Munchmuseet, MM T 2704

MM T 2704, Munchmuseet. Datert 1903–1908. Skissebok.
Filologisk kommentar: På slutten av boka har Munch startet på nytt og skrevet opp ned. Side 42 er skrevet senere. Tekstrekkefølgen er gjengitt i transkripsjonen.

Vis forklaring av tegn og farger i visningen

Lukk forklaring av tegn og farger i visningen

Forklaring av tegn og farger i visningen

NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!

Munchs skrevne tekst

overstrøket tekst

Munchs skrevne tekst

Munchs skrevne tekst

tekst skrevet av andre enn EM selv

store strykninger gjort med strek, kryss el.l.

fet tekst er trykt tekst

{overskrevet tekst}

\tilføyd tekst i linjen/

tilføyd tekst over linjen

tilføyd tekst under linjen

lakune/uleselig tekst merkes med ...

‹uklar/vanskelig leselig tekst›

endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god

Skriv ut visningsforklaring
No-MM_T2704-00-R

Skrivebog for
Edvard Munch

 

No-MM_T2704-00-Ri
      
Creative Commons-lisens Munchmuseet T 2704, s. 1

    Brandt følte Trang til E{s}nsomhed
– han reiste ned til sit lille
Hus i Aasgaardstrand –

    Dette Hus havde han kjøbt
for et {Å}halvt År siden af en Fisker
der vilde reise ind til B{ … }yen –

    Han tænkte at bo kjøbte det forat bo der det halve
Aaret forat være i Fred for Kristiania
livet –

    Aasgårdstrand l{ … }igger i en Bue
mod Fjorden – under lave { … }Åser
– {de}Husene gule og hvide Træhuse
i en Rad – som Tænder –    Mod
En { … }Strand af Rullestene skyter
Vannet op –

    – Brandt Kommentar sad i det lile
Træhuset – Huset lå noget høit

 

Creative Commons-lisens Munchmuseet T 2704, s. 3

    Vandet og en lun Have med Hæggetræer
gik { … }ned til Stranden – med de
hvide og mange farvede Stene – og det
Vannet –

    Der var blot Stue og Kjøkket –
Det var små mangerudede Vinduer
og i { … }det blåmalede Kj{ … }økken en
stor gammeldags Arne – der næsten
f{ … }yldte det halve Rum –

    Han gik op i den uryddige
Stuen – hvor der blot fandtes e{n}t
Bord et Par Stole og en bred
Dobbeltseng –

    Det var ‹råtekalt› i Rummene
tiltrods for Ilægningen – Det havde
stået så længe uvarmt –

    Det var besynderlig at være så
hos sig selv – i sit eget Hus

 

Creative Commons-lisens Munchmuseet T 2704, s. 5

    I{ … }ngen behøvet { … }at forstyrre ham –
– Det var hans Eiendom – Stort
havde {j}det jo ikke kostet og ‹fint›
ikke men hans –

    og derute i Haven var { … }alle
Træerne hans – Stenene – Fuglene –
– Stranden – og Vandet der
skyllet mod Sten –

    Det var hans Himmel derover –
og has Stjerner –

    – Her Det var nu mørkt
og gråt – {s}Senvinter – ‹Fossen›  … 
i Haven – de bleggule Græsstrå
– der var grønne i Sommer – lå
som ligstrå – klæbet til Jorden –
Han gik ud på Veien og så sig om
– De hvide og gule og { … }røde Træhuse
der lå nøgent i de små Haver
med { … }Træer uden Løv.

 

Creative Commons-lisens Munchmuseet T 2704, s. 7

    Udover lå Havet Fjorden og
Havet langt u{t}de Blyfarvet
gråt – med drivende grå
Skyer over –

    Derude i det { … }Blyfarvede
Vann Hav – gik de tusind
Fiske – og levet og elsket og ‹d›øde

     Langs den hvidlige Strand
af Rullestene – Mørkfarvet {v}hvor
Vandet havde skyllet over –
boet Menneskernes Børn – Fiskerne

    – Brunlige – sortlige gik de
kroget omkring der ved Stranden og
 …  grei{t}et med sine Garn –

    De levet af Fisken dernede og trak
den op i hvide – sølvlignende
Sprællende Hobe – Og Så man

 

Creative Commons-lisens Munchmuseet T 2704, s. 9

nærmere til så man en blank
sprællende Fisk – og så to store
Øine der tomt stirret ud i
den ny{ … }e Verden den var kommet i

    – De{t}r var alt gråt – og nøgent
her nu –

    Far Sommerens Farvespekter
havde forladt Stedet –

    Bades{ … }aisonens Kvinder og Gjæster
fra Byen havde forladt det

    De ildrøde, hvide – lyseblå
Kvinder Sommerens Kvinder var væk –
Langs Stranden

    Sommernattens hvide Slør
l{ … }a sig nu ikke mer over over
de Sommerens de stærke Farver.

