Forklaring av tegn og farger i visningen
NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!
Munchs skrevne tekst
overstrøket tekst
Munchs skrevne tekst
Munchs skrevne tekst
tekst skrevet av andre enn EM selv
store strykninger gjort med strek, kryss el.l.
fet tekst er trykt tekst
{overskrevet tekst}
\tilføyd tekst i linjen/
tilføyd tekst over linjen
tilføyd tekst under linjen
lakune/uleselig tekst merkes med ...
‹uklar/vanskelig leselig tekst›
endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god
No-MM_T2770-00-R
Munchmuseet T 2770 bl. 1r
Skal
brændes
E. Munch
Skal eftersees af
forståelsesfulde og frisinnede
venner efter min død
Edvard Munch {I}Sept – 1932
Munchmuseet T 2770 bl. 3r
Saint Cloud 4de Februar 1890
Den ene dag ligner den anden – mine
kamerater har ophørt at komme – hvorfor
skulde de osså komme – de ser jeg kan ikke delta
med dem at deres kåde latter deres
generer mig – piner mig –
At jeg blir nervøs af deres støiende
livsglæde munterhed
Goldstein der holdt længst ud har
osså sluttet jeg måtte lægge mig da
han var her sidst – det pinte mig hans
courtice med pigen – så … jeg … tilsidst
ba ras næsten rasende ba sa holdt kjæft –
han ligte det ikke –
Munchmuseet T 2770 bl. 3v
Du må undskylde sa jeg – men
du ved ikke hvor … vondt det er –
hvor jeg pines ved den mindste lyd –
Han forholdt sa ikke et ord nu
–
Så Og jeg lå i angest – angest for
en pludselig støi – angest \for/ en stol –
angest for noget jeg ikke vidste hvad var
Så gik han og tog min udstrakte hånd
– hvor klam den er sa han – du er er
da en skrælling
Kom igjen da sa jeg
Men han kom ikke –
Min Min mors veninde – kommer
heller ikke – hun som pleiet at se til
mig – hun så hvor det generte mig
at tale – og hvor jeg længtet efter at
… hun skulde gå –
Så ser jeg der jeg der blot mennesker
jeg hvis sprog jeg ikke forstår –
D‹e› ser {n}lidt nysgjerrig på mig – på
mine sære vaner – min kræsenhed for
maden – min pludselige kommen og …
Munchmuseet T 2770 bl. 4r
min pludselig fors forsvinden fra restaurationen
– Men
Tj Opvartningspigen en ganske kjæk
pige var i begyndelsen ofte inde hos
mig og vi gjorde os så vidt forstålelige
for hverandre –
Hun tilbød sig at lære mig at fransk
da måtte jeg være meget sammen på med
hende –
Sammen altid sa hun og pegte på
den svære brede sengen –
Jeg slog det hen i spøg –
Hun kom ofte ind – og pratet mig mig
og begyndte at konversere –
{ … }Det pinte mig ofte – så b … sa jeg
jeg måtte ha ro – hun kom ikke oftere –
En anden gang … dag efter fortalte
hun { … }mig – at jeg behøvet blot at
Munchmuseet T 2770 bl. 4v
gå over gangen – døren var åben om
… natten – det var så varmt ‹sa› hos
hende sa hun –
Så ble hun sint –
begyndte at harcelere – mine
vaner – at jeg drak sund{ … }heds vand
Nu steller hun om mig uden
at si et ord – gjør alt som hun
ved jeg vil ha det – ved hvad jeg synes om
Jeg har holdt op at gå på noget
forlystelssted sed hver gang fik jeg
nervøse anfald under så sluttet
Nu går da dagene den ene som
den anden –
D … … De{n}t brændende ‹cokes›
Gløderne i kaminen er min eneste
kammerat –
Jeg sidder hele eftermiddagen
Jeg morer mig om ved at gjøre
lange toiletter – passer på at jeg altid
er soigneret – om hatten sidder
floshatten sidder godt på hode –
Munchmuseet T 2770 bl. 5r
jeg … ved ikke hvorfor jeg gjør –
det er jo ingen her bryr mig om
at ta mig ud for –
Mine lange regelmæssige spaserture
ble rundt chate det gamle slottet
blir kortere og kortere – det matter
mig mer og mer at gå –
Kamine Ilden i kaminen er
min eneste kamerat – b den
blir længer og længer den tid jeg
sidder foran kaminen – den er
en hyggelig ven – den varmer
mi{n}t tynde frosne blod –
Og {n}Når skumringen fald lægger
sig over værelset – begynder gløderne
rigtig at lyse og leve – det lever
inde i d{ … }ette glødende kul – koks –
det bevæger sig derinde – små væsener
– ansigter – st snart lægger der sig
en liden skygge over ansigte{rne}t – så pludslig
knitrer det – det blir blændende hvidt og
de{t}r danser ‹af› små væsener inderst inde –
Munchmuseet T 2770 bl. 5v
Når jeg har lider mest lægger
{ … }jeg jeg hodet
Munchmuseet T 2770 bl. 6r
Når jeg lider mest lægger jeg
hodet ind til kaminen –
da kan der kan der pludselig komme
en lyst opp hos { … }mig – dræbe dig så er det slut
hvorfor leve – du har på den det
{ … }er feigt at leve et sådant liv
{ … }Du lever jo aligevel ikke længe –
Og så slæbe dig gjennem verden – med
de{ … }tte s elendige legeme – med dette
sølet med medizin og de denne iagtagen
av forsigtighed – Det er jo ikke liv
dette –
{ … }Men det er bare et øieblik – døden
og er mig styg – at jeg kan ikke udholde tanken
at { … }dette kjød skal stinke – at ‹disse›
finger skal bli stive, blå.
Og livet Og livet vinker til dig, sommeraftene
om et { … }2 måneder – du kunde jo
bli bra Kanske en sommer endnu af solskinsdage
Og jeg … elsker livet s … livet selv syg
– Sommerdager med sit sin sol, med
{ … }rammelen på gaden – rammelen af vogne
Munchmuseet T 2770 bl. 7r
gangen af lyset i dem støvet i gaden
gangen af de folkene på fortouget –
Jeg elsker solen som falder ind af
… vinduet – den skjærer sig som et
hvidt støvbelte skråt ned fr på
det okkerfarvede gulv – og kaster
efterlader en liden blåhvid flæk
på kanten af sofaen –
Og { … }Gardinerne som pustes ind af
en liden for{ … }friskende luftning – Jeg elsker
Og selv feberen med sine drømme –
Og den halvt vågne tilstand – du ser bøiede
skikkelser over dig – det er dere – far din søster – som
våger over dig – du hører ‹1› ord der hviskes –
Når spaserer i måneskinnet i
parken – mellem de gamle mosebegrode
billedværkerne som jeg nu kjender hver
af dem – rækker jeg før min egen
skygge –
Når jeg har tændt lyset lampen ser jeg
pludselig – ‹min en› min enorme skygge
over de{ … }n halve væg helt op til
taget –
Og ind i det store speilet over kaminen ser
jeg ser jeg mig selv – mit eget gjengangeransigt
Munchmuseet T 2770 bl. 8r
Om nætterne
Og jeg lever med de døde – min far mor
min søster min bedstefar og min far –
mest med ham – Alle minderne de
mindste { … }ting – kommer op –
Jeg ser ham som jeg så ham – den
sidste gang da han for 4 måneder siden
tog farvel med mig på bryggen – vi
var lidt generet for hverandre – vilde
nødig vise hvor vondt det igrunden
var at skilles – Hvor vi holdt af hinanden
aligevel – Hvor han led for min skyld
for mit { … }liv – om nætterne – fordi jeg ikke kunde
dele hans tro.
