Edvard Munchs tekster
Listen inneholder de 76 tekstene, som finnes i museets register og som er datert til 1890, enten av Munch selv eller av museet. Ikke alle er tilgjengelige i det digitale arkivet.
«farbe farvel da sa jeg og tog dem i Hånden.»
«God dag { … }God dag – jeg vilde gå bort til mit arbeide – Du Munch – ja»
«Det er nok noget galt hjemme hos dig –»
«øinene – Opvarterne så bort { … }mod mig –»
«med hæ den ene hånd over maven.»
«på disse linjer jeg ved ikke hvorlænge det så så mærkværdigt engelt enkelt og naturligt ud – som det skulde så være.»
«Jeg var atter på mit værelse –»
«J så på»
«se v hvor alle de rare hoderne som kikker fra samme kant –»
« … »
«Det var så mange småting – som dukket op – små begivenheder som naget mig – Ord som hadde såret – jeg hadde været kold – is – når han var blød og vilde ha forsoning – \Og han var så blød./»
«Idet hele taget»
«‹Har› { … } fra … skyerne i en solnedgang i en eller sindsoprør hvirket på en som et blodigt dække der – kan det vel ikke nytte at male mer almindelie skyer – – Man går den direkte vei – og maler umiddelbart indtrykket – billedet – maler { … }skyernes blod»
«så trist – hun kulde jo komme … hvorfor var han da ikke gla – som han var gla når den andre kommer –»
«Jeg liker ikke lyset – jeg synes best om månen når den er slig bag skyerne – det er så deili hemmelighedsfuldt og {l}Lyset er så indiskret.»
«Vi havde været sammen næsten hele formiddagen – { … }Hun havde vist ham alle de vakreste partier. Hun ‹husk›»
«De var på hjemveien De gik forbi hytter med {f}gjerder haver foran – og frugtræer og gjærder. Man ska Man skvat lidt hva var det – og så kikket man lige ind i hodet på en gammel kjærring der stod og stille i døren og så på dem med en klud i hånden. Hvor hun vak Fru Der var et ba par bitte bitte små stul støvler sat op på {h}gjærdet med sålerne op – dyvåde og ful med huller og lapper. – Så skvat Fru P – det var en kat svart kat som smøg sig om benene hendes – Higstet Åå rør den ikke. – Hvor søt den er – hvor den er yndig – der var nok en kat og der en – de for til sk{ … }ovs.»
«Så gik»
«Han var fornøiet over at han kunde le – si»
«Brandt var på besøg hos Hertzberg – De sto foran noen lærreder – Her ser du at { … }jeg har malt me terpentin Det er nokså godt – ikke sant tørt { … }å behageli – Jeg maler altid me terpentin – det er det eneste – Ikke sant det parti der – er er bra – det er vist det beste jeg har gjort – vil bare male me terpentin herefter – har forresten gjort det alti –»
«De sad rundt kaminen –»
«Han generte sig for de andre Nei ikke den og han la den fra sig –»
«Han hadde ikke været gla i hende som nu – { … }denne deilige kvinden som ‹vist› var ulykkelig h og så deilig – var gla i ham – og at det var mulig.»
«Hvad hun vilde { … }have sagt – Han tænkte på om hun ikke syntes han var en dumrian som ikke havde gjort det – og at hun lo af ham derfor»
«{ … }Han var på veien forat … og ta det sidste farvel før reisen – … var hun hans – Han kom altfor tidlig til mødestedet – så ga han sig til at spadsere op og ned.»
«Der var gået 8 dage siden han tog farvel med hende under i skoven { … }ved grønlien»
«Har jeg solten – Nei fanen {h}mig jeg { … }vil leve af vann det har jeg gjort hele mi liv»
« … for ‹munden› og lovet mig … »
«Frøken og Mo»
«Bare h{a}un vilde syns om ham i eftermiddag osså –»
«Man reiste sig fra det store bor.»