 

Creative Commons-lisens Munchmuseet T 2704, s. 11

    Der var Fi blot ældre Fiskere i
Byen – { … }fler drog u{ … }d om
Morgenen langt ud hvor
Havfisket var rigt og kom
først om Aften tilbage.

    Unge Mænd var alle ute
{–}på Seilads – og så

    Der såes blot gamle Kjærring
og Kv Kvinder og Børn –

    Der nede ved Stranden bøiet
Morten Dammen – Pukkelrygget
såes han altid {v}dernede mellem
Stene – ordnende sine Garn – han
så ud som en stor brun Sten –

    – Så var Sluten – { … }den bedste
Fisker – altid fuld – og med Træben

 

Creative Commons-lisens Munchmuseet T 2704, s. 13

    Og spurte man Konerne i
Husene efter deres Mænd – { … }deres
Sønner – så var der i hvert
Hus – enten en Far – eller Bror
eller Mand der var blit –

    {O}Hvert Hus havde sin Mand
der var blit og lå på Havbunden –
– Men om Sommeren fyldtes  … 
Husene af Byens lystige Skarer –


    –
    Jeg g{ … }ik dernede langs den
hvidgrå Strand –

    Her var det jeg først lærte
den nye Verden at kjende Elskovens.
Her

    Ung og uerfaren – kommet fra

 

Creative Commons-lisens Munchmuseet T 2704, s. 15

et Klosteragtigt Hjem – ikke som
andre blandt Kammerater fået
vide noget om dette Mysterium
f – Aldrig før kjendt Øinenes
mystiske Magt – aldrig { … }Kyssets
berusende Kraft – traf jeg her
den unge to {å}År ældre end mig
– og Salondame fra Kristiania

    Alle kjendte den vakre koc{t}ette
Fru T Kommentar


    Her lærte jeg Magten af to
Øine der blev så store som
Himmelkugler i Nærheden – som
udsendte Tråde der – sneg
sig ind i mit Blod – mit Hjerte.

    – {S}Her lærte jeg Stemmens
forunderlige – Musik – der snart
var øm – snart drillende snart
æggende –

 

Creative Commons-lisens Munchmuseet T 2704, s. 17

    Jeg stod for Mysteriet Kvinden –
– Jeg så ind i en uanet Verden –
Min Nyskjerrighed – vagtes –
– Hvad bed betød dette
Blik – hvad  … viste – dette Blik
som jeg ikke vidste –

    {d}Dette Blik kom fra en frygtelig
mærkelig – og herlig Verden –
Hvad var de{t}nne Verden –

    Og der kom en Latter – som
jeg aldrig havde hørt – drillende
kåd – forfærdelig og deilig –

    – Jeg krøb sammen som den
elendigste Hund i Bludsel.

    Jeg knyttet {n}Næven i Raseri og
Had – jeg skulde hævne Latteren
– og atter kom to bløde – myge

 

Creative Commons-lisens Munchmuseet T 2704, s. 19

Øine mod mig tog mig
i kjærlig Ømhed –
– Og mit Blik faldt { … }på
en Nøgen { … }Hals – en nøgen Arm
– jeg så Hoften der vugget sig –
Fødder der

    – Her gik jeg og Hun sammen
i den store Granskov –

    – Som ranke Pillaer i en
Gotisk Kirke stod { … }Stammer i
Stammer – og {som}over Hvælvet sig
Grenene til Kirkens Tag –
– o {k}g overalt Små spir – på Småspir
– { … }Kirkens Gulv – var Brægner
og sKrat –

    og Slanger og Dyr – kunde vel
finnes mellem Krattet –

 