Igår hadde jeg tat frem
mine gamle breve – jeg tog i
flæng og så i dem – der var noen
rød på rødt papir – det var hende
‹noen› det var fra flere kvinder –
der var fotografier
Jeg så … dem –
Jeg læste lidt i brevene
Det var noen fra med den samme hånd
– de med der hadde de ældste ‹datoerne›
– men begynte med min egen –
Hun { … }glædet sig over mine breve –
H … … … …
Munchmuseet T 2770 bl. 9r
hvor det skulde bli morsomt at træffes
I { … }det sidste – stod der – I
Jeg I hvorvel jeg ser du helst ønsker
ikke … at få brev fra mig vil jeg
dog fortælle dig at jeg har været
meget syg i nat og at jeg ikke
har kunnet få dit ansigt ud
af mit hode –
Jeg husker hvad jeg svaret – Jeg kan jo ikke elske dig – for den andens skyld
Det Jeg ser på et fotografi –
dette blide – yndige ansigt med
vårsmilet – Hvor hun var hyggelig
Jeg tænker I Hun var vakrere end den anden –
hvorfor kunde jeg ikke holde af hende
Så finder jeg et lidet skiddent
papir – { … }tilklattet med blæk
der stod bare – …
Kjære
Kom i morgen Kl. ‹8›
Jeg lænet mig mod pulten jeg
stirret på hvert bogstav – snudde og
vendte på papiret – { … }så på hver plet
om forat finde mærker efter hendes fingre
det var min første k
Munchmuseet T 2770 bl. 10r
Holdt hun af mig eller spillet hun – holdt hun
af mig eller den anden eller begge to samtidig
Billeder dukkede – som nu blev …
nu Hvor det tydeligt jeg så det det er som
igår – og dog er det mange år siden
Det var længe siden nu at jeg havde
tænkt på hende – det kom dog igjen
Hvilket dybt mærke hun har
{ … }gravet ind i min hjerne – at intet
andet billede kan trænge det aldeles væk –
Var hun det at hun var så meget
vakrere end de andre
Nei – hun var jeg ved ikke egn
engang om hun var vakker – hendes
Mund var stor Hun kunde være styg
Hun den høie lyse – var meget vakrere
– og yngre – med sin skjære unge
{ … }hud – det lyse håret som en liden f
luftning bla pustet … frem over øinene
– og de øinene så ‹ser› så trofaste ud
Munchmuseet T 2770 bl. 11r
Hun var affecteret – løi –
den andre – en hore
{ … }Var det at vi stemmet overens
i meninger vi kjendte hinanden ikke
engang –
Og dog
Var det fordi hun tog mit første
kys at hun tog { … }duften af livet fra mig –
– Var det at hun løi – bedrog –
at hun en dag pludselig tog skjællene
fra mit øie så jeg så medusa{ … }hovedet –
– så livet som en stor rædsel –
At alt det som før havde rosenskjær –
nu så tomt og gråt ud –
at hun
Hvor det
Hvor det var lyst derude – man
skulde tro det var dag – Jeg ligger altid med gardinene fratrukket Det er månen
Jeg lå det er månen som lyser over Seinen
den lyser ind i mit værelse gjennem
gjennem vinduerne den jeg ligger … alltid
Munchmuseet T 2770 bl. 12r
Kaster en lys blag blåagtig
firkant på gulvet –
… Som jeg lå og så ud gled der andre
lyse s … billeder forbi – lidt udviskede
som lysbilledene fra et laterna b magica
Det var ‹lig› so{ls}l-lys … søndag
formiddag – hun var kommen –
Jeg var udenfor gjærdet – som
hvor som det forrige året – hun
stod bag – Hun
Hvor jeg smilte og strål – hvilket
Jeg var i et ypperligt humør – Jeg så smilende på hende
søndagshumør jeg var i –
Hun så lidt træt lidt kjæd ud –
Jeg lænet mig mod … gjærdet –
Nu frue hvordan lever de {–}da,
tak bra – sa hun og myste mod solen –
Huden så grå og uren ud i det stærke lyset
Og de – Udmærket – { … }Vi har så
{meget}mye moro her – De er i mårentoilette
sa jeg – jeg så på hende og lo –
Hun så … noget … ser trist ud hun liker
vist ikke min munterhed – jeg likte det
Hun den anden den { … }fru M
er penere aligevel
Munchmuseet T 2770 bl. 13r
meget penere – tænkte jeg
Jeg så til siden – jeg opdagede fru M derborte i veien
– Ja jeg får nok gå så – jeg
skal her bort lidt – jeg så lidt hemmeligheds
fuld ud –
Hun bøiet sig og tog en { … }blomst
værsågo vil de ha den –
Tak sa jeg uden at tog den uden
… se på den –
Jeg tog
Godm{ … }åren så længe – vi ses vel
igjen jeg tog hatten dybt af.
Jeg traf fru M
– hvor hun var
dei fuldendt vakker – oss Hvor hun
var indtagende i sin lyse sommerdragt
– Hun gik og slang ved siden af mig lidt
bøiet i nakken – hun lignet fru Heiberg
syns jeg men penere meget penere –
Vi gik skulde
Jeg skulde følge hende ned til
badehuset som jeg pleiet – vi kom forbi
Munchmuseet T 2770 bl. 14r
huset igjen –
Jeg kastet et side hurtigt blik did
– Jeg så et glimt af fru Heibergs
kjole –
Om en sten
{ … }Om … en
Vi gik skovveien – { … }vi pratet
om alt muligt – forfærdelig lystige
Pludselig k … hører vi et brøl –
Fru { … }Det … var den sinte oxen til præsten –
Fru M
var rædselslagen –
Jag den sa hun – de{t}n { … }dræber
mig – det var et
Jeg s Jeg havde opdaget
fru Heiberg
oppe i bakken –
hun kom med badedragten mod os
Jeg hævet stokken og gjorde et
skrd skridt mod oxen – den jeg så den
veg lidt – den ble ræd – jeg så den var
så jeg så der var ingen fare – jeg sprang
efter den – den udstødte brøl forfærdelige brøl
Munchmuseet T 2770 bl. 15r
og for ind i skoven – jeg f …
jeg sprang efter meget længer end
jeg behøvet –
Jeg kom sved og varm til bage til damerne
– fru Heiberg
var kommet ned nu –
Vi gik sammen ned – {F}Jeg og fru
M
pratet lystig sammen – fru Heiberg
… gik stille ved siden –
Nø Vi var ved badehuset
Nøglen hang høit – Jeg Fru Heiberg
kunde ikke nå den – Kom fru M
sa
jeg de er lettest – jeg skal løfte dem
op så kan de ta den – jeg
Hun strammet kjolen om sig –
jeg slog armene om en hendes lår –
og bar hende op under fore …
forfærdelig { … }spetakkel – Hun hvinet og
lo jeg kjendte den bløde armen hendes om
min hals {Nu}Hvor vi moret os –
‹{Da}›Nu passer de på min parasol
sa fru M
– Jeg befaler det – De var
hun gjorde en truende bevægelse med fra hånden
Ind i …
Fru Heiberg
var iriteret Skynd dig sa hun
Munchmuseet T 2770 bl. 16r
Jeg la mig i græsset et stykke
fra borte, medens dam De holdt på
at klæ a sig jeg … så det bevæget sig derinde
Jeg Så ser jeg det lyse ind i vinduet
Pludselig da fyldtes hele det lille vindu af
noget lysende
– Fru Heiberg
stod og så på mig
nøgen hendes nøgne bryst fyldte vinduet
– hun fyldte vinduet med si{ne}t
Urørlig som en statue – med det udslåtte hår nedover det nøgne brust
nøgne bryst De gik ud i vandet i sam
– Fru Heiberg
hadde en ildrød { … }badedragt
Den anden en hvid
Jeg fulg fulgte dem med øinene
– sammenlignet dem idet de { … }gik ned
i vandet –
Hvor Fru M
vugget sig i sine svære hofter idet hun
gik ud – Jeg … Hvor hun lo og moret sig plasket
De var færdige – jeg tog imod
idet de gik ud – vi gik et lidet stykke
så sa fru Heiberg
p{ … }ludselig
Jeg har glemt nøglen – den ‹s›tår
i døren indenfor – Hun så på mig – bli
me da sa hun – hjælp mig at hænge op
Vel sa jeg – og gik med
Vi holdt med en stund på med låsen – vore
hænder mødtes –
{ … }Jeg gik ind sammen forat ta nøglen ud
Munchmuseet T 2770 bl. 17r
hun fulgte med – vi åbner døren gled igjen
halvt igjen {–}efter hende
Vi sa ikke no – vi så på hinanden –
Jeg så hun vilde en tilnærmelse – forsoning
Jeg følte mine træk stivne – det kom
op i mig alt hvad hun hadde f … lat
mig lide – La os gå sa jeg –
Hvor jeg ønsket det pinte hende
sa J Hva jeg ønsket glædet mig
Vi gik alene stille sammen – de
andre var et stykke foran – Hun gik
drog tørklædet uldtørklædet op over halsen
op mod mund – jeg kjendte så godt det
tørklædet fra tidligere aftener hvor f
vi gik sammen – ind til hverandre –
Hun frøs efter badet og hadde et
forgræmmet udseende –
Vi sa ingenting lang tid – hun gik
der bøiet ved siden af mig –
N{ … }u ja sa jeg – sån gik det altså –
Hun svarte … ikke
Munchmuseet T 2770 bl. 17v
Nu ja de husker vel vi har
kjendt hinanden – {k}godt i vinter
Jo da sa sa hun trist sagte
Munchmuseet T 2770 bl. 18r
Hvorfor kom de ikke sa jeg –
Jeg hadde stelt det så hyggelig
for dem oppe ‹hos› mig – hvorfor narret
de mig –
Det er ikke sandt – det var ikke
den dagen jeg skulde komme –
Hvor hun lyver tænkte jeg
Det var rart den kunne stanse
så braat den kjærligheden deres sa
jeg – med engang hen ved jul
når stanset den egentlig sa jeg og så på hende
Og den varerde længe længe efter det
sa hun –
Hun sa det så sørgmodigt – det
var som hun vilde bebreide mig noget
var som om hun vilde bebreide mig nu
Var det muligt at lyve slig
De ved ikke hvor hyggeligt jeg havde
stelt det for dem sa jeg
Hvem var den lykkelige da sa
hun – jeg syntes hun drog et suk –
Jeg begyndte at tro feilet at jeg hadde tat
feil – Så kom erindringen om de tusind
sting i hjertet stærkt … hadet ‹storm›
Munchmuseet T 2770 bl. 19v
Jeg Hvor modig de var sa hun.
