Munchmuseet, MM K 1572

MM K 1572, Munchmuseet. Datert 09.12.1912 . Brev fra Linke Jørgensen.

Vis forklaring av tegn og farger i visningen

Lukk forklaring av tegn og farger i visningen

Forklaring av tegn og farger i visningen

NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!

Munchs skrevne tekst

overstrøket tekst

Munchs skrevne tekst

Munchs skrevne tekst

tekst skrevet av andre enn EM selv

store strykninger gjort med strek, kryss el.l.

fet tekst er trykt tekst

{overskrevet tekst}

\tilføyd tekst i linjen/

tilføyd tekst over linjen

tilføyd tekst under linjen

lakune/uleselig tekst merkes med ...

‹uklar/vanskelig leselig tekst›

endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god

Skriv ut visningsforklaring
    
Kjbhn d 9-12-12-



    Kære Hr. Munch.


    Forleden Dag var jeg i Helsing-
borg, og Deres Ros blev der sunget
i høje Toner, det var angaaende
Deres daværende Udstilling i Gøte-
borg, og saa dukkede der saa mange
gamle Ting op i Hovedet paa
mig, saa jeg fik Lyst til at
sende Dem en Hilsen hernede
fra det lille sludfulde Dan-
mark, det lille Danmark, som
De nu i 3 Aar har anset for
at være for ringe til at huse
noget af Deres festlige Kunst.

 

      

    Hvordan lever De ellers? Rask,
arbejdsdygtig og tilfreds med Deres
Medmennesker, eller forvolder Deres
Medmennesker Dem maaske Ærg-
relse og Sorg!


    Hernede hos os har vi vældig
travlt, Kliniken bliver større
Aar for Aar, og vi bliver snart
gamle og graahaarede, den, der
holder sig mest evig ung er Pro-
fessoren, men det kommer vel
af, at han har taget det for-
nuftige Parti, at lade os gøre
Arbejdet og selv tage Æren!
For Tiden lufter han sig paa

 

      

en 8 Dages Rejse i Schweiz!
Fru Johanne Christensen født Jo-
hanne Brun er her for Tiden i
Danmark, hendes meget livlige
Mand hører til Deres aller var-
meste Beundrerer, og hun taler
med Stolthed om at skulle sidde
Model til – alma mater –.

    Det sjældne Tilfælde er indtruffet,
at vi i det sidste halve Aar har
haft flere nervøse Herrer end
Damer, jeg ved ikke, om det skal
betragtes som et godt eller daar-
ligt Tegn, men vi har for Tiden
en Flok af unge kunstneriske
Individer, som forfægter de mest
vanvittige Paastande, og som

 

      

hver især mener, at de er Verdens
niende Underværk; en af de yngre
Forfattere slaar en tyk Streg over
Bjørnson og Ibsen, for ham er der
en Gud, det er Hamsun, og en Prof-
et, det er Haukland! – –

    Jeg tror først, han valgte denne
Anstalt til Helbredelse, da han
af et Par Venner havde hørt,
at De havde gjort vort ringe Hus
den Ære at opholde Dem her nogen
Tid! Det er, naar man skal
omgaas den Slags Mennesker, som
om man skal indstille sine Be-
greber efter en ganske anden
Maalestok end ellers, men det

 

      

kan jo som Studium betragtet være
ret interessant. Naar jeg dertil til-
føjer, at vi har meget musikalske
Patienter, saa kan De nok tænke
Dem, at her er livligt; det van-
skeligste Arbejde er næsten at holde
den uundgaaelige Flirt indenfor
de rette Grænser.

    I Sommer kan De tro, at jeg i fuldt
Maal nød hollandsk og flamsk
Kunst; naar undtages »Nattevagten«,
hører Frans Hals Museet i Haar-
lem og de »Rubens«ske Billeder i
Bryssel til det, jeg helst tænker
paa, jeg synes, hvis man ikke
har set Frans Hals repræsen-

 

      

teret i Haarlem, saa kender man
ham ikke rigtigt, for der er
han pragtfuld! Der tænkte jeg
paa, hvad det maatte betyde
for en Kunstner at se sig sam-
let fra Aar til Aar; eller som
paa Slottet i Haag, hvor Fredskon-
ferencen har holdt sine aarlige
Møder, der er en Kuppelsal, som
Rubens har dekoreret med 8
store pragtfulde, festlige Billeder.
Men der er jo ikke noget i Vejen
for, at det kan være en Rubens
og Frans Hals baade den Gang
og nu, baade mod Syd og oppe
mellem Norges Fjælde.

 

      

    Maa jeg bringe min ganske stille
Lykønskning til d 12, næste Aar
bliver det jo det store Hjørne, De
skal omkring; men maaske føler
De Dem raskere og kraftigere nu,
end da De blev 40, det er jo
heldigvis ikke altid Aarene, der
gør Udslaget! Jeg kunde godt
lide at vide, om De er blevet et
med Norges Fjælde, eller om
Vandrelysten endnu en Gang
kan gaa Dem i Blodet!

    Men i hvert Fald, lev rigtig vel,
og med de bedste Ønsker for
deres stærke og festlige Kunst, og
de bedste Hilsner til Dem selv

    
    fra Deres heng. Linke Jørgensen!