Creative Commons-lisens Munchmuseet T 2704, s. 21

    Der gik jeg ved Siden af hende
– der snart løb bort og kom tilbage
– efter en Blomst – et Græstrå –
– og altid tilbage tilbage til mig
med de gådefulde smilene Øine –

    – Om Aften i { … }den lyse Nat
blev det dunklere i Skoven –

    Hendes Øine blev store – Dunkle
Hulninger – (Noget af Dødningeskallens Hule – og vore Stemmen blev
sagtere – og blødere –

    – N Så gik vi ud af
Skoven til Stranden der lå
den lyse Sommernat i sin Pragt
– den gyldne Horisont – strålede
Guld indover – og der stod jeg
og så { … }på hende

    hvilken Forvandling –

 

Creative Commons-lisens Munchmuseet T 2704, s. 23

    Guld dryssede om Hendes
opløste Hår – Guldskjær over
endes Ansigt –

    Der lagde sig Guldskimmer over
H …  hendes hvide Dragt – hendes
nøgne Arm –

    I Øinene lyste en Stjerne
af Guld – og Øine stirred mod
Horisonte{t}n – som Diam store Diamanter
– vil{ … }de – og besynderlige

    Men Mundens { … }Linjer tegnet
sig rødmende blødt – smilende
underligt fagert –


    Her var det jeg første Gang
kysset –

 

Creative Commons-lisens Munchmuseet T 2704, s. 25

den nye Verden åbnede sine Porte
på vid Væg –


    Der byggedes i ‹for› ham et Slot
bygget af Måneskin, Sommersol
– Latter og Tårer – Smil og Hån –
– Forventninger og Sorger – Galskab
og { … }Forvirring –

    Beruselse – og Frygt – og ‹væmelig› Nydelse
Den første Elskov
Da Vinteren kom var Slottet faldt
sammen

    Den strålende guldskimrene Kvinde
var ikke bare for ham – mange andre
havde det samme {s}Slot –

 

Creative Commons-lisens Munchmuseet T 2704, s. 27

    – Så følte han det slide i sit
Hjærte alle de {f}Traade fine
som Spindelvæv – de havde n
sneget sig ind og  …  bundet hans
Hjerte – brødet over

    Bundet sig tættere og tæ{ … }ttere
samm om ham – Indsneget sig
 …  i den lyse Nats gyldne ‹Feverden›
– i Nattens mørke Ængstelser –
– De reves voldeligt af –
{ … }Den herlige Verden forsvandt slidende
{de}forsvand –


    H{u}an dukkede under – i Dypet
– han lå blandt Havets Krabber
og { … }Væsener –


    Så kom han jævnlig her hver
Sommer – Skoven blev d{ … }en

 

Creative Commons-lisens Munchmuseet T 2704, s. 29

store Naturens Kirke hvorh hvor han
dengang blev viet – Den høitidelig grufulde
Livets Kirke –

    Strandlinien blev Livets evige
skiftende Linier –

    Havet blev Dødens Bolig –
    Så malte han her{ … }fra den store
Friesen –

     … 
    Frisen

 

Creative Commons-lisens Munchmuseet T 2704, s. 33

    Han gik op o{ … }g ned i den lave
firkantede tomme Stue – Det varmet
klamt nær Ovnen –
En klam Kulde stod op af ‹den›
Gulvet –

    Her boet Gamle Per Kommentar
Far til ham jeg kjøbte Huset af
– Han lå de sidste År tilsengs
– af Ast Tæring – ‹Den› havde han
havet i 10 år – Men han holdt
ud den gamle indtørkede Mand –
– Her ‹døet› osså hans { … }Far – og
hans to af hans Sønner

    Tæringsbacillen havde levet
godt her i den dårlige klamme
Luft –

    Gamlen lå her { … } …  1 År

 

Creative Commons-lisens Munchmuseet T 2704, s. 35

og ved den ene Væggen – og så
blev sv måtte Svigerdatteren og
hendes 3 Børn plasere sig ‹ve›
de andre 3 ‹Vægge›

    { … }Sønnen var ute og seil{e}te
– Jeg husket godt den gamle
‹Per Kommentar› rundry{ … }gget som en Violin
– {v}hver Morgen ½ 6 oppe ved
Bryggen – Han var Dam
Dampskibetsbryggens Formand

