Bjørnstjerne Bjørnson

Bjørnstjerne Martinius Bjørnson (1832–1910)
Norsk dikter. Protesterte mot at Munch for tredje gang ble innstilt til Statens kunstnerstipendium med innlegget “Kunstnerstipendierne paa Afveje” i Dagbladet 16.12.1891. Avisinnlegget ble etterfulgt av avisdebatt med flere involverte, blant annet med tilsvar fra Munch selv. Portrettert av Munch.

Relaterte personer

Les mer

Brev og brevutkast fra Edvard Munch til Bjørnstjerne Bjørnson

I det digitale arkivet finnes det 1 brev/brevutkast til denne mottakeren.

Nasjonalbiblioteket, PN 1240.    Brev. Datert 1.1892.
«Følgende svar til Bjørnson i anledning hans artikkel, om «Kunstnerstipendierne Kommentar på afveie» bedes indtat snarest muligt –»

Bjørnstjerne Bjørnson er omtalt i følgende tekster

Munchmuseet, MM K 837.   Brev fra Aase Nørregaard. Ikke datert. Se s. 1
« Harald ber mig skrive og si, at det er besørget baade det med Folke- banken og den anden bank. Han havde ordnet det med renter før Deres brev kom, og i Folkebanken har han sendt de 40 kr. fra Schie. Her lever vi bare bra.      Igaar var vi paa premieren paa Bjørnsons Nygifte og et stykke af fru Edgren.Christensen spilte udmerket, men ellers var det ikke noget videre. – Efterpaa havde vi en hyggelig soupe paa theaterkafeen sammen med Heiberg»
Munchmuseet, MM K 1067.   Brev fra Christian Skredsvig. Datert 14.06.1909. Se s. 1
«I Slut Juni drar jeg og Familjen til Strømstad Stad-Bad, glad. Læste Du mit Forsvar til B.B. knakende lurt Get –?»
Munchmuseet, MM K 1074.   Brev fra Fredrik Stang. Datert 18.07.1915. Se s. 1
«Tak for Deres elskværdige brev. Det glæder mig meget, at Bjørnsons kantate faldt ind i Deres tanker – for mig har den altid staat som en parallel til Deres egen ide. Og jeg kan ikke tænke mig et vakrere og stoltere sym- bol paa videnskap, end det vort universitet vil faa, naar Bjørnsons kantate kan synges under Deres malerier. Det blir en hym- ne til solen og lyset, værdig et universitet.»
Munchmuseet, MM K 1572.   Brev fra Linke Jørgensen. Datert 09.12.1912. Se s. 4
«hver især mener, at de er Verdens niende Underværk; en af de yngre Forfattere slaar en tyk Streg over Bjørnson og Ibsen, for ham er der en Gud, det er Hamsun, og en Prof- et, det er Haukland! – –»
Munchmuseet, MM K 2766.   Brev fra Max Linde. Datert 25.03.1903. Se s. 3
«Was Sie von dem Succès de rire schreiben, wundert mich nicht. Die Pariser sind nämlich genau dieselben Kinder, wie die Berliner. Pub- licum bleibt Publicum. Im Ganzen glaube ich, dass Sie jetzt in Deutschland mehr Verständnis finden werden, als in Frankreich. Das macht das verwandtere Blut. Wie ja auch Ibsen und Björnson in Deutschland leichter verstanden werden. In reiner Malerei, glaube ich, verstehen die Franzosen mehr. Was gut gemalt ist, hat in Paris stets zuerst Aufsehen gemacht. Ich glaube, dass Sie Recht , in einiger Zeit eine»
Munchmuseet, MM K 2952.   Brev fra Richard Mengelberg. Datert 30.12.1896. Se s. 1
«Vielen Dank für Deine freund- lichen Wünsche zur Weihnachtsfei- er, die Tage sind immer sehr schön, und war Nora in ihrem Jubel köst- lich anzusehen; wir waren ganz für uns, wie wir überhaupt fast ohne jeden Verkehr leben. – Ich hatte neue Bücher gekauft, Gedichte von Dehmel, dann Björn- sonder König”, woran mich sehr erfreute, „die versunkene Glocke” von Hauptmann, sehr poetisch, etc. u. gab’s da keine Langeweile. – Vor 14 Tagen war Durand-Ruel von dort Rue Lafette mit einer sehr»