Jeg så nok oppe i bakken hvordan
de jaget oxen – Hå tænkte jeg
du vil gjøre mig blid – Og så tror du
jeg har jaget den for din skyld forat du skal se det
Jeg vidste den ikke var farlig sa
jeg {–}tørt – jeg har truffet den før
Munchmuseet T 2770 bl. 20r
kom igjen til denne kvinde – som jeg
endnu holdt af og det gjorde mit raseri
større – at du aligevel måtte holde af hende
Jeg smilte koldt – hemmelighedsfuld
som om det nok var en kvinde der
var kommen –
Jeg har flere ting i min
Lad os gå til de andre sa jeg –
jeg skyndte på –
Der stod Fru M
strålende – i sin
bebe hat – de hvide bånd flagrede for en
liden luftning – Jeg gik smilende
bort til hende og { … }vi var smilende
og spøgende gik ind til hende og
spøgende nærmede vi os huset
…
Men hele eftermiddagen hjemme
var jeg { … }grætten og irritabel –
Og Om natten stod det lidt triste
ansigtet til fru Heiberg
foran mig –
Hvorfor kysset du hende ikke derinde –
kanske aligevel – hun bare holder af dig
Munchmuseet T 2770 bl. 20v
{ … }Luften var overskyet – månen lyste gjennem skyerne
Jeg gik hjemover – jeg gik forbi
fru Heibergs
hus – Jeg hadde været
sammen med fru M
– hele dagen – jeg
hadde fulgt hende til porten – Nu var
Jeg gik hjemover – kom forbi fru
Heibergs
hus –
Jeg sa til mig selv
Huset lå dystert mørkt inde mellem
træerne – det var dystert derinde i haven nu –
– der inde under træet ved grinden hvor vi
pleiet at ta farvel med hende ifjor – hinanden ifjor
Vi holdt hinanden så længe i hænderne –
Jeg tænkte på armen hendes idet hun holdt
mig i hånden den var { … }blottet til albuen –
den var rund og skinnet i mørket –
Alle ‹vinn› vinduerne er lukket og døren osså
– vinduerne nede ere mørke –
men deroppe lyser det mon hun har
lagt sig –
Jeg var ved huset –
Vinduet åbnet sig – der vældet et
skinnet gult lys ud i det store blå mørke –
og det bevæget sig deroppe – han der var rødt \og ‹blændende›
hvidt/ som bevæ{ … }get sig – det var af et livstykke og der
var blændende hvidt
Og han så skygge af et hode –
Goddag – Godaften – hørte han og en liden latter
Han stanset Hvem er det – sa han – han
lod som han ikke kjendte hende –
Kjender de mig ikke sa han hun –
Stemmen var så blød som før – blød og kjælen
{H}Som hadde det … ikke været noget mellem
dem
Og atter tænkte jeg det jeg havde tænkt på hundrede a
gange – var det din dumheds skyld – var det du eller he{ … }nde som
brød – hadde hun holdt a dig aligevel – hadde du
frastødt hende – …
Munchmuseet T 2770 bl. 21r
Januar December 89
Værelset ligger i kulsvart mørke – men
det vibrerer og funkler – En svag grålig
stribe i åbningen mellem gardinerne
Jeg arbeider på atelieret om formiddagen
strækker armen ud og måler med
blyanten forholdene i kroppen på den
nøgne model som st{ … }år midt i atelieret
Hvormange hoder går det at i
kroppen hvor bredt er brystet i forhold
til længden af kroppen.
{ … }Det kjeder og trætter mig – sløver mig
Vi er færdige – Jeg tar mine
galoscher på – så frakken og tuller
tørklædet godt til halsen og går
så ludende til ræstaurationen
til { … }dejeuneren.
Jeg søger mig ud noget jeg kan
tåle – Jean med forklædet og de
skjæve øinene vimser op omkring – først
med flasker og talerkener aldeles forstyrret
– Lidt efter lidt kommer alle de
kjendte ansigterne igjen den glade
Munchmuseet T 2770 bl. 22r
franske billedhuggeren med kokosnødansigtet
og den lille sortsmuskede fyren med sin
blege maitresse – Alle mine kammerater
ere komne – hvor de er muntre hvor
de kan le –
Vi ere færdige – mine kamerater går
støiende bort –
Jeg har atter strævet med frakken, tørklædet
og galoscherne –
Hele efter mi{ … }ddagen sidder jeg med
benene ind til ovnen ser ind i
gløderne til mine øine svides.
Så går dagene
Billeder drager mig
{ … }Ved ‹Scenen› ligger
‹Scenen› lå hvid i sollyset med
de mange buede broer – på den ene
side alle villaerne i Aniers på den
anden side kraner og fabrikker.
Hvor det skinnede og lyste i vill{ … }aerne
Munchmuseet T 2770 bl. 22v
selv s
selv i skyggerne var der noget af
Glæden i den blå himmel.
Et jernbanetog for over den nærmeste
bro – og efterlod en hvidlig gjennemsigtig
røg – der bragte gårene bag til at vibrere
Så var det så stilt igjen altsammen
i det hvide sollys. …
Det var atter mørke – et vibrerende
funklende mørke – striben mellem
gardinerne var lidt lysere
Jeg trykket ansigtet ned i puden
Hvor livet var deiligt
Munchmuseet T 2770 bl. 23r
Aa jo nu ser jeg hvem det er
sa {hun}jeg –
Hun hadde altså ventet på ham
– passet på ham når han gik for { … }bi –
{Han}Jeg holdt på at be hende komme
ned – Den bløde stemmen deroppe fra – og dette lyset
med alle … disse farverne som væltet sig ud i mørket gjorde { … }mig vankel
modig så sa {h}jeg med engang ad … god aften –
da frue – og hilste – og gik hur{ … }tig
{ … }Et stykke fra huset og angrede jeg det
Jeg var så mig om – {Han}Jeg så
skyggen deroppe i vinduet – skulde jeg
gå tilbage – Så hørte et lidet smæld
vinduet var igjen – og et gardin blev trukket
ned – det var forsent
Men hun holder af mig – eller var hadde hun
ikke ventet på mig – holder hun af mig alene eller begge to
Tilsidst var jeg hele dagen sammen med
fru M
– Jeg begyndte på hendes
portræt kom til bestemte tider om
morgenen – Nu vidste jeg sikkert – at det måtte pine
fru Heiberg
–
Fru Heiberg
var altid ude på altanen
eller i haven når jeg gik forbi –
Jeg hilste på hende men snakket et par
ord om ligegyldige ting – var koldere end noensinde
Munchmuseet T 2770 bl. 25r
Saint Cloud den 21de Februar
Deroppe
Jeg så hende langt oppe i gaden
Der stod hun ved hjørnet {–}langt
oppe i gaden {–}i sin lille fløielskufte
med det hvide forværk –, {e}Er de{t}n ikke
pen søt … huse{r}t {han}jeg hun hadde spurt
{ham}‹mig› engang. –
Det
Det var snesjab og søle – man hørte klisset
af klask af kaloscher og støvl tunge støvler
mod den fortauget der var fuld af søle og
issvul –
Blege Det gik tygt af folk – blege
damer ble hvide og blegsotatige
efter baller …
og af vårmathed –
Dragterne var monotone svarte –
Brandt
drev slap opover ‹hed› sygelig og rundrygget
med hvidt tørklædet om den lange halsen
Munchmuseet T 2770 bl. 26r
Han Det var i det trange strøget
af Karl Johansgade ved Posthuset
{H}Lan
Langt deroppe
Langt deroppe, ved hjørnet
stod fru Heiberg
i sin lille korte
fløiels kåbe kufte med det hvide forværk –
Er den ikke søt hadde hun engang
spurt ham –
Hun stod stille og så nedover
gaden – så forsvandt hun med engang
bag i den andre gaden –
Hun undgår mig nu tænkte
Brandt
–
Han var ligge lige ved hjørnet –
… så kommer hun med engang
frem – hun ventet på ham –
Han skar med engang over gaden mekanisk
– uden reflexion – han
Indi ham var der glæde over det hånet
han nu s … så skjærende viste hende og
Munchmuseet T 2770 bl. 26v
og samtidig rasene – på og
hvor Hvor inderlig gjerne han
vilde tale med – hvor mange
gange hadde han ønsket et en sådan
leilighed
Hvor gjerne han ønsket at hadde
gåt bort til hende –
Det var tidligt – den store
oplyste logesalen var næsten tom –
Det var bare noen få maskerte som gik derinde
Flere Man hørte sang Op af trappene st kom der
stadig folk – Damer i kåber og slør
– indunder så man det lyse af maskerne
og baldragterne.
