Laura Bjølstad er omtalt i følgende tekster
Munchmuseet, MM K 4390.   Brev fra 
Karen Bjølstad. Datert 27.12.1890. Se s. 4
«
– Inger skal imorgen til 
                     Botten-Hansen. – Igaar var Johanne her, – Lillejulaften Carl og Laura 
                         B. – Hvor vi nu længes efter 
                     at høre, hvorledes Du havde det 
                     Julaften, – vi havde ikke Julegrød 
                     – da jeg kom fra Byen, drak vi Kaffe 
                     og Julekage, – derpaa Kager og 
                     Mjød – ogsaa Thee og Julekager, –
                     vi havde det hyggeligt. – – | »
 Munchmuseet, MM K 4490.   Brev fra 
Karen Bjølstad. Datert 10.12.1911. Se s. 2
«
Mange Tak for Brevet og 
                     endnu engang Tak for de
                     mange Penge. – Det til 
                     Andrea skal blive sendt,
                     100 kr, da blier hun vel 
                     rigtig straalende. – Imorgen 
                     skal Inger gaa til Laura 
                         Bjølstad for at faa en sikker 
                     adresse, da hun har været 
                     hos dem i høst, – og da var 
                     der Tale om Flytning. – Vi | »
 Munchmuseet, MM K 4860.   Brev fra 
Inger Munch. Datert 11.06.1928. Se s. 1
«
Tak for kortet. Vi har kun 2000 i boxen, 
                     jeg satte for længe siden ind igjen i Bank- 
                         og Kreditkassen. Kanske jeg burde sætte de 
                     ossaa ind i den bank. Er den bank av 
                     de sikreste? Eller kanske jeg kunde sætte ind
                     i Oslo Sparebank disse penge? Nu skal Einar 
                         Bjølstad være med en slæktning paa hvalfangst. 
                     Han har vært sjømand i 2 aar og er svært
                     stærk. Laura Bj. sa han kunde da tjene mange 
                     penge og kan komme til at kjøpe et lite hus. 
                     Han var tilbudt denne post ifjor, men Sofie syntes det var letvintere at tyne dig for pengene. 
                     Vi har nu faat en del oplysninger om mamas mors
                     familie. Det var en fin, begavet slækt. Mamas 
                     mor, Inger Marie var født Holm. Hendes far, 
                     vor oldefar, var en rik skibsreder, men mistet 
                     sine penge. En datter blev gift med skibskaptein | »
 Munchmuseet, MM K 4881.   Brev fra 
Inger Munch. Datert 22.09.1933. Se s. 1
«
Eplene dine gjør svær nytte. Foruten mig som det er
                     ren medicin for, blir der mange andre som får godt av 
                     dem. Forleden var jeg på fest for 40 slitte mødre som 
                     hadde tilbrakt 14 dage hver på Røiken hvilehjem. Deriblandt 
                     10 for tantes dukker. Jeg tok med mig en stor pose 
                     med de nydelige røde å gule epler. Disse prydet bordene, 
                     å det var morsomt å se hvorledes de smakte mødrene. 
                     Der kom lysbilleder, og hvilken overraskelse! I to 
                     billeder så jeg mig selv ved prestens side. I sommer 
                     besøkte foreningen hjemmet, å jeg blev fisket op ved
                     Lysaker. Foreningen blev da fotografert, men jeg hverken 
                     så eller hørte mere til billederne. Jeg tenker du er 
                     trett efter alle strabadser i sommer, jeg mener åndelige. 
                     Det tar svært på nervene sånn uro. På mandag kommer 
                     frk. Blom, å da kan du være så trygg for mig. Hun 
                     bor nedenfor Majorstuen; hvis jeg skulde bli forkjølet 
                     kan hun bli om natten. I eftermiddag kommer Laura.
                     Jeg håper du har det godt. | »
 Munchmuseet, MM K 4885.   Brev fra 
Inger Munch. Datert 06.03.1934. Se s. 1
«
Tusen takk for brevet å for det glimrende 
                     billede, det er som jeg skulde se dem lyslevende. 
                     Karikaturen av dig er osså glimrende. Fipps uttrykk 
                     kjenner jeg godt; jeg måtte le da jeg åpnet brevet. 
