Edvard Munchs tekster
Listen inneholder de 76 tekstene, som finnes i museets register og som er datert til 1890, enten av Munch selv eller av museet. Ikke alle er tilgjengelige i det digitale arkivet.
«farbe farvel da sa jeg og tog dem i Hånden.»
«God dag { … }God dag – jeg vilde gå bort til mit arbeide – Du Munch – ja»
«Det er nok noget galt hjemme hos dig –»
«øinene – Opvarterne så bort { … }mod mig –»
«med hæ den ene hånd over maven.»
«på disse linjer jeg ved ikke hvorlænge det så så mærkværdigt engelt enkelt og naturligt ud – som det skulde så være.»
«Jeg var atter på mit værelse –»
«J så på»
«se v hvor alle de rare hoderne som kikker fra samme kant –»
« … »
«Det var så mange småting – som dukket op – små begivenheder som naget mig – Ord som hadde såret – jeg hadde været kold – is – når han var blød og vilde ha forsoning – \Og han var så blød./»
«Idet hele taget»
«‹Har› { … } fra … skyerne i en solnedgang i en eller sindsoprør hvirket på en som et blodigt dække der – kan det vel ikke nytte at male mer almindelie skyer – – Man går den direkte vei – og maler umiddelbart indtrykket – billedet – maler { … }skyernes blod»
«så trist – hun kulde jo komme … hvorfor var han da ikke gla – som han var gla når den andre kommer –»
«Jeg liker ikke lyset – jeg synes best om månen når den er slig bag skyerne – det er så deili hemmelighedsfuldt og {l}Lyset er så indiskret.»
«Vi havde været sammen næsten hele formiddagen – { … }Hun havde vist ham alle de vakreste partier. Hun ‹husk›»
«De var på hjemveien De gik forbi hytter med {f}gjerder haver foran – og frugtræer og gjærder. Man ska Man skvat lidt hva var det – og så kikket man lige ind i hodet på en gammel kjærring der stod og stille i døren og så på dem med en klud i hånden. Hvor hun vak Fru Der var et ba par bitte bitte små stul støvler sat op på {h}gjærdet med sålerne op – dyvåde og ful med huller og lapper. – Så skvat Fru P

«Så gik»
«Han var fornøiet over at han kunde le – si»
«Brandt


«De sad rundt kaminen –»
«Han generte sig for de andre Nei ikke den og han la den fra sig –»
«Han hadde ikke været gla i hende som nu – { … }denne deilige kvinden som ‹vist› var ulykkelig h og så deilig – var gla i ham – og at det var mulig.»
«Hvad hun vilde { … }have sagt – Han tænkte på om hun ikke syntes han var en dumrian som ikke havde gjort det – og at hun lo af ham derfor»
«{ … }Han var på veien forat … og ta det sidste farvel før reisen – … var hun hans – Han kom altfor tidlig til mødestedet – så ga han sig til at spadsere op og ned.»
«Der var gået 8 dage siden han tog farvel med hende under i skoven { … }ved grønlien»
«Har jeg solten – Nei fanen {h}mig jeg { … }vil leve af vann det har jeg gjort hele mi liv»
« … for ‹munden› og lovet mig … »
«Frøken og Mo»
«Bare h{a}un vilde syns om ham i eftermiddag osså –»
«Man reiste sig fra det store bor.»
«Hun k { … }gik nedover Karl Johan der på den side på den anden side af fortovet. Den sorte kjole sluttet hæn om Krop hendes { … }på { … }fyldige skul»
«Der var mange lys hvide glinsende helt op til toppen – noen dry{ … }ppede – Det skinnede i alle lyse farver mest i rødt og gult og grønt – Et lyshav som blændet så man næsten ikke kunde se»
«Det er 10 år siden det f{ … }ørste gjennembrud i {det} den n{ … }orske Kunst. De første gjennembruddets { … }Mænd var først Krohg og Thaulow og så Werenskjold. De øvrige tog dels n ikke nogen aktiv del dels drog de flere og flere hidop eftersom gj jorden blev pløiet op eftersom de værste hindringer var ryddet afveien. Dog var de fleste bes{k}jælet af den samme tanke fremskridtet i kunsten den tanke som da var oppe: {V}Bort med det brune atelier-»
«E –»
«Så langt tilbage jeg husker var han over 70 år – liden og tør og indskrumpet – men altid»
«En rædsel kom over ham – var han da alt gammel – han der endnu ikke havde levet»
«hvor godt dere har – dere har {en}moderne far forældre – som ikke har lært dere dette om biblen – som har ikke lot det gå over i blodet deres det – { … }disse å disse skjønne drømme – de om liv glæden og livet efter døden – Dere har ikke denne havt denne store skuffelsen når dere ser det er »
«{ … }Goddag Bertrand er Du også ude idag fært den må vi ‹gagn ha› moro og finde på noget – og så gik de og drev op og og ned en stund og spøger skulde finde på noget. Snart k traf de ogs{ … }å Strøm gående med ludet og Hoved og hænderne i lommerne og så en Fruntimmer S … må vi ha tag foreslog Nu tar vi … noen p{ene}iker med { … }os og så går vi ud på attelieret foreslog Nansen