    Altid hostet han – {d}Hosten
var som man skranglet
i e{n}t løs { … }Jernspand –
– Så solgte Svigersønnen huset
forat flygte ‹for› denne Menneskets
Arvefiede Tæringsbacillen –

 

Creative Commons-lisens Munchmuseet T 2704, s. 37

    Denne Bacille havde osså
hærjet mit Barnehjem –
Slåt ned for {f}Fode –

    Og jeg havde osså følt dens
Hærjinger i mit Bryst –
– Ba{s}cillen sat ‹sit› seierrige
Bannerborg Fane den røde
Blodflek på det hvide
Lommetørkl{e}æde – En efter
En – Moder, Søster – Broder
– Jeg alene undkom –

 

Creative Commons-lisens Munchmuseet T 2704, s. 39

    Han la Ild på Arnen
et  …  Kjøkkenet –
et stort flammende Baal –

    – Ilden gnistrede op mod Pibe
Åbningen – hvorfra Luftens
Blå lys skimtes –

    – En underlig Varme slog
mod ham – En Varme
blandet med Luftens Surstof
der strømmet ned – { … }bedøvende
og opfriskende samt{ … }idig –
{S}Og samtidig fortryllende – den
vældige Ild fortryllet Øiet –
Gnister for op mod den blå

 

Creative Commons-lisens Munchmuseet T 2704, s. 41

Åbning deroppe – og Gnister
faldt ind –

    Dernede vred blandt Kul og
ubrændt ved vred sig de hvide
Askeslanger sig kramagtig som
‹i D›ødsangest –

    Det var som { … }Legemer kastedes
ned i denne glødende Flamme
hav fra den øvre blå Verden –

    Slig malet vi os Helvete ud
– i vor Barndom –
Slig sov

    Når vi med foldede Hænder
som Børn faldt i Søvn skulde
sove – Stirret vi ud i det
mørke {r}Rum – og så dette

    Helvete for os – således kunde vi

 

Creative Commons-lisens Munchmuseet T 2704, s. 43

osså enga kanske vågne op
– som en af disse krampagtige
forvridne Legemer indkasted i
Helvetes Ild –

    – Det mindet mig om et
Billede af Rubens jeg havde
seet engang i München –

    – Jeg gik op op – og
spa{d}serte op og ned i det lave
firkantede Værelse og spurte
{ … }spurte mig – har Du som
{de}alle de andre – Lov til {d}at
være med – med i Livets Dans?

    – Han tænkte på Fr H Kommentar, og Fr L Kommentar

 

Creative Commons-lisens Munchmuseet T 2704, s. 45

    – Jeg behøvet blot at gribe –
– Har jeg Ansvar derfor – er der
skal {s}jeg som en av disse –
kramagtig forvride Legemer kastes
i { … }Helvetes glødende { … }Arnested –
– Fru H Kommentar likte jeg bedst –
Jeg Hennes varme Læber brandt
på mine –

    Hun var gift – og {b}‹Børn› –
Fr L Kommentar

    { … }Rig selvstændig – erfaren –
– Hvad kunde derved { … }skades
hvilken Forbrydelse var skeet –
– Og hele Verden elskede – parrede

 

Creative Commons-lisens Munchmuseet T 2704, s. 47

Og mit bankende Blod ‹kunde›
stilles –

    Og når – som jeg åbent sa
alt – At dette var ikke
den virkelige Kjærlighed for
Livet – at det var som
to Venner der {H}hjalp hinanden

    – Fra den store Arne i Kjøkkenet
kastedes Lys ind i det fi{ … }rkantede
lave Rum – hvor jeg gik op og
ned –

    Så tændte  …  sat jeg på
{en}Arnestedet en Kaffekjedel –
og gjorde og kogte Kaffe –

 

Creative Commons-lisens Munchmuseet T 2704, s. 49

    Ved I
    Jeg havde kjøbt mig en
Revolver det moret mig at
skyde på Blink i Kjøkkenet
– dette lille blanke Våben –
med den lille {b}Blykugle –

    – Hvad var al Filosofi mod
dette – når den lille Kugle træffer
i Hjertet er man væk –

    Er man væk?
Gives der intet efter? –
Hvad er {m}Meningen med
det hele? –

    Hvorfor er jeg uden Spørsmål
kommet til Verden når en liden
Kugle kan { … }afgøre min Skjæbne –