Hun er ikke
Der va kom en ung pige mod ham
Munchmuseet T 2770 bl. 27r
blege Mu … munk
– kjender de
mig – nei han hørte en kvindestemme
– { … }Nei han kunde ikke – så var
hun borte med en liden latter –
Salen fyldtes mer og mer – Pan
Bo Man stod s
Men man\det/ var endnu ikke liv –
man stod stille – eller gik frem og
tilbage.
Harlequiner og bayadser gik gik adstadig
‹hun› omkring og så dybsindig på decorationen –
Der kom en liden vilter søt skole
pige – hun var det da liv i goddag munk
sa hun og slog ham på maven – det
han kjendte måtte være frøken Hals
–
Hun vilde han se af at få tag
han vilde ikke se ulykkelig ud i aften
– han vilde more sig forfærdelig –
Hvor Hun var vist endnu ikke kommen
– skulde han tale med hende –
Skulde han nærme sig hende – spøgende
Skjønne kvinde skrift – hun aner tilslut
Munchmuseet T 2770 bl. 27v
hvem han er – så skrifter hun
og fortæller at hun holder bare af
{ … }maler – og så går de sammen
i e{n}t sideværelse og ‹der› han tar sin
hætte af og kysser hende –
Ha ha ha – han vækkes op – – det
var en liden bayads – du er da let
at kjen{ … }de blege maske –
Så var han væk –
Der kom Løchen han var
klæd Hamlet
– Det blege en han
hadde { … }lagt an på at være så
skjøn som muligt – Det så Han
så osså godt – det blege … ridderansigt
mod den sorte dragten
Og der ved siden gik hans Ofelia –
konen.
Goddag d
Når (Et citat af Hamlet)
Det er en skjøn tanke at hvile i
kvinneskjød
Munchmuseet T 2770 bl. 28r
Det begyndte nu at bli varmt –
og salen var næsten fuld –
Mon hun ikke er kommen –
Han mønstret alle –
Derborte de to som står der –
Han {S}En maskeret som ko … fyrste
– med stort sværd { … }ved siden og hjelm –
og så dronningen –
Der var de jo begge to derborte
under pillaren både hun og manden
– Han {M}Han var f fyrste og hun
dronning fyrstinde med hjelm og stort
sværd ved siden – hun fyrstinde –
De stod stille ved siden af hinanden og
så på – Han gik forbi så nær at
han streifet hende – hun så på ham
mon hun kjendte ham –
Han iagtog dem medens han gik
frem og tilbage mellem maskerne –
De var nu tre derborte – den en høi page
Munchmuseet T 2770 bl. 28v
med fjærbusk og ridderkappe over skuldrende
– Han tal{te}er med fyrstinden
bøie{de}r sig ned mod hende –
Hvor nydelig { … }hun har arangeret det
sa Brandt
foragtelig –
«E{t}n fyrstinde som elsker sin page»
Men fyrsten – har han da ikke
øine – om du gik bort og hvisket
noen ord til ham –
Brandt
så efter skolepigen – gik
Han kunde ikke finde hende
der gik et par forbi ham
Det var Det var fyrstinden med der
den høie læner sig ind til { … }den høie
pagen – der bøier sig mod hende og hvisker
De går mod døren – Der … vender
hun sig Han kjend Han følger med øinene
{D}Han ser den bøiede nakken som
han har kysset så mange ganger og
og den hvide armen nøgne armen der
ligger indi hans
Hun ved vender sig med engang han
Munchmuseet T 2770 bl. 29r
føler blikket gjennem den sorte masken –
hun smiler og nikker –
Det var så tomt nu
i salen – fuld af
{ … }Der traf han den lille {igen}skole som
hadde talt med han før –
H Du ser h
Er du ulykkelig – munk
spurgte hun
Jeg sa han ulykkelig – langt fra – – jeg
er tvertimod
Kom smukke pige – kom og skrift for
mig – og han fjaset begyndte at fjase med
Han gik gik fjasende med hende – gik
ned af … ned af trappen {–}ind i sideværelserne
ind i buffen og drak sammen under
… fjas og spetak … Han s
Ha Heletiden så han efter de
to s – så i hver krog –
Gid hun fik se dem sammen så muntre –
Så forsvandt den lille pigen
hun var blit kjed af ham – H
Munchmuseet T 2770 bl. 29v
Hvor kunde de være – han var
igjen oppe i salen { … }for at se om de var
komne – nei de sidder naturligvis
i en eller anden mørk krog –
Han { … }gik nedover trappene igjen gik
helt ned i så { … }kigget ind i alle
ganger og kroger – intetsteds var de at
se – Han var lidt beruset – Hvor han følte
sig forladt og ulykkelig
Oppe i balsalen var dansen
i fuld gang – Brandt
hadde truffet
den lille blåklædte pagen – Han hadde gjættet
hvem det var – det var den vakre frøken
A{ … }sbjørnsen
– som hadde været oppe
hos ham på atelieret –
Det var francaise
De gik ind i en liden carre –
og Ha De dansede under spøg og latter
Brandt
danset altid galt – men
det gjorde jublen endnu større –
De danser dårlig Brandt
sa hørte
…
Munchmuseet T 2770 bl. 30r
han en …
f han en si fra siden –
Han kunde ikke f … kjende hende
Denne { … }kvinden med de deilige hofterne
og de hvide svulmende bryst –
Han gik ligg lige bort til hende
hvem er de som {en}har sån skjøn
stemme – han bare hørte hun lo
– nu ødelægger de hele francaisen sa
hun og puffet ham tilbage
{G}Man danset ud under en fuldstændig
forvirring –
Han fulgte efter den hende –
og bød hende armen – han trykket
den hvide deilige armen ind til sig
– og han beundrede det s … høie bryst kjolen
der var så stærkt nedringet –
{ … }På det bløde kjød lå to små pistoler –
Hun vilde ikke si hvem hun
var – mon han undrede sig på om
Munchmuseet T 2770 bl. 30v
ansigtet var lige så smukt som
det øvrige – Latteren var … ung
og bedårende –
Det lindrede hans kvaler at se
på det deilige kjød at føle disse
hofter mod sig – og han glædet
sig over at … fru Heiberg
skulde
se hvor naturlig hans munterhed
var – Men han … så hende ikke
Han var atter alene – og tomheden
kom igjen over ham –
Nede i trappen traf han Jæger
– og de gik sammen ned i ‹buffeen›
En Pjolter Jæger –
Jeg har læst din bog Jæger –
Nå hva synes de
briliant – Ingen bog har
gjort sådant indtryk på mig –
{ … }Ha Brandt
var nu lidt ful og
{l}han la armen om Jæger den er – { … }brilliant – svært
Hans stemme var skjærende – ordene kom
Munchmuseet T 2770 bl. 31r
korte og stødvise
Hvor er din Pige – hun er deilig
ung og frisk og
Ja syns de ikke –
Hvad syns de om
En Pjolter til Jæger – han havde
opdaget fyrstinden med sin page
derborte – han drak glasset helt
{ … }ud i en slurk –
D{u}e er nok gla i aften ‹min›
Brandt
– der er deres pige osså
han pegte bort i en klynge af
unge herrer – Pistoldronningen afmaskeret
stod der – min ubekjendte –
Hun er deilig sa Jæger –
det unge friske ansigtet –
Ja er hun ikke deilig –
det er det deiliste – se den munden
og de øinene og … hvordan hun
vugger sig i hofterne – syns de ikke –
Han Vi
Ska ikke vi være dus – Mun{ … }k
Brandt
Og de drak dus – den bogen din
Jæger
Munchmuseet T 2770 bl. 31v
Bødtker kom bort til dem –
Du Brandt
min kousine frøken
Drefsen vil { … }gjerne snakke med dig
han så frø den pistoldronningen
se bort til ham og smile – han smilte
osså – Hvor deilig det var ansigtet
– Brandt
følte sig smigret
Jeg kjendte dem godt jeg har