                     Jeg vil sikkert komme mig her; nu er været ikke 
                     det beste for katarh, jeg har katarh i nese å øregange,
                     å det hindrer en fuldstendig helbredelse i øiet, men alt blir
                     bra når været blir godt. Jeg kommer mig så godt 
                     ellers. Her er en 74 årig frue som er nesten lamm. 
                     Hun er henrykt over musikken, hun er meget 
                     musikalsk. Nesten alle jeg treffer har de forbindelse 
                     med forhenværende elever. En slektning av fruen
                     var en svært flink elev, nu en bankmand. 
                     Når Laura kommer tar hun veien tilfods indover 
                     byen, hun er begeistret for luften. Hver gang 
                     jeg hadde ondt i øinene måtte jeg tenke på 
                     hvor du har hatt det slemt med dine øine, å 
                     så har du vært så tålmodig. Det billede du | »
 Munchmuseet, MM K 4899.   Brev fra 
Inger Munch. Datert 17.02.1937. Se s. 1
«
Du har vel fått det kortet til 
                     Andreas Bjølstad i retur som jeg 
                     har fått mitt. Aldrig har det hendt 
                     mig at det er blitt feil med den 
                     adresse jeg før har brukt til Andreas.
                     Laura B. skrev denne adresse, og 
                     det er gått på samme måte med 
                     Marie Engebretsen Støttum. L. må 
                     ha vært litt omtåget. Hvis du vil 
                     sende mig det kort som er kommet 
                     tilbake, skal jeg sende det i mitt 
                     nye brev. Eller om du sendte det | »
 Munchmuseet, MM K 4905.   Brev fra 
Inger Munch. Datert 24.11.1937. Se s. 3
«
arbeidet er jeg kommet mig, har en 
                     svær appetitt. Jeg har gjort en nydeligt 
                     plate til Laura Bjølstad, til et bord. 
                     Men jeg er kommet i den ærgrelse, at 
                     folk tigger om bilder. Jeg sier da
                     som du sa: når en skomaker stiller 
                     ut, kunne det ikke falle dannede mennesker 
                     inn å tigge. Hvis en dame viste mig
                     en del håndarbeider, kunne det da ikke 
                     falle mig inn å tigge. Alle mennene 
                     var strålende blide. Nu tar jeg 
                     ture, jeg er forbausende stærk. | »
 Munchmuseet, MM K 4921.   Brev fra 
Inger Munch. Datert 08.08.1941. Se s. 1
«
Tak for brevet. Ja, det er utrolig hvad tante og jeg, 
                     og senere du har døiet av Andreas’es giftermål. Det 
                     umulige ekteskap kunne han ikke tåle. Men det var osså 
                     umuligt at han ikke gjorde det forbi. Han sa til oss: “jeg 
                     burde jo slå opp, og Johanne vilde fort glemme mig; 
                     Det er stillingen som er eftertraktet.” Men så var det sørgelige 
                     at Bjølstads sammen med gamle fru Kinck stadig pusset 
                     ham opp til å holde ved. Sofie og Laura Bjølstad har 
                     hovedskylden. Laura bodde i nærheten av  Rosendal, og 
                     hadde stærk føling med Johanne og Andrea. «Husk på, sa hun til tante og mig, da vi skulde ha Andrea hos oss, 
                     «at hun er eneste arving.» Hvad det brakte oss av 
                     ubehageligheter var grensesløs. Så roser Laura sig av 
                     at hun og Karl var alt mulig for Andreas i hans syg-
                     dom. Vi har brev fra fru Dreier som pleiet Andreas, 
                     hvor hun skriver at Laura kom på slutten, så fru Dreier fikk litt hjelp, men fru Dreier var den egentlige pleierske. 