    – Og mens Kaffen kogte

 

Creative Commons-lisens Munchmuseet T 2704, s. 51

skjød jeg mod {e}Egebjælken
i Kjøkkene –

    Kuglen forsvandt i det jernharde
Træ –

    Kaffen var færdig –
Jeg røgte en Cigaret – og drak
min Kaffe    spøgelsesagtig flammet
Lyset i Kjøkkenet fra Arnen –
Er der

    Er der eller er der ikke Magter
der bestemmer over os –

    Er der de en Gud eller ikke –
– Så sier jeg høit ud i
Rummet –

    Er der Magter  … som jeg
kan tale til så svar

 

Creative Commons-lisens Munchmuseet T 2704, s. 53

    Har jeg ret til at elske
som Dyrene, Plantene – og
Fiskerne – eller ei

    { … }Et forfærdeli Knald døvet
mig – jeg kjendte en
brændende svidende {s}Smerte
over Øiet –

    Jeg reiste mig forvirret op
Jeg sad med en
Jeg holdt Revolveren i Hånden
og mi  …  i min Tanke havde
jeg affyret et Skud –
– Kuglen havde svidet mine
mine Øienhår af –

    – Jeg gik bort til Bjælkevæggen

 

Creative Commons-lisens Munchmuseet T 2704, s. 55

der sad Kuglen dybt inde i de
Harde træ

 

Creative Commons-lisens Munchmuseet T 2704, s. 94

    Se der kommer jo Gunnar
H.
seilende fremover med
sin lille tykke Mave –
blinkende med sine Griseøine
– ja der var Blanding af Padden
og Grisen –

    Selv i Stemmen –
Af og til var Stemmen kvækkende
af og til smattende – s

    Af og til kunde Ansiktet sogar
røres – af Smertelig Følelse
der lignet Medlidenhedsfølelse
Ansiktet fik da et Udtryk som
når et Menneske går ‹afsides› –

    – Altid levede han af ‹Mark›
– altid snusende efter affald i
et Egteskab

 

Creative Commons-lisens Munchmuseet T 2704, s. 92

    Med de lure små Øinene
funderende ud når Ægtemanden
var for træt – og Fruen
misfornøiet –

    En liden Kile at bryde inn
i og så sidde der mellem de
to – altid færdig til at være
morsom –
altid ved Bordet smadskende til
Maden og rosende Fruens
Mad

    Og altid færdig til at smage
på kosten Ægteskabets Kost

 

Creative Commons-lisens Munchmuseet T 2704, s. 90

    Gunnar H. havde en spids
lidt s{ … }kjæv Mave – med
den krydset han langsomt
sikkert opover mod Målet
– Næseborerne stod altid op
og v{ … }eiret – hvor Mad { … }var
hv{ … }or Kvindekjød { … }var

    Var der i et
    Sporet han  …  et Ægteskab
en Kile – seilet han så om
med Baugen foran – og sad
fast og sikkert i Kilen og ‹åt›

    I {a}Almindelighed – så man
ham sjelden at røre sig

    Hvordan S B ‹lade› Regelen

 

Creative Commons-lisens Munchmuseet T 2704, s. 88

snuset op mindre Vildt
og bragte ham Vildtet

 

 

Creative Commons-lisens Munchmuseet T 2704, s. 42

    Gives der Ånder?
    Vi ser det vi ser – fordi vi ‹har›
således beskafne Øine –
ÅnderGives der Ånder Hvad er vi? En Samling
Kraft i Bevægelse – et {l}Lys der {B}brændes – med
Væge – { … }så den Indre Varme – så den ydre Flamme
– og endnu en usynlig Flammering –

    Havde vi { … }anderledes beskafne Øine – vilde vi som
{ … }med Røntgenstraaler blot se vore Væger – Bensystemet –

    Havde vi atter anderledes beskafne Øine – kunde vi se vor
ydre Flammering – og se {d}Menneskerne i { … }andre Former –

    Hvorfor skulde altså ikke – andre Væsener med lettere
opl{ … }øste Molekyler færdes om os o{ … }g i os –

    Afdødes Sjæle –
vor Kjæres {T}Sjæle – og onde Ånder

 

No-MM_T2704-99-V