«Bran»
«Jeg skvat lidt op bøiet ned hovedet kom hun mod mig. Hun hu så mig ind i øinene Jeg følte jeg var { … }distrait»
«{ … }De stod alle og så på vandet udover –»
«Hvor deili hun var i det bløde varme l … skjær fra horisonten»
«Det var varmt { … }og lummert Det var {e}En varm og lummer Julidag sad Braandt

«Vær så go vil de ha h en – den osså – i den andre hånden – så ja – hun lo og så på ham –»
«Reisen blev opsat Jeg kunde endnu engang træffe hende … Hvis det nu ikke blev til noget blev det aldrig. Over middagen kunde jeg gå op der. Tiden { … }gik da forfærdeli sent Jeg –»
«Krohg smilte eg engang da talen var om piger – han blinket med det ene øie skalkagti – Endeli har de Brandt

«Det var regnveir han ventede og ventede ‹–› Drev op og ned ad veien han kunde ikke De hadde været sammen b så længe i skoven og moret sig fortræffelig – Han skjønte at hun hadde likt ham godt – Samtalen hadde faldt så let han hadde lat munden gå følte uden at { … }føle sig ikke generet – Han hadde ikke været kjedelig det skjønte han Hun var ikke så hoven enda – og så dei vakker for i grund fært pen da hun var meget penere sån end når hun gik ‹stri› på gaden skouen med { … }den rø høirøde {p}bebehat og de løse bånd og så den tynde lyseblå sommerkjole. – Hun { … }var ikke ræd for at vise benene si{ … }ne heller – ‹{sydde}Kjolen› kjolen var hadde ‹tafset› til en … kvist og så drog hun nokså høit op næsten helt op til knæet»
«Det var en mørk Februareftermidda … og – … Grand var uhyggeli idag – man sad stille – og drak sin kaffe – noen spilte domino –»
«‹La› os ta en burgunder mens vi venter –»
«Han tæn»
«Lidt bleg og tyn gik Brandt

«Han hadde farens vexlende sind – han så nu alt så let – de skulde træffe hinanden imellem – h hun hadde engang sagt { … }hun skulde skille sig om et år – han tænkte så småt på hvordan de skulde ordne sig når de giftet sig – bode sammen To dage efter – Han traf hende ope i udstillingen han hadde arbeidet hele dagen – han var så flitti nu Der var … Vera





«Maler Edvard Munch anmoder om at»
«Jeg havde først tænkt ikke at»
«Frøken – sa han alv og så hende alvorlig indi øinene Jeg – jeg er imellem så ræd – jeg imellem tror – jeg ikke – – at at jeg kan holde h a noen mer – jeg har – ser de – – Engang – holdt { … }jeg a en dame … … – å jeg tror ikke man kan holde a flere end engang –»
«Om vi nu – lige strax gik hen og giftet os – sa og han og lo – – Hun gik»
«Jeg»
«Han stod ved havegjærdet – tænkte lidt over { … }hva han skulde si når han kom ind – sa Skulde han de { … }gå den n … kjøk ind den nærmeste eller den borteste grinden – han valgte den nærmeste – så behøvet at han ikke at gå forbi alle vinduerne –»
«Han stod ved havegjæret – tænkte lidt over hva han skulle si – når han kom ind – Skulle han gå ind den nærmeste eller den borteste grinden han valgte den nærmeste så behøvet han ikke gå forbi vinduerne»
«Jo – jeg kysset dem på halsen – Er de sint? – Slå mig hvis de er sint – Er de det?»
«Lyset … gjød»
«Symbolismen»
«Fru Heiberg kom bort til ham Hvor han hadede fru Heiberg Hun kom bort til ham Så kom fru Heiberg bort til ham – Hvor han hadede henne – Er de hed sa hun blødt – Hun slog op en vifte – og viftet ham – Hun så på ham nu i mørket med store ‹såre› sorte øine – Hun var vakker der i halvmørket – men han vilde aldrig ‹tilgi› hende – han hadede henne Jeg må gå sa han så Så tog han farvel og gik»
«Det hadde længe været koldt og Paris hadde frosset man hadde som man … »
«Det var mørkt og gråt nedover trappen – {Jeg}Han holdt hende i hånden og drog i hende Han kunde ikke komme fort nok ned»
«Skal blot læses af mig»
«Skal brændes»
«Skal gjennem{l}sees af forståelsesfulde f{ … }olk efter min død»
«I Skal brændes gjennemgåes efter min død af forståelsesfulde … frisinnede mennesker»