Munchmuseet, MM K 4323.   Brev fra Hugo Kosterka, Kunsterklubben "MANES". Datert 12.11.1904. Se s. 3
«for «Manes», naar De udstillede i Prag i denne Vintersaisonen og naar det lykkedes, at have denne Udstilling før end i Wien eller i Berlin, derfor, at vi ikke i allt efterligner de Tydske (Det er hyppig vor ulykkeligt Skjaebne) Og De ved ogsaa ikke, hvilken Interesse vi fornemmer til norsk og dansk Kultur. De Vaerker af H. Bjørnson, Kielland, Ibsen, Garborg, Hamsun og a. var for os yngre Generation saa at sige Laesebøger. De fleste har jeg selv oversaettet og nu finder jeg ogsaa Lejlighed at vise mine Landsmaend den første Konstner Norges, som en anden Slave, vor Ven Herr Przybyszewski har saa henrykkende skildred. Skal jeg beskrive Dem»
Munchmuseet, MM K 4410.   Brev fra Karen Bjølstad. Datert 11.01.1892. Se s. 1
«Altsaa har Influencaen ogsaa naaet Eder, jeg har haabet, at I skulde slippe den – kanske Du har været noksaa klein – det er  … \gjerne/ Maven den vil holde sig til hos Dig. – Vi var saa for nøiede, da vi læste din Skrivelse til Bjørnsen, vi saa da Du var vel. – Men naar Du siger, Du»
Munchmuseet, MM K 4417.   Brev fra Karen Bjølstad. Datert 11.12.1892. Se s. 3
«Snee igaar og derefter mildt Veir igjen, og dette synes jeg er det bedste. – – Jeg haaber Du har varmt Logi, Luften er vel i Berlin som i andre store Byer ikke den bedste. – Nu skal det blive hyggeligt igjen at faa høre fra Dig. – Du seer af Aviserne at Strøm endelig har faaet Legat, det skal vere Bjørnsen, der har virket dertil, sagde Ludvig – han skal jo bli \‹krags›/ Svigersøn der, det er noksaa utrolig. –»
Munchmuseet, MM K 4436.   Brev fra Karen Bjølstad. Datert [??].[??].1894. Se s. 2
«– Seer det ikke noksaa alvorligt ud i Forholdet til Sverige, truende. – Jeg spurgte Andreas igaar om jeg skulde sprætte de røde Render af \Militær/ Benklæderne – «det er ikke godt at vite, muligens jeg kunde faa Brug for dem.» – Inger blev felt forskrækket,– og det vilde vel ogsaa blive en vild Kamp, skulde det komme til noget sligt. – Der var vel en Forbauselse iblandt Eder over Bjørn- sen. – Andreas er aldeles radical, – han seer ikke ud til det, og derfor blier ogsaa saamange forundrede derover.»
Munchmuseet, MM K 4438.   Brev fra Karen Bjølstad. Datert 26.01.1906. Se s. 2
«– Alt er ved det gamle, vi ere friske. Du seer af Aviserne, hvor me- gen Strid, der er og Bjørnsen blander sig i alt. Professorsagen, som han ikke skjønner en Døit af. –      Naar det kommer til Resultatet kan intet forklares, alt maa troes, Videnskaben strækker ikke til. – Jeg kan bare huske, hvorledes Andreas engang, ligeover for Karl holdt paa at ville bortforklare Opstand- elsen, som naturlovstridende; – men paa sit Sygeleie fik han Pleiersken (en Fru Drejer) til at tage Biblen frem og læse for ham Paaskeevangeliet, nettopp dette om Opstandelsen ville han have. –»
Munchmuseet, MM K 4476.   Brev fra Karen Bjølstad. Datert 26.04.1909. Se s. 2
«– Nu har Du jo havt det noksaa spendende og uroligt en lang Tid, endnu holder man paa i Aviserne med Redegjørelser og Und- skyldninger, de vil ikke være med i Forfølgelsen. Bjørnson glemmer, aa ja, han er jo gammel. Karoline Grønvold paastaar, Du har ikke været forfulgt, det synes jeg er bedst.»
Munchmuseet, MM K 4484.   Brev fra Karen Bjølstad. Datert 02.05.1910. Se s. 3
«Det blev en underlig Fest her igaar 1ste Mai ved Bjørnsons Hjemkomst. – Det har været en svær Kamp denne hans siste, – godt at al denne Lidelse er over. –»
