Pablo Picasso

(1881–1973)
Spansk maler, tegner, grafiker m.m. En av 1900-tallets mest inflytelsesrike kunstnere. Picasso var sammen med Munch, Van Gogh og Cézanne æresutstiller ved den kunsthistorisk svært viktige Sonderbund-utstillingen i Köln i 1912.

Les mer

Pablo Picasso er omtalt i følgende tekster

Munchmuseet, MM K 1467.   Brev fra Arnold Ræstad, Stortinget. Datert 13.07.1939. Se s. 2
«Men jeg kommer samtidig tilbake til at The Museum of Modern Art, New York, ønsker \meget/ at faa gi en utstilling av Deres verker. Museets direktør, Mabry, uttalte sig om det under et besøk jeg gjorde \hos/ ham nu for et par uker siden. Museet skal nu ha en utstilling av Picasso. Kunde De ikke gaa med paa at utstillingen i London – kanskje komplettert – blev sendt videre til New York? Museet \i New York/ er i nær forbindelse med Tate Gallery, saa mange detaljer kunde formodentlig ordnes gjennem Tate Gallery, og \resten gjennem/legasjonen i Was- hington. Portrettet av Blehr maatte selvsagt være med, og jeg kunde i tilfelde anmode Stortinget om at faa utlaant billedet for 1 eller 1½ aar.»
Munchmuseet, MM K 2685.   Brev fra Albert Kollmann. Datert 02.03.1912. Se s. 2
«Er war mir in letzter Zeit ein wenig unzuverlässig. Weiter schreibt er mir, dass bald eine streng kritische 2 mals monatl Revue erscheint, es wäre höchst erfreulich wenn Herr Munch eine Zeichnung für Reproduction geben wollte. Eine ausschliessliche Munch Numm Kommentarer wurde auch , man dachte bisher nur an Munch, Hodler, Rodin, Picasso. Dann schreibt er auch, dass er nach Norwegen reist und Munch be- suchen will. – Ich kann nur sagen dass mir das Alles viel zu dichterisch erscheint, glaube auch dass er nicht genug Energie hat die weite Reise zu machen. Er schreibt auch nach München zu fahren, um die Ausstellung zu sehn wäre zu kostspielig Nach Norwegen ist es doch sehr viel teurer! Er hat gar keine Mittel. Ihre Adresse hat er nicht aber die fände er wohl in Berlin, Kopenhagen od Kristiania. Es ist wohl nicht so notwendig, dass über Munch geschrieben wird.»
Munchmuseet, MM K 3665.   Brev fra August Macke. Datert 29.03.1913. Se s. 3
«Am 22. September soll unser Herbst- Salon in Berlin stattfinden.Picasso, De- rain, Le Feauconnier, Delaunay, Nolde, Heckel, Kirchner, Marc, Kandinsky Collectivausstellung I.Henri Rousseau, Edvard Munch etc. In dem grossen Kunstauktionshaus Lepke in Berlin. Herr Walden, Herausgeber des Sturm übernimmt die Arbeit, die damit zusammenhängt.»
Munchmuseet, MM N 303.   Notat av Edvard Munch. Datert 1934. Se s. 1
«– Pointilismen – symbolismen ellers  …  linjedyrkelsen ( …  (afart { … }jugendstil) og Kubismen var mer rendyrkelse af linie farve linie og form – – Si{ … }gnac og Picasso med andre var genialere lærere – Deres kunst er øvelser – kunstøvelser – { … }revolot{ … }ionerende udtryksmåter malemåter, tegnemåter – Men det er ikke en verdensanskuelse – som Michelangelo – og Rembrandt»
Munchmuseet, MM N 2364.   Brevutkast fra Edvard Munch til R. Morton. Ikke datert. Se s. 2
«I think the most men find the pictures bad a not good – These are the young Artists which understand the pictures more But I think many of them will find Matisse and Picasso more new and up to day – My pictures perhaps too brutal»
Munchmuseet, MM N 2964.   Brev fra Edvard Munch til Jens Thiis. Datert 1939. Se bl. 1r
«En amerikanerinne sa til en journalist i Tidens Te{ … }gn at { … }jeg som Picasso havde så mange påvirkninger – Hun nævnte Renoir»
Munchmuseet, MM N 3100.   Brev fra Edvard Munch til Jens Thiis. Datert 1927. Se s. 4
«– Jeg så udstillingen i Hamburg og så noen osså kunst i Paris – Jeg Mine 8 billeder hang midt i den store ex tyske expresionistsal med et svært portræt av Corinth imellem sig – – Jeg synes nok det blev lidt barokt – Begge steder så jeg Picasso – han blir trods alt tynd, og jeg ved ikke om han kan lang tid fortsætte at interessere – De øvrige norske billeder hævdet sin plads –»
Munchmuseet, MM N 3111.   Brev fra Edvard Munch til Jens Thiis. Datert 29.9.1933. Se s. 4
«Apropos «Det syge Barn» Jeg har malt det (under min udstilling i Nationalgalleriet) for 5te gang Da jeg måtte ha den til den altid ribbede livsfris Det blev tat ut af Lerolle til Carnegieudstilling og er gjengit i Katalogen – Jeg synes det virker med en naiv & enkel kraft midt oppi al den blege glatte klacisisme der er kommet op efter Picasso. Billedet blir osså i pressen fremhevet – Man skriger over sig over at jeg maler det flere gange. Men et billede og motiv som jeg et helt år har kjæmpet med er ikke afgjort med et billede – Hvorfor skal ikke et sligt så for mig vigtigt motiv kunne males og varieres 5 gange når man ser hvordan malere maler æbler, palmer – kirketårn og høisåter i det uendelige –?»