set dem så mange gange på
gaden
Tænk at jeg ikke har set dem da
– Han bød hende armen – Hvor
det er morsomt sa han når man
ikke blir skuffet efter afmaskeringen
Han så beundrende på hendes
friske ansigt – han bøiede
Hvilk{ … }en morsom brosche –
han tog den lille pistolen som lå på
hendes høie nøgne bryst – er den
ikke kold –
Ska vi ikke danse sa hun
Jeg danser ikke
Aa jo Med mei da –
Munchmuseet T 2770 bl. 32r
{ … }Hun drog … ham op mod balsalen
{ … }Han … bøiede sig ind på mod hende
og Hvor vakre arme de har sa han
{ … }de ved ikke hvor morsom jeg
er gla { … }for at jeg har truffet
dem i aften jeg gik og kjedet
mig så – Aa jeg da jeg har så
mange gange ønsket at kjende dem –
Og De gik tæt ind til hinanden
han trykket hendes nøgne arm
ind til sig – Han var hed af
vin og de deilige nøgne former
– og han så så nær ind til sig
Ha Hvor de spøgte og lo – hendes
var så smittende – {Jeg}Han måtte
le med le med – Hvorfor ler
de sa hun – De{r}t er fordi jeg er
så gla sa han og så hende
ind i øinene hendes – disse klare store
øinene – der så så trohjertig ind i hans
Og de Så han Der sidder Heibergs
Munchmuseet T 2770 bl. 32v
la os gå – han så bort der
sad hun og manden {og}og Lieutnanten
Han så hendes ansigt rettet
mod sig – lidt hun så trist og
kjed bleg og … trist ud –
Hun kan have det så godt hun
har jo villet det
Han … var fornøiet over at
hun så ham – medens ha{ … }n
der gik der så lykkelig ind til
frøken Drefsen
Ja la os gå – hun drog
han igjen nedover trapperne –
Hvor han er pen kaptein Heiberg
Jeg danset med ham { … }første vals
han danser så udmærket
og hans frue er vel nydelig
Han har lovet mig at presentere
mig for hende – Syns de ikke
hun er pen –
Aa jo da – hun er da pen endnu
Han sa Kom la os drikke lidt vin
Munchmuseet T 2770 bl. 33r
Han had
Brandt
hadde aldrig været
som iaften – han som pleiet være
generet lige ‹over›for damer – Han lod
munden gå – sa hende complimenter
– og han så hun li{g}kte ham
{–}godt – hun moret sig så sa hun
Han Han la mærke til den
opsigt hun vakte han så sine
bekjendte sende ham misundelige
blikk – B … Han fik så anmodninger
{ … }om at bli presenteret for hende
Men hun brydde sig ikke om
det sa hun – Hun sa til
Jeg er træt sa hun til flere
som { … }ba om dans – Og når
hun en enkelt gang gik bort
med en herre – var hun øieblikkeli
ved hans side – Skal vi engang
sa han Jeg danser dårlig det gjør ikke
Munchmuseet T 2770 bl. 33v
noget de gik igjen opover trappen
Der har vi { … }kaptain Heiberg
og frue {–}sa frøken Dr‹efsen› – pludselig
Han så ikke op, trykkede
hende endnu … mer ind til sig –
De var ved siden af hinanden \i
trappen/ Må jeg få lov at presentere
min {fru}kone frøken Drefsen
Hvor de yndig den er den
broschen deres sa fru Heiberg
Hun hadde dette rare ‹sørgelige›
smilet – som han kjendte så godt
stemmen var så blød – Hvor de er farlig
i aften sa Kaptain h
Der var en liden pause
de{t}n vilde ikke gå som før samtalen
La os danse sa han og
han tog hende om livet og
kastet sig formelig ind i dansen Han …
{ … }Musikken og alle de brogede dragter som for forbi ham
Det var \Han vidste næsten ikke af sig selv/
De danser jo udmærkt sa { … }frøken
Drefsen \hørte han frøken Drefsen si/
Det er fru Heibergs
vals
Munchmuseet T 2770 bl. 34r
De kjørte
Hun tilbød at kjøre sa ham at
kjøre med sig og hendes fætter
De sad ind i den mørke vognen
Hun sa at hun hadde aldrig { … }moret
sig som i aften og han sa han
aldrig vilde glemme denne aften –
Det Udenfor så han det lyse
i de lyse buxerne til arbeiderne
som gik til arbeide det ‹var›
Adjø da
Imorgen træffes vi igjen
De holdt hinanden så længe i ‹armen›
hånden. Han
Hun er meget vakrere end fru Heiberg
tænkte han – yngre og så trohjertig ud
{Han}Jeg hold{ … }er … af hende – sa han
til sig – Jeg er kjed af fru Heiberg
nu kan han Leutnanten ha hende – men –
Hvorfor – var han ikke helt gla
Han fandt en gul tøi rose af tøi i sin
lomme – han faldt i tanker – Om fru Heiberg
hadde lo hemmelig stukket den til ham? – Nei –
det var vist hun i vognen tænkte han { … }ved sig selv
lidt skuffet
Munchmuseet T 2770 bl. 35r
Han stod på Karl Johans gade
med Krag og –
Der kommer Lilly
Brandt
vendte sig –
Hvor Der kom hun nedover gaden
Hvor hun så gul og dårlig
hun – Brandt
følte { … }en formelig
medlidenhet – hun kan ha det
så godt tænkte han så –
Stakkar Lilly
– … nu har
hun ikke Brandt
længer heller
sa Krag Nå ja sa han og
så på Kra Brandt
– s
Lillyperioden har jeg da tilbage
lagt for lang tid siden –
Hvem mon hun nu skal ha
Munchmuseet T 2770 bl. 36r
Hvem er det de ser efter
sa frøken Drefsen – Hun gik bort til
ham og h … – Nå der er de Godaften
og tak for igår – det var ‹n›aturligvis
dem jeg så efter – Nu skal vi ha
det morsomt – Han løi det var fru Heiberg
han hadde set efter
{ … }Han var lidt skuffet – hun hadde
en grå kjole – hun var ikke så
pen i aften –
\ … /De Kom la os drikke vin sa
han – {o}Og så får vi tag i Rocker
der borte er han og kone –
De gik i føl{ … }le ned og fik et optog
et bord –
La os få vin – sa Brandt
masse
Ja la Nu ska vi drikke sa Rocker
‹så›og gned sig i hænderne
Man pla
Brandt
satte sig ved ‹siden› af
Munchmuseet T 2770 bl. 36v
De var snart halvfulde –
og latteren Man lo og snakkede høit
{ … }Man dansede francaise ved siden
{ … }Det vakte formelig opsigt det
boret – Ingensteds var latteren
h{ … }øiere og – jubelen ‹større›
Brandt
l spø courtiserte ‹f›røken
Rocker
, og han så hende ind i
øinene som om han vilde si
hvor han elskede hende –
{ … }Se hvor { … }Brandt
gjør kur
til min kousine sa Rocker
S … Har dere tænkt at gifte
dere – skål da – Brandt
og frøken
Rocker
–
Skål Skål – almindelig jubel
Fru Rocker
lo mest – latteren
{ … }Brandt
la merke til at han
man så bort til dem –
Han så fru fru Heibergs
søster si{ … }dde
Munchmuseet T 2770 bl. 37r
derborte – En hun hold
Student Harbitz holdt hende i
… hånden –
Hun fortæller det tænkte Brandt
… søster –
Han holdt ikke så meget af
frøken Rocker
idag syns han –
Men han var gla i h{ … }ende –
D … var hun hadde sånne deilige
‹øine› Men hvorfor
Han Brandt
ble stille
Hvad ser de
Mer og mer vin sa Brandt
–
Han tog pengene penger en seddel
op af vestelommen – det var resterne af
Det var Schäffers legat
Hun flo
Er de rig de sa frøken Rocker
Nei jeg er fattig som en kjerke
Det var fuldt af tomme tomme
og halvtomme flasker på bordet
Munchmuseet T 2770 bl. 37v
Hele salen lå i tobaksrøg
Der var propfuldt af folk
Da Man danset francaise
lige ved dem – m de dansende
Rocker
var aldeles ful, hvid i ansigtet og pandehåret
nedover øinene – H … Er Syns du ikke min kone
Brandt
var ful og slap