Munchmuseet, MM K 4493.   Brev fra Karen Bjølstad. Datert 25.11.1901. Se s. 3
«– Jeg har forresten intet at fortælle. – Du har naturligvis norske Blade og seer, hvorledes Bjørnsen»
Munchmuseet, MM K 4691.   Brev fra Karen Bjølstad. Ikke datert. Se s. 2
«Du har vel noksaa travelt nu, paa Torsdag lukker Du jo Udstillingen. – Jeg seer Hav stad skriver om Kunst og sætter Dig sammen med Ibsen og Bjørnson morsomt et saadant Omslag, – han havde uvilligt Skjøn før. –»
Munchmuseet, MM K 5112.   Brev fra Karen Bjølstad. Datert [??].[??].1909. Se s. 4
«– Hvor det er mærkeligt med Nordpolens Fund, Efterspillet blev jo for Peary «meget kjedeligt» – Hele Verden har jo nu været optaget af dette, Syphatien blier for Koop Selv Bjornson, i sin daar lige Tilstand udtaler sig for ham, – og der blier ingen Tvivl. –»
Munchmuseet, MM K 5147.   Brev fra Karen Bjølstad. Ikke datert. Se s. 2
«derimod er Wærenskjolds Billedes Vare- kasse i Sandvigen.– Fru Arentz, der ogsaa var hos Tante Jette, talte længre med Inger om Dig, hun og hendes Mand har megen Interesse for Dig. – Fru Thaulow var ogsaa blant Gjæstene, hun blev complimenteret ianledning Male- rens Skrivelse om Dig.– Der blev ogsaa fortalt at Bjørnson skulde være felt sint,– han havde sagt at han ikke vilde skrive mere, da der ble sagt at han vrøvlet.– Folk synes det var morsomt, at Du havde svaret ham paa denne Maade Du gjorde.–»
Munchmuseet, MM N 169.   Notat av Edvard Munch. Datert 1909. Se s. 1
«Efter Ibsen og Bjørnson va var det finest at skrive –  …  så dannes en lapset  …  literær Klik –»
Munchmuseet, MM N 195.   Notat av Edvard Munch. Datert 1933–1939. Se s. 1
«Tiltrods for Bjørnsons Protest fik jeg Statens Stipendium Kommentar og { … }reiste til Syden for min Helbreds Skyld –»
Munchmuseet, MM N 551.   Notat av Edvard Munch. Datert 1910–1911. Se bl. 1r
«Bjørnson{ … }sked en Drit det ble mig – mærkeli man ser det på Benene at jeg har været i Bingen –»
Munchmuseet, MM N 777.   Brev fra Edvard Munch til Karen Bjølstad. Datert 2.1.1892. Se s. 1
«Et eller to breve må vist være kommet væk – {e}Et brev skrev jeg den 18 eller 19de – Jeg har fået alle eders breve{ … }dine { … }breve hvor der var mange morsomme efterretninger – Bjørnsons artikkel var modbydelig – jeg har en anelse om at Strøm er bag det – han var en af ansøgerne – Jeg Julen var jeg hos Skredsvigs der har leiet en villa her i nærheden – Vi havde jule kaktustræ – Skredsvig havde hugget en stort kaktus ned for anledningen»
Munchmuseet, MM N 827.   Brev fra Edvard Munch til Karen Bjølstad. Datert 1897. Se s. 2
«– Jeg skal iaften i theater l’œuvre hvor Bjørnsons «Over Ævne» opføres –»
Munchmuseet, MM N 1649.   Brevutkast fra Edvard Munch til Walfrid Wasteson. Ikke datert. Se s. 1
«Jeg kunde muligens holde Udstilling hos Dem af en Række store Dekorative Arbeider Ibsen, {Bjørnson}NietszheBjørnson som Folketaler – Lie som Jonas Lie og { … }hans Værke – { … }en Del Dekorative Udkast til Universitetssalen{–}: En circaDet30 store Dekorative Arbeider – Dertil kommer Portrætter af kjendte Kristianiafolk og en Række Malerier – { … }og Tegninger – Det vilde blive»
Munchmuseet, MM N 2032.   Brevutkast fra Edvard Munch til Fredrik Stang. Ikke datert. Se s. 1
