Auguste Renoir

(1841–1919)
Fransk maler.

Auguste Renoir er omtalt i følgende tekster

Munchmuseet, MM K 1167.   Brev fra Jens Thiis. Datert 31.12.1935. Se s. 1
«Jeg synes ikke jeg har fått stort annet gjort i disse årene end å brekke ben, skrive nekrologer og holde gravtaler. Vel, det er også noget, om end svært negativt. Ganske vist skrev jeg på sykeleiet efter mitt første benbrudd «Invalideboken» av 1930 og Munch efter det annet brudd «Munchboken» av 1932 1933. Men efter den tid er det som jeg er gått i stå, som om jeg sprengte mig på dette siste og forcerte arbeide. Jeg kommer likesom ikke av flekken med mitt \nye/ arbeid om «de galante festers» århundre. Det lar sig ikke liksom ikke forene med alle gravtalene og jeg be- gynner å mistvile om \at/ jeg kan bringe min elskede Mme de Pom- padour i havn. Klarer jeg det, skal jeg være fornøid og resigneret nedlegge pennen, skjønt mine oprindelige perspektiver gikk langt videre til et avsluttet verk, som skulde slutte med Delacroix, Renoir og Cézanne.»
Munchmuseet, MM K 1170.   Brev fra Jens Thiis. Ikke datert. Se s. 1
«A propos søster Else, som var længe hos mig, først herhjemme og siden på Høsbjør, og som jeg lærte godt å kjenne og blev meget glad i, så sendte hun dig visst en hilsen deroppe fra. Hun hadde visst håpet å få en liten hilsen igjen. Mens hun var her, læste hun Munch-boken, og den ekspedisjon jeg sendte hende ut på til Ekely, regner hun for et en av sitt livs store oplevelser. Hun Du hadde tatt så venlig imot de to unge piker (hun er ikke mere end 30 år, skjønt hun ser eldre ut i ansiktet). Hun er meget begeistret for dig personlig og for visse sider av din kunst, men du hadde sett mere på hendes rødhårede kusine, sa hun, end på hende. Hun har ikke meget av det …  man kalder kunstforstand i almindelig betydning og ingen øvelse i se og bedømme kunst – Renoirs og Degas «tykke piker» som hun har sett hos mig, synes hun er det styggeste hun vet, hun har»
Munchmuseet, MM K 1782.   Brev fra Frederick Delius. Datert 10.10.1919. Se s. 1
« Wir sind hier glücklich an- gekommen & finden alles sehr interessant & anregend – viel unternehmungs Lust – ein viel interessanterer Geist – als vor dem Krieg. Ich bin viel zusammen mit Swarzenski Es ist hier ein schönes neues Museum gebaut für Moderne Kunst & Swarzenski möchte ein dass gerade Du mit 2 oder 3 deiner besten Bilder vertreten wärest. Er hat mich gebeten Dir zu schreiben & Dir dass sehr ans Herz zu legen. Kannst Du nicht 1-4, 5 Bilder schicken so dass er wählen kann. Natürlich bezahlt er alle Kosten. Unter den Modernen Bilder sind wundervolle Sachen, z.b. Dr. Gachet von Van Gogh – Einer der schönsten Renoirs & mehrere Manet etc. Hast Du mein Gauguin schon gesehen? Sag Jappe ich werde gerne hören wie es damit steht. Schreibe bald.»
Munchmuseet, MM K 2670.   Brev fra Albert Kollmann. Datert 11.04.1910. Se s. 2
«Von Rom hatte ich genug u. hier in Venedig gefällt es mir gut Die Luft und das Meer schön. Am 23 wird die grosse Ausstellung eröffnet. Renoir 50 Israels 40 Lavery 40–50 Gemaelde. Hier in Venedig sollten Sie auch bald eine grosse Collectiv Ausstellung machen, in 1–2 allein Man wird Sie nächstens einladen für 1912 Es ist für Malerei u Graphik hier ein wichtiges international Centrum geworden. Ihre Karte ist mir von Rom hierher nach- geschickt. Danke vielmals für Ihren Gruss! Lange bleibe ich hier aber nicht – dann will ich nach Oesterreich übers Meer. Später werde Ihnen meine Adresse schreiben, damit ich wieder von Ihnen Nachricht bekomm Kommentare.»