er pen – spurte han Brandt
– Brandt svarte ikke
Han ble stille – han opdaget
… fru Heiberg
– hun gik mod
dem sammen m‹ed› noen herrer –
Han var ikke sindt på hende
nei han blev så underlig mild
rørt over de‹t› skjønne blege hode
inde i røg tobaksrøgen – Han
{ … }fulgte hende med øinene – uden had
uden bitterhed hun hadde lagt ved bryst
– hun hadde koglende ord i hans { … }ører –
hun hadde lært ham kjærlighed – hun det
hadde hun – å kanske kanske alligevel det var hans skyld
Hvorfor Hun satte sig på den
anden side uden at have set ham –
Hvorfor ser de derbort sa frøken Rocker
{Han}Brandt
ble forlegen –
{H}Jeg ser bare på en farvemodsætning
sa han – Skål frøken Rocker
Munchmuseet T 2770 bl. 38r
han s
Skål alle skjønne kvinder –
han sa han med forceret lystighed
Han la sin arm ind til hendes
Men han måtte se igjen tilbage
mod til den anden side –
Fru Heiberg
Han mødte et blegt – lissom
forstyrret mødte et blegt – lidt lissom
forstyrret ansigt – Hun hilste lissom
bebreiden bebreidende –
Brandt
lod sine øine hvile ind
i hendes – ha ha Hvor han
lyst til at Tårerne Han hadde lyst
til at lægge sit hode i hendes
skjød og gr{ … }åte – og si at han { … }bare { … }var
… gla i hende
Ha { … }Han tog sig sammen og
sto snakket igen med de andre
da han atter så mod væggen
så han fru Heiberg
reise sig
hurtig og gå ud – som om
hun pludselig følte sig uvel
(fortsætter
Munchmuseet T 2770 bl. 39r
23de Februar
Hvilken vemod det er i sånne aftener – dette
lyset som svinder og den bløde vårluften –
… hvor vakkert det er – paris i den lyse blå slør
og gas ‹scenen› og gaslygterne som flimrer
– Men ‹som› hvor trist – jeg har lyst til at gråde –
skrike høit
Vi satte os ved et bord ved et af de store vinduerne
som gik helt ned til gulvet
Her var sku dyrt – ‹nu› vel ta det
med anstand –
{ … }2 m bief –
Si vi dus
Den pigen er deili – se de øiner – og det
høie brystet –
Mon det er kokkote
sansynligvis –
Hun er forfærdelig koket vil vist heller
være sammen med os end den kjedelige fyren
Om vi hadde en pige vi –
ja de sier noe
Munchmuseet T 2770 bl. 39v
Jeg er nervøs – årker ikke at sidde længe
går ned og venter til du er færdig
Jeg gik ned – op og ned – jeg så
Det vared læ{g}nge
Jeg gik op til mig tændte lampen
tænkte lægge mig
Munch – hørte jeg Goldstein nedenfor
Nå kom med så går … vi hjem til
mig der er varmt
Jeg ved ikke tænkte lægge mig
Nei kom da
Vel et øieblidk
Vi gik ‹opad› den
Er det ikke elegant –
Jo men jeg ved ikke det er noget forloret
– se alt det støvet i krogerne – og
Det er noget som minder om pyntete
tjenestepiger – eller skidne handsker
Ja – jeg har tænkt ‹så› jeg osså
Munchmuseet T 2770 bl. 40r
Det er igrunden uhyggeligt her –
de to lysene derborte bordet under de
svære røde gardin – det ser ud som et
alter –
Uf jeg – blir uhyggelig her jeg tror jeg
går –
Jeg reiste mig –
Goldstein tog lysene og satte på bordet
midt i nu er det bedre – sæt dig
{ … }nei jeg ‹får› nok gå
Man skulde være have en pige
Hvorfor gifter du dei ikke munk
… Hvorfor ikke du
Hun som jeg kan gifte mig med er jeg
kjed af –
Jeg osså –
Goldstein la sig tilbage i sofaen og
{ … }så indi sig selv bag lorgnetten
Om jeg skrev etter Olga –
Hvor jeg har gjort hende ondt { … }Alle de
de nederdrægtigheder jeg har gjort –
{ … }på grund af den andre – bare …
Munchmuseet T 2770 bl. 40v
Det …
Hvorfor lever vi –
Fordi vi ikke tør dø
Det er noe i det som ‹st›år i
bibelen om straf efter på
Deri tar de feil – Straffen
{ … }Samvittighedsnag det er det der menes det
er følge af udviklingen og udviklingene –
Ved du hvad jeg er for tom i hodet til
at komme ‹in›d på filosofi
…
Det er forgalt
Å hvad hun var deili du hun …
med det sanselige store underansigtet og
det håret gult som ‹spånet›
Hadde { … }hun stor { … }mund – nei trodde
du det
Ja –
Alle de nederdr‹æ›gtigheder jeg har gjort –
de lide lidelser der var beregnet på
hende fik andre ‹St›akkars Olga
Munchmuseet T 2770 bl. 41r
{H … }fordi jeg var { … }jalou – på den første
hun den andre, uskyldige måtte lide
Hvem var han
Å Å det var en – en Atache
han la vægten på ché med et gæp
Han lå med hodet ‹ned› ‹i›
hans jødefysionomi ble så fremtrædende
Det er en sån med fin hat \sådan en trekantet/
Jeg lo høit – en attach‹ee›
Hvorfor ler du sa han stødt
– Å jeg måtte le – du udtalte
Attache med en med s{ … }ån mærkelig og
grimace –
Aa jeg forsikrer dig jeg er ikke det
ringeste jalou nu – du må
endelig ikke indbilde dig
Aa nei –
La os gå her er virkelig … uhyggeligt
{ … }Vi gik igjennem restaurationen
{ … }Vi spaset lidt med pigen
Munchmuseet T 2770 bl. 41v
Vi sad oppe os mig –
Jeg ved ikke det er ikke rigtig
hyggeligt her heller –
Nei vi skulde ha en pige – du
har du … aldrig hat den pigen
hos dig
Nei det fæle louderet –
La os sætte lampen der nu
er det lissom hyggeliere –
Nu er det dette med nervøsiteten
din det er nu kjedeligt –
Ja { … }du må undskylde men
jeg kan ikke f{ … }or det –
Vi s{ … }ad stille – så udover scen en Stund
‹S{ … }cenen› så vi gjennem vinduerne – det som
et blåt bånd – på den anden side – lys flimrede
gaslygter gasbluserne og det lyste i vinduerne –
Jeg er træt jeg tror jeg lægger mig
Jeg { … }Goldstein stod i døren – aldeles
stille – hvad fanden er han gal –
Munchmuseet T 2770 bl. 42r
– så hørte jeg en underlig lyd –
en gangdøren { … }derude – det var jævne
regelmæssige slag – det hørte
ikke op – stadig holdt det på
Vi sa intet –
Goldstein stod stiv –
Vi hørte nu det var jernbanen
det var uhyggeligt sa vi begge
på engang –
Goldstein stod nede i trappen
det er idet hele taget noget
uhyggeligt i hele dag –
Ja sa jeg – du blir vist ikke
alene i nat – det slap mig
ud af munden –
Han var i to sprang – over mig
hans hænder om min hals –
knuget mig ind til ‹mig› –
Var han gal –
Endelig slap han mig
Han så forstyrret ud i ansigtet
Munchmuseet T 2770 bl. 42v
God aften sa han så for han
ud
Jeg traf ham andre dagen –
Du sa jeg hvad gik der af
dig da du for på mig mig
i gåraftes –
Jeg vilde dræbe dig sa han
jeg syntes det var så o … udspekuleret
ondskabsfuldt af dig at ‹du› sa
{D}Jeg blir ikke alene – netop det –
mystiske ikke alene – –
Ja men da er jeg gal d …
{ … }sa jeg
Ja det er galskab i familien
Munchmuseet T 2770 bl. 43r
Brandt
holdt ikke ud at
sidde længer – jeg går lidt ud sa
han –
Han hadde drukket meget
Alle ansigterne omkring var dansede
for hans øine – lissom i tåge
Han gj … gik op af trapperne – med
hænderne l i lommene – det brændte
ha i hans hode – Han … og
Om det var hans mening at søge
hende\?/ han vidste det ikke – han
syns det var godt at komme fra de
andre at være alene en stund alene.