«Jeg har vistnok læst et lidet Uddrag i Morgenbladet af den – Men det var { … }efter  …  jeg havde begyndt med Ideerne til Dekorationerne – {S}De vilde finde mange flere Berøringspunkter med Bjørnsons Digt { … }hvis De havde seet de forskjellige Udkast jeg har gjort under Forberedelserne – Ideen var jo først Menneskenes Gang mod Lyset – og den oprindelige»
Munchmuseet, MM N 2523.   Brevutkast fra Edvard Munch til Ernest Thiel. Datert 1907–1908. Se bl. 1r
«Det er ikke min Mening at male Ibsen og Bjørnson så det får nogen Lighed med Nietzsche som Billeder – Det er blot den brede dekorative Malermåde jeg vil benytte –»
Munchmuseet, MM N 2523.   Brevutkast fra Edvard Munch til Ernest Thiel. Datert 1907–1908. Se bl. 1r
«Jeg maler Ibsen siddende ved et Vindue og stirrende gjennem Taageskyer af Røg – Bjørnson som Taler – Som Taler har Bjørnson gjort Indtryk på mig – ikke s{ … }å meget som Digter –»
Munchmuseet, MM N 2523.   Brevutkast fra Edvard Munch til Ernest Thiel. Datert 1907–1908. Se bl. 1r
«Jeg maler Ibsen siddende ved et Vindue og stirrende gjennem Taageskyer af Røg – Bjørnson som Taler – Som Taler har Bjørnson gjort Indtryk på mig – ikke s{ … }å meget som Digter –»
Munchmuseet, MM N 2954.   Brev fra Edvard Munch til Jens Thiis. Datert 1937. Se bl. 1r
«Jeg hørte Din tale i Aulaen Kommentar og det gik op for mig hvilken stor magt der er i Dit foredrag – Jeg har aldrig hørt Dig før tale da jeg jo aldrig har kunnet greie at være sammen med mennesker i en sal – Jeg har regnet Ludvig Meyer, Sverdrup og Bjørnson til de største talere vi har – Det er jo talens kunst – Di{t}n tale er på en helt annen måte    men jeg må regne Dig med – ‹men›«Det er godt Du bruger Din tale i det godes tjeneste»
Munchmuseet, MM N 3664.   Brevutkast fra Edvard Munch til Dagbladet. Datert 2.1.1892. Se s. 1
«Jeg beder om at få indtat så snart som muligt efterfølgende skrivelse til Bjørnson»
Munchmuseet, MM N 3664.   Brevutkast fra Edvard Munch til Dagbladet. Datert 2.1.1892. Se s. 1
«
Til Bjørnstjerne Bjørnson!»
Munchmuseet, MM T 2785.   Skissebok av Edvard Munch. Datert 1908. Se s. 57
«Hvorfor sloges i ikke – hvorfor lod ikke Bjørnson det ‹bli› til Krig – – Hanen Nansen han ‹drog› hævet si{t}n lange {H}Arm og slog ud i Luften – – det var { … }noget af en Veirmølles Vingeslag –»
Munchmuseet, MM T 2785.   Skissebok av Edvard Munch. Datert 1908. Se s. 83
«ZolaMaupassantVol Efterdønninger fra Volt{ … }aireRouseauDarwin i England – – {E}Georg BrandesBjørnsonIbsen {G}Alexander Kjelland og osså Ibsen – som dengang opfattedes som { … }Realist»
Munchmuseet, MM T 2785.   Skissebok av Edvard Munch. Datert 1908. Se s. 121
«– Et hylekor – da Bjørnson og Clavenæs efter overlevering sa vær Moralsk –»
Nasjonalbiblioteket, Brevs. 374 (PN 258).   Brev fra Edvard Munch til Fredrik Stang. Datert 14.7.1915. Se s. 1
«– Jeg skal ved Leilighed faa vise Dem en {d}Del Skitser jeg har gjort ved Siden af de kjendte – og de vil da se mange flere berøringspunkter med Bjørnsons Digt end De har seet –»
Nasjonalbiblioteket, PN 1240.   Brev fra Edvard Munch til Bjørnstjerne Bjørnson, Dagbladet. Datert 1.1892. Se s. 1
«Ikke  … tro på rygter {de}\Hr/Bjørnson! Jeg blir angreben af en akut sygdom, da jeg sidst var ude, så»
Nasjonalbiblioteket, PN 1240.   Brev fra Edvard Munch til Bjørnstjerne Bjørnson, Dagbladet. Datert 1.1892. Se s. 2
«Spør dem lidt for Bjørnson det er meget hensigtsmæssigt»
Nasjonalbiblioteket, Brevs. 889 (PN 1337).   Brev fra Edvard Munch til Sigurd Bødtker. Datert 8.5.1908. Se s. 2
«Hurra for det – og Hurra f{a}\o/r Bjørnson som sa «vær Mmoralske» og fik Hug for det»