«Hun k { … }gik nedover Karl Johan der på den side på den anden side af fortovet. Den sorte kjole sluttet hæn om Krop hendes { … }på { … }fyldige skul»
«Der var mange lys hvide glinsende helt op til toppen – noen dry{ … }ppede – Det skinnede i alle lyse farver mest i rødt og gult og grønt – Et lyshav som blændet så man næsten ikke kunde se»
«Det er 10 år siden det f{ … }ørste gjennembrud i {det} den n{ … }orske Kunst. De første gjennembruddets { … }Mænd var først Krohg og Thaulow og så Werenskjold. De øvrige tog dels n ikke nogen aktiv del dels drog de flere og flere hidop eftersom gj jorden blev pløiet op eftersom de værste hindringer var ryddet afveien. Dog var de fleste bes{k}jælet af den samme tanke fremskridtet i kunsten den tanke som da var oppe: {V}Bort med det brune atelier-»
«E –»
«Så langt tilbage jeg husker var han over 70 år – liden og tør og indskrumpet – men altid»
«En rædsel kom over ham – var han da alt gammel – han der endnu ikke havde levet»
«hvor godt dere har – dere har {en}moderne far forældre – som ikke har lært dere dette om biblen – som har ikke lot det gå over i blodet deres det – { … }disse å disse skjønne drømme – de om liv glæden og livet efter døden – Dere har ikke denne havt denne store skuffelsen når dere ser det er »
«{ … }Goddag Bertrand er Du også ude idag fært den må vi ‹gagn ha› moro og finde på noget – og så gik de og drev op og og ned en stund og spøger skulde finde på noget. Snart k traf de ogs{ … }å Strøm gående med ludet og Hoved og hænderne i lommerne og så en Fruntimmer S … må vi ha tag foreslog Nu tar vi … noen p{ene}iker med { … }os og så går vi ud på attelieret foreslog Nansen ‹Vi … › Vi tar to ‹v›ogner og stapper … … t gjør vi sku og så … fuld alt { … }hvad tøiet kan»
«Bran»
«Jeg skvat lidt op bøiet ned hovedet kom hun mod mig. Hun hu så mig ind i øinene Jeg følte jeg var { … }distrait»
«{ … }De stod alle og så på vandet udover –»
«Hvor deili hun var i det bløde varme l … skjær fra horisonten»
«Det var varmt { … }og lummert Det var {e}En varm og lummer Julidag sad Braandt på dækket til Jarlsberg og længtet efter – Han { … }længtet efter at komme ud fra byen fra»
«Vær så go vil de ha h en – den osså – i den andre hånden – så ja – hun lo og så på ham –»
«Reisen blev opsat Jeg kunde endnu engang træffe hende … Hvis det nu ikke blev til noget blev det aldrig. Over middagen kunde jeg gå op der. Tiden { … }gik da forfærdeli sent Jeg –»
«Krohg smilte eg engang da talen var om piger – han blinket med det ene øie skalkagti – Endeli har de Brandt været ‹sa›mmen med en ha jeg ser det på øinene»
«Det var regnveir han ventede og ventede ‹–› Drev op og ned ad veien han kunde ikke De hadde været sammen b så længe i skoven og moret sig fortræffelig – Han skjønte at hun hadde likt ham godt – Samtalen hadde faldt så let han hadde lat munden gå følte uden at { … }føle sig ikke generet – Han hadde ikke været kjedelig det skjønte han Hun var ikke så hoven enda – og så dei vakker for i grund fært pen da hun var meget penere sån end når hun gik ‹stri› på gaden skouen med { … }den rø høirøde {p}bebehat og de løse bånd og så den tynde lyseblå sommerkjole. – Hun { … }var ikke ræd for at vise benene si{ … }ne heller – ‹{sydde}Kjolen› kjolen var hadde ‹tafset› til en … kvist og så drog hun nokså høit op næsten helt op til knæet»
«Det var en mørk Februareftermidda … og – … Grand var uhyggeli idag – man sad stille – og drak sin kaffe – noen spilte domino –»
«‹La› os ta en burgunder mens vi venter –»
«Han tæn»
«Lidt bleg og tyn gik Brandt næste {s}Søndag op trappene til Kunstforeningen – på den tiden { … }de før hadde truffet hinan{ … }den»
«Han hadde farens vexlende sind – han så nu alt så let – de skulde træffe hinanden imellem – h hun hadde engang sagt { … }hun skulde skille sig om et år – han tænkte så småt på hvordan de skulde ordne sig når de giftet sig – bode sammen To dage efter – Han traf hende ope i udstillingen han hadde arbeidet hele dagen – han var så flitti nu Der var … Vera og Kristian var der osså – å hendes forhenværende mand – Vera snakket snart med Kristian – snart me me Kristian –»
«Maler Edvard Munch anmoder om at»
«Jeg havde først tænkt ikke at»
«Frøken – sa han alv og så hende alvorlig indi øinene Jeg – jeg er imellem så ræd – jeg imellem tror – jeg ikke – – at at jeg kan holde h a noen mer – jeg har – ser de – – Engang – holdt { … }jeg a en dame … … – å jeg tror ikke man kan holde a flere end engang –»
«Om vi nu – lige strax gik hen og giftet os – sa og han og lo – – Hun gik»
«Jeg»
«Han stod ved havegjærdet – tænkte lidt over { … }hva han skulde si når han kom ind – sa Skulde han de { … }gå den n … kjøk ind den nærmeste eller den borteste grinden – han valgte den nærmeste – så behøvet at han ikke at gå forbi alle vinduerne –»
«Han stod ved havegjæret – tænkte lidt over hva han skulle si – når han kom ind – Skulle han gå ind den nærmeste eller den borteste grinden han valgte den nærmeste så behøvet han ikke gå forbi vinduerne»
«Jo – jeg kysset dem på halsen – Er de sint? – Slå mig hvis de er sint – Er de det?»
«Lyset … gjød»
«Symbolismen»
«Fru Heiberg kom bort til ham Hvor han hadede fru Heiberg Hun kom bort til ham Så kom fru Heiberg bort til ham – Hvor han hadede henne – Er de hed sa hun blødt – Hun slog op en vifte – og viftet ham – Hun så på ham nu i mørket med store ‹såre› sorte øine – Hun var vakker der i halvmørket – men han vilde aldrig ‹tilgi› hende – han hadede henne Jeg må gå sa han så Så tog han farvel og gik»
«Det hadde længe været koldt og Paris hadde frosset man hadde som man … »
«Det var mørkt og gråt nedover trappen – {Jeg}Han holdt hende i hånden og drog i hende Han kunde ikke komme fort nok ned»
«Skal blot læses af mig»
«Skal brændes»
«Skal gjennem{l}sees af forståelsesfulde f{ … }olk efter min død»
«I Skal brændes gjennemgåes efter min død af forståelsesfulde … frisinnede mennesker»