Der stod Han gikk { … }lidt sjanglende
opad trapperne – man trådte ham på fødderne
Så va
Han var ved døren til den
store salen – det { … }stærke lyset – skar
ham i øine han måtte myse – Det { … }flimrede
for hans øine af alle disse farver –
Hvide { … }skjortebryst og sorte kjoler – og lysende
Munchmuseet T 2770 bl. 43v
Med M { … }Man spilte Küsswaltzer og { … }midt ‹i›
i var dansedes – en stor bevægelig masse – hoder
dukkede op og ned imellem glimte lyste det i en rundskalde
dameto{ … }iletter –
{ … }Og der no i døren noen skridt
fra ham – stod hun jo og så
på ham smilende – i sin sorte
kjole nu omgivet af disse flimrende
midt i det flimrende str kaos af
farver der omgav hendes hode
som en glorie – Og H
Og de stod sammen – lige ved
hverandre – han så ind i hendes
grønlige øine – så det lille blinket indunder
… de fyldige øinelåg – pupillen var så liden lyset og … hendes mund
var s … så nær ham – …
Hun talte til ham – røsten kom
lissom langt væk fra men li{ … }dt u{ … }tydelig aligevel –
… når orchesteret musikken var rigtig brusende
Hvor har de gjort af Frøkenen
deres da sa hun –
{ … }Aa jeg ved ikke sa han –
Hun var nydelig {–}i går sa hun
men ikke så pen idag –
Hvor Hun var lidt jalou da tænkte
med de grønlige skateringer
Munchmuseet T 2770 bl. 44r
Han la mærke til hin Leutnanten var
ærgerlig – forsøgte at blande sig ind i samtalen
men hun hørte ikke på ham
Brandt
han var lykkelig derfor –
Hun ligner dem sa han – jeg
sa \det/ til hende den største i går
det var det største … kompliment
jeg kunde sir –
Han var ikke sint på hende nu –
der stod { … }Lieutnanten osså – men
han brydde sig ikke om – han tilgav
hende – bare hun vilde være gla i ham –
Aa fulen – den er hjemme
nu – det huser de hvor ‹gla›
de var i den –
Hvor længe siden det er siden …
sa du – du længter vist – \osså/
Han følte at folk så på ham – han var jo ful
Der { … }Manden kom bort – Lilly
nu
må vi gå –
Oppe i galleriet – der er det hyggelig
h sa hun halvt hviskende – … hun pegte op h han hørte
…
Han dillet … ind i salen
Vilde hun træffe ham deroppe –
Nei det var vist ikke sån
Hun vilde vist bare få ham – han var jo ful
De kommer sent sa han – de har været på koncert
Ja … – sa hun – han vidste at de hun først hadde været hos Leutnanten
ham – og så hadde de { … }gået på koncerten – så hvor længe det var siden
Munchmuseet T 2770 bl. 44v
Der traf
Han traf {F}frøken Drefsen hun …
hadde let efter ham –
Hvor har de været sa hun
– Jeg har ikke kunnet finde
dem sa han – de gik rundt
salen – Man begyndte nu at
gå – i gangen så man glimt
af hvid{ … }t forværk der blev slynget
om nøgne skuldre – af kaf kav
Man så opbrættede opbrættede Kraver
og floshatter –
Det føltes kom kjølig træk fra
trapperne –
Ved galleri{ … }trappen mødte han
fru Heiberg
hun hadde – hun hadde
været oppe i galleriet –
{M}Hendes mand stod og ventet
på hende utål{ … }modig med hendes
reisetøi –
Hun hadde altså villet
træffe ham – alligevel –
Munchmuseet T 2770 bl. 45r
Sa
{ … }Men den glæde skal hun ikke
ha – den at hun har fåt ødelagt {–}mig –
hun – han tænkte en stund – er jeg da
ødelagt? – Langtfra det går over snart
– ødelagt for hende? – Nei hun skulde
se ham muntrere end noensinde – han
skulde arbeide – hun skal se hans
navn i avisen – ‹man› skal tale om
ham –
Saint Cloud 26de 90
Jeg { … }var 1{4}3 år og hun 14
Hun var sto udviklet forsin alder
– fyldig … Øinene blå og milde
og munden sanseligt
Jeg hadde aldrig talt med hende
hun var min søsters veninde –
Jeg {H}Min søster hadde engang
«presenteret» mig for hende – men
jeg hadde vendt bo mig bort med
engang
Munchmuseet T 2770 bl. 45v
Så mødte vi hinda hinanden
på gaden – det hændte at hun
ble rø – når vi måtte passere
hinanden – vendte vi os til hver vor
Kant – men når vi gik på
hvert vort fortoug så vi på
hinanden –
‹Min› søster var 15 år –
Hun hadde fåt «veninder» – De
hadde fine parasoller – og hadde
et vist snit på kjolen – gangen
var De gik arm i arm – slentrende
og sto ved gadehjørnerne –
Min søster hadde en tarvelig
… violet kjole – der hadde en
f … {nuance}lysere i farve under armene
og der hvor solen hadde skinnet – tat mest
Hendes veninder ha kjendte
så mange unge fyre –
Når Ved bordet fortalte hun
hvad frøken {B}Greenhild
hadde
Munchmuseet T 2770 bl. 46r
sagt og {hvad}hvordan frøken Brandt
var
ub til … Hr. Nilsen –
Og hvor høflig han al{ … }tid v{ … }ar
mod frøken – hendes veninder
Engang hadde jeg hørt
den unge Petersen – si frøken til
Sofie og og hadde buk hilst
så dybt samtidig –
Vi abede efter ham – min
søster ble sprutende rø – siden
ble hun altid rø når vi
nævnte hans navn –
Min søster skulde på tur
med sine veninder den yngste
frøken Greenild
skulde osså være
med – Jeg vilde gjerne men skammede
mig frygtelig for at vise mig med
«jenterne» Jeg bestemte mig til
at bli med i sidste øieblik
Munchmuseet T 2770 bl. 46v
Jeg hilste på gener frygtelig
{ … }generet på på pigerne – jeg passet
altid på at være så langt fra
den … hende som muligt – var
gik mest et lidet stykke bagefter
… eller tal Pigerne slog sin
Det var varmt – pi damerne
slog sine parasoller op lyse røde og
hvide – Min søster tog t slog
osså op sin – det var et sort med
gammel sort med frynser – skaftet
var engang gåt istykker – det var
stykkerne var skødet sammen –
Edvard vær så go – ta mi{n}t skjal
Hun vilde vise
Jeg var forbauset hun faldt aldrig
på at be mig om sånt ellers –
Nei tak sa jeg kort h …
Min søster m blev rød hun skammede
sig for sine veninder
Jeg fik lyst til at tilby mig men
skammede mig
Munchmuseet T 2770 bl. 47r
Du skulde se {v}hvor {f}høflig – frøken
Greenhilds
søster er bror er – hvisket
hun til mig. Herrer bærrer bærer
altid b … damernes tøi –
Jeg
så hun skammede sig for { … }sine veninder
Hvor gjerne jeg hadde talt noen
ord med frøken Greenhild
–
En stund efter gik jeg bort til hende
La mig få det da – sa jeg forlegen
Nu kan det være det samme sa hun st
Oppe i skoven legte vi høg og
due – Det \h/ændte altid med at engang
‹at› jeg tog fik tag i frøken Greenhild
–
Jeg Men når jeg skulde begynde
at snakke sad ordene fast i
halsen –
Vil de ha
Frøken Greenhild
Damerne sa hadde sat si i græsset
og ordnede blomster –
{ … }Så tog jeg mod til mig jeg gik lige bort frøken Green
Vil de ha noen kongler – jeg pekte op
i svært grantræ fuldt af
Hun takkede og blev rød –
Munchmuseet T 2770 bl. 47v
Jeg krøb op på træet og
kastet kongler ned – { … }hun stod
under og tog mod –
Emma og Edvard – { … }Edvard
og Em{a}ma – de elsker hverandre
hørte jeg nedenfra – det … var
frøken Dyste – { … }hun sang og
plukkede blomster – Jeg føl
Jeg krøb ind i det tædte
løv og skjulte mig – svimmel af undseelse og kobberrød i ansigtet
kastet ikke fler ‹ned› flere kongler ned
Siden { … }Dagen gjorde Petter Hansen
nar af mig for at jeg hadde gåt me
jenterne – og jeg skammede mig frygtelig
Munchmuseet T 2770 bl. 48r
Han hadde truffet hende –
… Han lå på sofaen i en halv
døs { … }hver eftermiddag – solen op hele
værelset lå i sol – det blinket i
guldrammerne – og borbene – { … }Solen
streifet Et lidet solstreif faldt
på hans næse – på den ildrøde pude
under hans hode – hans far … som sad
og skrev derborte – var bare en blågrå
silouet – men det det oppe i
{den}på den bare isse – blinket kastedes
lyset lyset ud i stråler
Udenfor ramlede vogner –
Han Endelig hadde han truffet
hende – H … Han var så tryg – lidt mat
som efter et chok
Munchmuseet T 2770 bl. 48v
Han hadde gået {og}på på Karl Johans
gade til hele formiddagen lige til spisetid
– så hadde han mødt hende med
en veninde – Hun hadde hadde
en gul kjole lidt stiv i folderne
hun hadde noget af en dronning
i holdningen – Hvor fornem Han vidste hu
gd {I}Sku Han vidste hun skulde
hjem nu til middagen –
sk skulde han følge efter – til
hendes veninde forlod hende –
tale med hende måtte han
– en dag til h uden at have talt
Munchmuseet T 2770 bl. 49r
med hende var en ik … uudholdeligt
han valgte at ta en vogn – kjøre
run en anden vei ned G Karl Johan
og over broen Nyb den nye broen
over ‹A›kerselven – så vilde han møde
for at kunne møde hende –
{ … }Han lod vognen standse et stykke
fra mandens hendes hus –
Han Ved Ved porten mødte han
manden – de hilste han hilste dybt
– idet han svingede ind – de
hilste på hinanden – kaptainen på
sin elegante måde –
Nu skulde … hun ikke undgå
ham han skulde træffe hende –
han …
Og så hadde han ha set hendes
gyldne nakke i sporvognen – hun hadde osså
opdaget ham – som han stod der rådvild –
hun hadde ringet på så vognen stanset
og hun stod udenfor og vinket til
Munchmuseet T 2770 bl. 49v
ham De hadde sat ved siden
af hverandre derinde – de talte vis
hadde vist talt sammen … get
men han erindrede næsten intet –
(Dumme mand – de vilde naturligvis
ikke fundet på at stanse vognen –
så jeg måtte gjøre – erindrede kunde
han huske … hun sa – …
Han { … }Han kunde … huske
den varme gule farve på kjolen –
han hadde følt hendes ansigt
mod sig og set den gyldne nakke –
som solen skinnede på –
I mellem Og så var det var det var duft{en}–
af parf{u}ymen og … Han erindrede
hun { … }bad ham sidde nærmere han følte hendes
… berøre hans lår
Sa ha Han hadde set næsten
sansesløs på hendes … bryst – som
der af og til faldt et solstreif på
når hun la sig tilbage i vognen
Tilsidst hadde han set idiotisk på og
Munchmuseet T 2770 bl. 50r
set {b … }på en gyl gul blomst på brystet af
samme farve som tøiet – stirrede
næsten idiotisk ‹på› den samme plet –
Og så hadde hun tat den ud
af Knaphullet og git ham den –
Han kunde osså erindre – {–}noen
ansigter der var vendt mod ham –
en flat blegt koneansigt med et hvidt
tørkæde hvidt med røde spetter –
De syntes han så nyskje{ … }rrige ud
men hva brydde han sig derom –
Så var vognen snanset stanset
– Kom og besøg mig imorgen Kl. 12
hadde hun sagt idet hun gik ud –
Han forundrede sig over at ‹hun› kunde
s torde si det så høit –
Siden sa … Han {s}hadde sat længe
igjen i vognen og hele lige til
den stanset – og han følte sig så tryg
så lykkelig morgen kl 12
Munchmuseet T 2770 bl. 50v
Og han var kommen sent
hjem til middagen –
(Hvor har du været hende
sp{ … }urte ha … –
Og Samme Jeg har været ude
og skitseret –
Det er slemt du får kold mad
{H}Er du færdig med billede?
