget over
Taagen og Kulden, surt og
koldt havde det været derinde,
men desuagtet en Løben gjennem
Gaden og i Butikkerne, saa det
seer ud, som om det er bedre
for Folk med Arbeide og Fortjeneste –
– Byen har været svert optaget
med Fundet af «Lille Gudruns» Lig, det
var da en sørgelig gyselig Tildragelse for
de stakkels Forældre. – Aftenposten har i
den Anledning gjennem mange Spalter
raat og grusomt skildret hendes for-
mentlige Død, hvorledes det sandsynlig
vis er gaaet til; – uf – gid {‹han›}\Skibs-
sted/ maatte miste en \hel/ Del A{m}\b/onenter;
– der er en almindelig Forargelse over
ham: – Det er da høist sørgelig,
at saadanne Ting kan gaa for sig
ved Uvorrenhed og Forsømmelser. –
– Jeg forutsætter at Du ogsaa
har lagt Mærke til denne Begivenhed
og Flottum Gutten. –
– Juledag. –
Nu sidder jeg ganske alene, –
Inger er hos gamle Tante Jette, jeg
tør ikke komme til Byen i det
skarpe Veir. – Grønvold seer daarlig
ud, og klager svert, ellers er alt
ved det gamle der, – han er vist-
nok svert nervøs; – han har nu mistet
sin bedste Ven Skoleb. Paus. –
– {3}\4/ Juledag. – Idag modtog
vi dit Brev, anden Juledag fik
vi Kortet – – mange Tak, det var
svert hyggeligt og godt, tænk
at Du har havt saa svert
et Arbeide, ja det maatte
jo være interessant at male
fra Aasgaardstrand{en fra}\, S/ommer-
natstemning. – – Du trænger da
godt at hvile, hvor godt
at Du har et saa sundt ro-
ligt Sted som Warnemunde; –
Mange, mange Tak for Jule-
gaven 100 Kr; da vi fik
Kortet dit sendte vi strax 10 Kr
til Andrea, for at hun selv kunde
vælge sig en Ting, og Oline, som
kom i Besøg samme Dag fik 15. –
saa deler vi {‹2›}\t/re Resten, – Tak,
Du er saa snil, – Oline kan aldrig
fuldtakke Dig nok derfor; – hun
havde med e{t}\n/ rød Silkefløiels Pude
til Dig, Du skulde have den til
Reisepude; – skal vi sende den til Dig?
– Jeg er virkelig noksaa ved
Kræfter, saa jeg til Jul banket
Fiskemad bagte Fattigmandsbakke,
og desforuden meget andet Arbeide
– jeg maa bare vare Hodet for
Indtryk, – det er nødvendigt,
– derfor forstaaer jeg tilfulde, hvor
nødvendigt det er for Dig at
sikkre Dig {for ‹Ang› … }\Ro og Ligevægt/, – som
har et saa intenst og stærkt
Arbeide. –
– Vi har havt en sver Kulde
i Julen, men vi har nok af
Brænde og Spiskammeret svert for
synet, – og saa mange Penge!
– jeg holder mig bare lidt for-
sigtig inde. – Nei nu faar
jeg nok slutte, {vi}\jeg/ ønsker Dig
alt godt til det nye Aaret,
Din
heng K Bjølstad