                     Men Bjølstads har fått gå igjennem. Først blev de to Antonner, onkel og nevø, som var sammen om vor arv, liggende i flere
                     år, imbesille. Så blev Sofie nesten sindsyk. Laura, 
                     som er eneindehaver av vore penge, har det bra, men 
                     er ikke avholdt av familien. Sånn tortur du har 
                     gjennemgået for dette ækteskaps skyld er hårreisende. | »
 Munchmuseet, MM K 5114.   Brev fra 
Karen Bjølstad. Datert [??].[??].1905. Se s. 4
«
Ibsen skal være daarligere
                             nu, men kommer han sig igjen
                             at saa skal jeg be Laura om
                             det;– hun fortæller, at han
                             er rørende snil, han sier
                             ofte «\Tak/ Gud velsigne Dem Frøken.»
                             naar hun hjælper ham.– | »
 Munchmuseet, MM K 5135.   Brev fra 
Inger Munch. Datert [??].05.1931. Se s. 2
«
være mere rolig, der jeg var. Det vilde nok bli for uroligt
                     for mig, naar jeg ossaa faar flytning til høsten. Jeg er svært
                     medtat av nattevaaking og av alle gjøremaal. Nu blir der en
                     stor hvile for mig å komme op til Lillehammer. Naar jeg nu blir
                     stærk igjen, kan jeg saa got greie mig. Jeg er forbauset over
                     mig selv, at jeg i denne svakhetstilstand har kunnet greie alt
                     saa got. Den utrolige Laura Bjølstad vilde benytte min
                     svakhetstilstand til å prakke Einars datter paa mig.
                     Det var bare min mening å faa hjelp til tante, og i den
                     første tid efterpaa, men L. optraatte paa den utroligste
                     maate, og forsøkte å tvinge mig til å fø paa Else.
                     Else selv er meget rimeligere. Men tanken var å komme
                     ut å stifte bekjentskaper ved hjelp av mig. Da jeg sa
                     at vi maatte spare, var L. rent grætten. De faar mere end
                     nok av mig for hjelpen. Jeg skal nok greie mig med den
                     største forsiktighet. Jeg har nok faat føle iglen, og skjønner
                     mere end nogensinde hvad du har gjennemgaat. | »
 Munchmuseet, MM K 5274.   Brev fra 
Inger Munch. Datert 15.[??].1943. Se s. 1
«
Tusen takk for den deilige sending,
                     kål, epler og torsk. Torsken ser så inbydende
                     ut, og eplene er aldeles utmærkete. At du har
                     enda så gode epler er rart. – Jeg har lånt det
                     havnebillede som Laura har, og latt Væring foto grafere det. Jeg skal sende det til dig så snart
                     jeg får det.  Det er ikke noe rart; at fyrdirektør
                     Diriks var begeistret over det, «om han hadde sat i 100
                     år, kunne han ikke ha gjort maken.» Til min over-
                     raskelse fant jeg forleden i mine gjemmer en
                     nydelig akvarell av fyrdirektøren. Jeg har skrevet
                     med en nylært, stygg hånd, at jeg har fått den 
                     av tante Jette, julaften 1875. Tante Jette har skrevet
                     at fyrdirektøren har malt den. Det er et sjøbillede med
                     båt. | »
 Munchmuseet, MM N 385.   Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 1r
«
Laura har kjendt forholdene    Hvorfor
   kommer hun først nu med dette
   Hun kunde sparet mig for 6 års svære
   vanskeligheder – Hun har kjendt til skolen deroppe
   og kjendte til hvor at { … }Ellingsens havde en
   stor landeiendom og dampskib – At de kunde
   skaffe sig den maten de behøved på land
   og sjø – | »
 Munchmuseet, MM N 692.   Brevutkast fra Edvard Munch til 
Uidentifisert mann. Ikke datert. Se bl. 1r
«
Mamsel Laura har noe at 
