Auguste Rodin

(1840–1917)
Fransk skulptør, billedhugger.

Les mer

Auguste Rodin er omtalt i følgende tekster

Munchmuseet, MM K 333.   Brev fra Sigurd Høst. Datert 06.04.1910. Se s. 3
«Apropos om Alfa og Omega Kommentar, det er noksaa rart at Rodin ogsaa bruker dyrene for at skildre menneskene – det har altsaa ligget i luften.»
Munchmuseet, MM K 399.   Brev fra Tulla Larsen. Ikke datert. Se s. 1
«Jeg ved ikke, hvad det var for et navn, Du skrev i Dit brev, men at det ikke var Rodin, det er jeg sikker paa. Jeg har ialfald forgjæves forsøgt at faa det til Rodin. Dersom Du altsaa kan gi mig noen»
Munchmuseet, MM K 499.   Brev fra Tulla Larsen. Datert 07.05.18[??]. Se s. 4
«til at være sammen med dem. Det gaar ligesaa ud paa spise og drikke og alt det som fint er. Jeg elsker Quarteret og holder mest til der. Forleden \uge/ var fru Krogh Heiberg og jeg paa din «Café Lilas», som var yndig. Desuden ofte paa Pantheon. Imorgen skal jeg til Paris til doktoren og blir der 2 dage. Fru Krogh skal da følge mig paa salonen mest forat se Rodins Eva, som er vidunderlig. Din kjære fætter Diriks holder udstilling hos Vollard? fra imorgen af. Rædsomt er alt. –»
Munchmuseet, MM K 1134.   Brev fra Jens Thiis. Datert 23.08.1905. Se s. 3
«Han har nylig kjøbt Hammershøjs store gruppebillede med Willumsen og de andre Kunstnere og de to lys på bordet – de store fodsålerne – du kjender nok! Nu iår også Rodin (Sirener) og Zuloaga. Hans sidste indkjøb er Van Gogh (et landskab – brillant) og Edv. Munch (Sandbergs Sommer- aften med det unge samtalende par) Selvfølgelig er det mig som har fåt salget istand. Fru S. som var i stor nød vistnok for kontanter bad mig afsætte det for 500 kr. Jeg satte mig i forb. med Thiel og solgte det straks useet – for den pris jeg opgav 1000 kr. – Han vilde først kjøbe «en gammel Munch» og den kunde han kjøbe uset. Siden skulde han tænke»
Munchmuseet, MM K 2657.   Brev fra Albert Kollmann. Datert 26.03.1906. Se s. 3
«Haben Sie Portrait Graf Kessler gemalt? – Er hatte wohl viel Verdruss wegen der Rodin Affaire.»
Munchmuseet, MM K 2685.   Brev fra Albert Kollmann. Datert 02.03.1912. Se s. 2
«Er war mir in letzter Zeit ein wenig unzuverlässig. Weiter schreibt er mir, dass bald eine streng kritische 2 mals monatl Revue erscheint, es wäre höchst erfreulich wenn Herr Munch eine Zeichnung für Reproduction geben wollte. Eine ausschliessliche Munch Numm Kommentarer wurde auch , man dachte bisher nur an Munch, Hodler, Rodin, Picasso. Dann schreibt er auch, dass er nach Norwegen reist und Munch be- suchen will. – Ich kann nur sagen dass mir das Alles viel zu dichterisch erscheint, glaube auch dass er nicht genug Energie hat die weite Reise zu machen. Er schreibt auch nach München zu fahren, um die Ausstellung zu sehn wäre zu kostspielig Nach Norwegen ist es doch sehr viel teurer! Er hat gar keine Mittel. Ihre Adresse hat er nicht aber die fände er wohl in Berlin, Kopenhagen od Kristiania. Es ist wohl nicht so notwendig, dass über Munch geschrieben wird.»
Munchmuseet, MM K 2839.   Brev fra Max Linde. Datert 29.06.1920. Se s. 1
«Erinnern Sie sich noch Ihrer alten Freunde? Unter ganz veränderten Umständen leben wir hier jetzt in Ihrem „zweiten Vaterland”, wie Sie es einst nannten. Schon lange wollte ich Ihnen schreiben, um zu erfahren, wie es Ihnen geht und was Sie jetzt schaffen. Die grossen Wandgemälde der Christian- ia-Universität, das war das letzte, was ich – allerdings in Reproduction von Ihnen gesehen hatte; ich fand, dass Sie noch gewachsen waren. Es ist hier in Deutschland immer noch viel Interesse für Kunst und hohe Preise werden bezahlt. Oft kommen Kunstfreunde von fern und nah, um Ihre Werke bei mir zu bewundern. Ich habe noch alle Rodins und Gemälde von Ihnen (mit Ausnahme des Erdsegen). Ich werde auch sehen, alles zu behalten, da ich mit meinen Kunstwerken verwachsen bin. Leider musste ich mich von den französischen Gemälden trennen. Denn die furchtbare Teuerung zwang mich, zu verkaufen. Den Garten habe ich noch unverändert. Meine Frau ist seit Jahren bettlägerig; Theodor, (der zweite) aus dem Kriege mit Tuberkulose zurückgekehrt. Die anderen Jungen sind heil geblieben. Lothar war Fähnrich zur See (der Jüngste), als die Revolution aus- brach. Seitdem sind schwere Zeiten über Deutschland herein- gebrochen. Es ist erschütternd, wie mir Reisende erzählten, wenn man über die Grenze kommt, die Veränderung zu sehen, welche das einst so fleissige, ordentliche und strebsame Volk, durchgemacht hat. Überall sieht man sorgenvolle Menschen, abgehärmte Gesichter, blasse Kinder und Frauen.»