Munchmuseet, MM K 2921.   Brev fra Julius Meier-Graefe. Datert 14.02.1898. Se s. 2
«sogar bleiben wie es war. Du brauchst dann nur ein oder zwei Farbenplatten dazu zu machen und dann schickst Du mir einen mit diesen Platten gedruckten Druck der so ist wie Du die Auflage willst und ich lasse dann hier die Sache drucken, nachdem Du mir die Platten geschickt hast. Was meinst Du dazu? Ich warte sehnlichst darauf; die meisten Platten sind bereits fertig: Vallotton, Lautrec, Maurice Denis, P. Behrens, Minne, van Gogh, Lemmen, Renoir, nur Du fehlst noch und ich kann nicht mehr lange warten.»
Munchmuseet, MM K 2952.   Brev fra Richard Mengelberg. Datert 30.12.1896. Se s. 2
«guten Sammlung. Bilder hier im Kaiserhof; Dégas, Monet, Pissa ro, Renoir etc., einigen alten, Corot, Milet, von Pissaro war sehr schön! vue de Rouen, Monet hat herrliche Lichtstimmungen, De- gas mit seinen „Balleteusen” ist sehr kühn realistisch, kennst Du viel von ihm? Ich hatte ge- hofft etwas Mystisch-Symboli- stisches zu finden, man behaup- tete aber, das sei dort out of fashion? Was Du schreibst über Salomé kann ich nicht entziffern, ich nehme an, Du wirst dort ausstellen, und wünsche ich Dir guten Erfolg. – Dein Bild hier hing sehr schlecht, das Oberlicht blendete, ich mag»
Munchmuseet, MM K 3589.   Brev fra J.B. Neumann, Graphisches Kabinett, J. B. Neumann. Datert 09.11.1912. Se s. 1
«Meine neuen Ausstellungsräume würde ich gern entsprechend ausstatten – gelb tapezieren u.s.w. wie es für Ihre Arbeiten am besten ist. Ich versichere Sie, daß Sie Ihre Arbeiten in gute Hände geben und ich bin jetzt überzeugt, daß Berlin begeistert werden wird. Sie hängen Ihre Bilder nicht neben die hiesigen Größen, sondern allein für sich. Ich will weder Liebermann, Corinth, Slevogt oder gar Franzosen Manet, Degas oder Renoir, Pissarro ausstellen, die ich viel leichter als Ihre Graphik haben könnte. Um Ihre Kunst gruppiert sich meine Künstlerschar – auch wenn Sie mir nicht die Bilder geben»
Munchmuseet, MM K 3624.   Brev fra Julius Elias. Datert 02.09.1922. Se s. 1
«Auf Veranlassung der «Photographischen Gesellschaft» und Max Liebermanns komme ich heute mit einer kleinen Bitte, die für Sie unendlich leicht erfüllbar ist. Die Photographische Gesellschaft, die augenblicklich vielleicht nach der Reichsdruckerei, mittels eines hochwertigen neuen Verfahrens\,/ die besten farbigen Lichtdrucke der Welt macht, gibt in der eigenen Offizin eine grosse Pubikation heraus, betitelt «Der Sieg der Farbe». Dies sind farbige Lichtdrucke, die das einzelne Werk in natürlicher Grösse und in wortgetreuer Wiedergabe bringen. Bisher sind vier Lieferungen erschienen, die u. a. Blätter von Corot, Degas, Renoir, van Gogh, Courbet, Manet, Liebermann, enthalten. In der nächsten Lieferung möchte die Gesellschaft gern Ihren «Gutshof» veröffentlichen, der sich im Folkwangmuseum in Hagen befindet. Die Platten sind bereits fertig.»