Hvilket?
{Med}Er du færdig med billedet)
har De hadde talt til så mange
ganger uden at han hadde { … }hørte –
De måtte stadig gjenta –
Han … snakket mekanisk.
Munchmuseet T 2770 bl. 51r
Dumme mand De hadde {v}naturligvis
ikke fundet på at stanse vognen – hadde
hun sagt idet de gik ind –
De hadde sat ved siden af hverandre
– hadde talt sammen – om hvad?
det husket han ikke – Han
erindret kun hvordan solen skinnede ind af ruderne i vognen og næsten blændede ham { … }den g … varme gule farve
på hendes kjole – … an f … den gyldne
nakke han følte ved sin side –
og det smile{nde}t ansigt som bø når hun imellem imellem
bøiede sig mod ham –
Og han husket bevægelsen med hånden
da hun … skjøv s … kjolen ind til sig
og bød ham sidde nærmere
Han hu hadde følt hendes kjole
mod sit lår – og kjendt … hendes parfume
i den varme luft – luften mætte{ … }t med
hendes parfume – fyldt af lugt \af Eau de Cologne og blomster/
Han hadde stirret sansesløst
på hendes bryst – som hvorpå af og
Munchmuseet T 2770 bl. 51v
til faldt et solstreif {–}på når hun
lænede sig tilbage i vognen.
Tilsidst havde … han set og set på
en gul blomst af samme nuance
som kjolen – stirret på den
næsten idiotisk på samme plet –
Så hadde hun tat den
ud af knaphullet og stukket
den i hånden på ham
Han er kunde osså erindre
noen ansigter {–}i vognen der var
vendt mod dem – specielt e{ … }t
flat blegt koneansigt – med et hidt
rødspettet tørklæde på hodet –
‹Hu› så nyskjerrig ud – hva brydde
han sig derom –
Så var vognen stanset
Kom og besøg mig i morgen Kl 12
hadde hun sagt idet hun ragte
ham hånden til farvel –
Munchmuseet T 2770 bl. 52r
Han hadde undret l sig lidt
over at hun turde si det
så høit –
Han { … }sat l i vognen helt
… til den stanset – … er halvt fra
sig selv – det var bare et punkt
som var ham klart – imorgen
imorgen skal jeg gå over til hende
og han følte sig så tryg og lykkelig
Munchmuseet T 2770 bl. 52v
Han hadde pyntet sig – tat ny flip
på – tat no{ … }en flækker bort af buxerne –
hadde kjæmmet og glattet på håret …
og så atter forandret hårfaconnen – …
Han var udenf
Han stod i et portrum – det
var for tidligt – han vilde ikke
gå op nu for ikke at træffe mande{ … }n
– han vilde så han vidste
ikke hvordan han skulde
Han ventet til – han så ham
i porten – han stod en stund
stille og trak sine hansker på – så
gik han hurtig opover – –
Han gik sagte op af trappene
– stillet på slipset – så efter neglerne
så så han på de slidte trin –
han tænk erindrede alle de fortælinger
han hadde hørt om hende … om
de selskaber hun havde havt –
alt hvad man fortalte om alle
de elskere som hadde vanket
her – og som senere var blit uvenner
Munchmuseet T 2770 bl. 53r
med manden – var det sant? –
han had husket en fortæling
at man engang fortalte – at
den literat Haslund var kastet
nedover trappene – disse samme
trapper – og han stod oppe
ved døren – han holdt i klokkestrengen
– mon hun eller pigen kom –
Han ringe{ … }de – han hørte trin
– det var pigen – Han ‹var› blev rød
– Jeg skulde – b … er – fru Heiberg
hjemme hvor det var underlig
at udtale { … }navnet – Mon ikke
pigen {s}forstod alt –
Fruen er inde i værelset
Værsågo – gå ind i stuen –
Fruen kommer snart –
Han stod derinde i det mørke
elegante værelse – Sån måtte det
Munchmuseet T 2770 bl. 53v
Tunge mørke gardiner – og svære
planter i vinduerne og i hjørnerne
– Og der var disse bløde lave
lænestole – og
Han hadde
Han så på de bløde lave
lænestole – og chaiselongen – han
husket man fortalte hun pleiet
at tilbringe hele formiddagen
udstrakt på en chaiselongen –
{ … }Det var så tungt og dæmpet
m og mørkt og dæmpet – man
alt derinde –
Han så sig i den store
speilen som gik helt ned til
gulvet – han var brun og
så godt ud syntes han … det var
flaterende lyset herinde –
Han satte sig men reiste
sig med engang – han hørte
trin – Hun kom ind hadde
Munchmuseet T 2770 bl. 54r
hele fanget
hele fanget fuld af store og små
katter og op skuldren og under
armen { … }katter –
Goddag – Goddag –
De Se disse yndige katter hun
satte sig er den ikke yndig
er den ikke { … }sød – hun strøg
og klappet dem – Han gav sig til at
klappe dem osså
Han Han var forlegen – og
klappet Hv Viste ikke … hvad
han skulde si –
Hun viste {o}ham omkring –
han gik ved siden af og roste
hvad hun viste ham –
Hun tog ham ind i Mandens
arbeidsværelse –
Han så på
Der var skrivebordet skrivebordet
– hvor han sad og arbeide alt
ordnet –
Han så på alting – Pennerne som
lå var lagt tilside – Regnskabsbøgerne – og papirerne
alting så ordentlig –
Munchmuseet T 2770 bl. 54v
Og der var stod et portræt af h frue Heib‹erg›
lige foran hvor han sad
han tog en liden tingest som
stod i var placeret lige foran
stolen – det var en liden dukke
– Han lo – hva er dette
Aa det er noget jeg har
lavet engang for ham –
Gi mig den sa { … }han
Aa { … }nei – de ved ikke hvor
han er gla i den – han må have
den hos sig –
Brandt
ble så blev stille
de elsket hinanden – Han el
lidt nedstemt – han d …
Han holdt af hende da – og … hun
bedrog ham –
Der er Hvorfor var han
Hvor Han hadde længtet og higet
så efter denne time – hvor
hun efter at kunne trykke hendes
læber ind til sine – \Hun var ved siden af ham/
Nu var han så generet – han
ved fandt ikke ord – når { … }de var ved
Munchmuseet T 2770 bl. 55r
nær hende
hinan
nær hinanden – følte han lissom
hun ventet at han skulde falde
hende om halsen – men han \syntes det var … /
syntes det var s … så generet –
han var skuffet følte sig kold –
Sa ha \Det var den samme skyheden/
Han længtet efter fri at komme
ud i fri luft – så vilde kanske
forlegenheden gå væk –
Ska vi gå ud sa han
Jeg kan ikke
Mød mig ‹iaften› da sa han
Ja på Hjørnet af Karl Johan og Prinsensgt
Og de tog farvel –
Hvor ude underlig fremmede de
hadde været for hinanden –
Hvor han længtet efter
Han l syntes de{ … }n var så fjærn
hin aften han hadde kysset hende