Munchmuseet, MM K 2840.   Brev fra Max Linde. Datert 05.05.1921. Se s. 2
«seien Sie unser Gast. Unser Haus hat sich etwas verändert, da wir Mieter aufnehmen mussten. Aber den Garten, die Rodins und Ihre schönen Gemälde werden Sie unver- ändert vorfinden. Meine Frau ist leidend und liegt lange zu Bett. Trotzdem würde sie sich freuen, Sie, lieber Herr Munch wiederzusehen.»
Munchmuseet, MM K 3940.   Brev fra Albert Kollmann. Datert 31.10.1902. Se s. 3
«Hier in Berlin ist Alles unverändert schlecht für Sie. Die Juden wollen die alte Position des Naturalismus der Wirk- lichkeits-Kunst nicht aufgeben. Edv. Munchs Heil muss also nun von Auswärts nach Berlin ertönen. Zuerst von Lübeck. Ganz Deutsch- land u Oesterreich schaut schon nach der Samm Kommentarlung Linde 8 RodinWhistler, Degas Manet, BöcklinLeibl Munch!»
Munchmuseet, MM K 4317.   Brev fra Kunsterklubben "MANES", J. HeucStanislav Sucharda. Ikke datert. Se s. 1
«Ved Lejlighed af Secessions-Udstillingen i Wien har vi havt den Lykke at see Ders smukke Vaerker. Og disse har vaekkt hos os en saadan Interesse at hermed opvaagnede i os en Laengsel at kunne foranstalte i Prag en udførligt Udstilling af Deres Billeder, og det i Pavillo- nen, som var bygget for en Kollektivudstilling af Billed- huggeren Rodins Vaerker, hvilken Udstilling var med Undtagelsen af Paris den første og talrigeste – thi den indeholdt 157 Numre. Dens Katalog tillader vi os at sende Dem med det samme.»
Munchmuseet, MM N 44.   Notat av Edvard Munch. Datert 1935–1940. Se bl. 1v
«Rodin havde 20 Atelierer i Paris»
Munchmuseet, MM N 288.   Notat av Edvard Munch. Datert 1927–1933. Se bl. 1v
«Folk kan ikke tænke sig verden annet end en salgsafære – Derfor får jeg heller ikk …  lov til at male studier – Alt skal sælges Folk har villaer i byer og på land og fjeldstuer Ingen taler herom – men at jeg har 3 forfaldne villaer til arbeidssted finner man  …  mærkeli – Rodin havde tror jeg 30 atelierer i Paris»
Munchmuseet, MM N 303.   Notat av Edvard Munch. Datert 1934. Se s. 4
«Livsfris ige …  problematisk – Rodin opgav ‹den› – Mercure de Fr …  skriver om livsfrisen og fontænen – ironisk Nordmændene kan hva vi ikke kan»
Munchmuseet, MM N 2417.   Brevutkast fra Edvard Munch til Rhomberg. Datert 1923–1924. Se s. 3
«{ … }Es ist ja auch nicht anners wie Rodin gemacht hat –»
Munchmuseet, MM N 2550.   Brevutkast fra Edvard Munch til Ernst Voretzsch. Ikke datert. Se s. 2
«Aber { … }werden den Malereien mehr literarisch  …  wenn ich die Gemalde so nenne? Oder hat nicht Rodin daselbe in sein «Hölle» gemac{ … }ht – Es sind eigentlich die selbe ideer»
Munchmuseet, MM N 2700.   Brevutkast fra Edvard Munch til Uidentifisert mann. Ikke datert. Se s. 2
«So mit Rodin mit sein «Hölle» (Zuletzt ist jo die { … }Ideen dieselbe) es war auch ein Art Lebensfries) So ging es wohl auch Ibsen selbst –»
Munchmuseet, MM N 2724.   Brevutkast fra Edvard Munch til Uidentifisert mann. Datert 3.2.1924. Se s. 2
«Diese Gemalden waren ja alz ein ganzes gedacht – Lange habe ich diese zusammengehalten aber leider zuletzt habe ich einige Arbeiten dann an Galerien in Bergen und Kristiania verkauft – Damit war jad …  es zersplittert und es lazt sich schwer wieder gut ma{ … }chen – So ging es der Bildhauer in «Wenn die Toten erwachen» So mit Rodin und sein Hölle – was auch ein Art Lebensfries war – Und auch mit Ibsen»
Munchmuseet, MM N 3082.   Brev fra Edvard Munch til Jens Thiis. Datert 1905. Se s. 3
«I Prag er der et overraskende Liv Medsendte Kort viser Bygningen – der {var}blev oprindelig for 3 år siden bygget for at udstille Rodins samtlige Værker – det blev de{t}n største Udstilling af Rodin i Mellemeuropa eller udenfor Frankrige –»
Munchmuseet, MM N 3082.   Brev fra Edvard Munch til Jens Thiis. Datert 1905. Se s. 3
«I Prag er der et overraskende Liv Medsendte Kort viser Bygningen – der {var}blev oprindelig for 3 år siden bygget for at udstille Rodins samtlige Værker – det blev de{t}n største Udstilling af Rodin i Mellemeuropa eller udenfor Frankrige –»
Munchmuseet, MM T 2703.   Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 24v
«Det er vel heller alti rikti at slig ide får udføres til ende – DetRodin var indpå det men det blev med tilløbene –»