Munchmuseet, MM K 4341.   Brev fra Armand Grosz, Galerie Europa. Datert 18.12.1930. Se s. 2
«Wir beabsiche\t/igen mit einer Renoire- Ausstellung zu beginnen und Herr Flechtheim würde Ihre Ausstellunh\g/ von Berlin und dann hierher zu schicken,Wir freuen uns schon sehr darauf.Die im M\O/mniv\b/us veröffentlichten Bilder haben uns recht gut gefallen.»
Munchmuseet, MM K 5716.   Brev fra Julius Meier-Graefe. Datert 12.12.1908. Se s. 1
«Sie haben recht, man sagte als Maler ist heute stark  … . Man rechnet ihn zu den Grosse wie Cezanne und Renoir. Da gekört er sicher nicht hier. Er war ein  …   …  Mensch. Das  …   …  mit den Künstler.»
Munchmuseet, MM N 309.   Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 1r
«Jeg har aldrig været optat af Renoir og vi er helt forskjellige naturer»
Munchmuseet, MM N 309.   Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 1r
«Jeg har hørt det før. Jeg forstår det endelig nu – Renoir gnier farven og malermidlet ind i lærredet s{ … }å det virker som lasur –»
Munchmuseet, MM N 309.   Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 1r
«Dette kan enhver overbevise sig om at jeg har gjort siden jeg  …  var i tyveårsalderen – mange år før jeg vidste om  … Renoirs existens.»
Munchmuseet, MM N 312.   Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 1r
«Hun kjenner noen bekjendte malere som {Z}Ce{ … }zannes og  … Renoir og andre – Disse malere er jo tids mærkedbarn og er merket af sin tid – Der har været en tidsbevægelse om dem – Nu{S}så hun nu en samling af mig der jo osså er tidsmærkede så sier hun strax Ja han har lært af Renoir og Cezannes»
Munchmuseet, MM N 312.   Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 1r
«Hun kjenner noen bekjendte malere som {Z}Ce{ … }zannes og  … Renoir og andre – Disse malere er jo tids mærkedbarn og er merket af sin tid – Der har været en tidsbevægelse om dem – Nu{S}så hun nu en samling af mig der jo osså er tidsmærkede så sier hun strax Ja han har lært af Renoir og Cezannes»
Munchmuseet, MM N 418.   Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 1r
«Jeg har aldrig været optat af Renoir og vi er helt forskjellige  …  naturer –»
Munchmuseet, MM N 418.   Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 1r
«Renoir gnider farven og m{ … }alermidlet ind i lærredet så underlaget skinner igjennem – Derved blir det enslags lazur –»
Munchmuseet, MM N 418.   Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 1r
«Når en slig en der har studeret lidt moderne kunst og kjenner Cezannes, Renoir og van Gogh vil let kunne ta { … }det tidsbeslægtede hos mig som aperiaperi efter disse der osså er mærket af tiden»
Munchmuseet, MM N 2083.   Brevutkast fra Edvard Munch til Jens Thiis. Ikke datert. Se bl. 1v
«F.expl. den mærkelige påstånd om at jeg er påvirket af Renoir som jeg aldrig har ligt. Derimot vil Du se at jeg fra min første tid benyttet den samme indgnidningstek{ … }nik som han Da havde jeg aldrig set Renoir»
Munchmuseet, MM N 2083.   Brevutkast fra Edvard Munch til Jens Thiis. Ikke datert. Se bl. 1v
«F.expl. den mærkelige påstånd om at jeg er påvirket af Renoir som jeg aldrig har ligt. Derimot vil Du se at jeg fra min første tid benyttet den samme indgnidningstek{ … }nik som han Da havde jeg aldrig set Renoir»
Munchmuseet, MM N 2964.   Brev fra Edvard Munch til Jens Thiis. Datert 1939. Se bl. 1r
«En amerikanerinne sa til en journalist i Tidens Te{ … }gn at { … }jeg som Picasso havde så mange påvirkninger – Hun nævnte Renoir»