     tænke på – hun som kjendte til 
     forholdene. Havde jeg vist at der var 
     fuldt op af førsteklasses skoler deroppe 
     havde jeg sendt gutterne hjem – | »
 Munchmuseet, MM N 696.   Brevutkast fra Edvard Munch til 
Inger Munch. Ikke datert. Se bl. 1r
«
Jeg har hele Andrea’s rænkespil på det rene
      ifra dengang hun en høst for flere år siden dumpet
      ned med gutterne som hun sa var sat in 
      på Eidsvold skole og at jeg måtte betale for 
      dem. Ellers måtte hun ta dem ut igjen 
      Havde jeg dengang vidst hva mamsel Laura vidste men ikke sa mig at der var fuldt op 
      af de bedste skoler og gymnasier lige i nærheten
      af dem i Lofoten så havde jeg nok sendt dem 
      hjem – Hun vilde dengang samtidig ha 20 000 kr 
      til dampskibet – Jeg sa nei til dette og nægtet at
      betale skolen foreløbig – Så klog var jeg    Hun reiste 
      hjem og skrev at hun havde brev fra Dig liggende 
      foran sig – hvor Du sier at jeg havde sagt at jeg 
      vilde hjælpe gutterne – Så begynner K. Han meldt meldte at familien på Sigerfjord holdt på at
      sulte igje ihjel – Jeg skulde holdes i uvishet \til skræmsel/ så får Andrea 200 kr hver måned – Så fortsætter
      rænkespillet mens gutterne desværre blir syge 
      af det usunde klimat på Eidsvold – Så blev det 
      { … }sanatorier bulletiner fra K. – Familien dumper
      ned i en villa på EidsvoldLillehammer – Årlig 
      hjælp steget til 5000 kr – Så kom krigen der 
      afbrød rænkerne – Ellers var det blit villa i Oslo | »
 Munchmuseet, MM N 697.   Brevutkast fra Edvard Munch til 
Inger Munch. Ikke datert. Se bl. 1r
«
Jeg har hele Andrea’s rænkespil klart 
     for mig osså i brev og notater helt 
     fra hun pludselig dumper ned med 
     gutterne på Eidsvold og sa nu Onkel Edvard må Du overta gutterne eller jeg må ta dem ut
     igjen – Jeg trodde dengang at der ikke fandtes 
     skoler deroppe – Jeg diskuterte sagen husker jeg 
     med Laura og foreslog h student til lærer i 
     huset – Laura smilte ‹huldselig› og oplyste 
     mig ikke om det hun vidste – Du gjør det
     nok sa hun blot. | »
 Munchmuseet, MM N 697.   Brevutkast fra Edvard Munch til 
Inger Munch. Ikke datert. Se bl. 1r
«
Jeg har hele Andrea’s rænkespil klart 
     for mig osså i brev og notater helt 
     fra hun pludselig dumper ned med 
     gutterne på Eidsvold og sa nu Onkel Edvard må Du overta gutterne eller jeg må ta dem ut
     igjen – Jeg trodde dengang at der ikke fandtes 
     skoler deroppe – Jeg diskuterte sagen husker jeg 
     med Laura og foreslog h student til lærer i 
     huset – Laura smilte ‹huldselig› og oplyste 
     mig ikke om det hun vidste – Du gjør det
     nok sa hun blot. | »
 Munchmuseet, MM N 895.   Brev fra Edvard Munch til 
Karen Bjølstad. Datert 17.11.1905. Se s. 4
«
{Jeg}Det {havde}skulde være morsomt om Laura Bjølstad kunde hilse Ibsen fra mig på en 
     eller anden Måde – han var jo så yderst 
     ælskværdig mod mig – men uheldigvis netop 
     da jeg fik den længe varende Influenza blev der lidt 
     { … }Ugreie – Lige efter fik han osså sin Sygdom – | »
 Munchmuseet, MM N 1139.   Brev fra Edvard Munch til 
Inger Munch. Datert 1929. Se s. 3
«
{ … }Det har meget osså været
     af hensyn til jer at jeg
     har været forsikti –
      LauraBj fortæller at jeg har tjent
     100,000 kr på Freia – Som altid
     overdrivelse – Det var 80,000 kr
     Heraf gik 30,000 kr i Skat og 10,000 kr
     i utgifter – det blir 40,000 kr –
     {–}For mit 5 års arbeide med
      Aulabillederne  fik jeg intet
     – Alt gik til u{Skat}tgifter    man
     må huske på den tid kostet
     alt for meget – | »
 Munchmuseet, MM N 1146.   Brev fra Edvard Munch til 
Inger Munch. Datert 1910–1926. Se bl. 1r
«
Vi skal se at få ordnet med
     en slig kort reise for Dig og kanske med
     Laura til Kragerø – eller Bergen – Det kvikker op | »
 Munchmuseet, MM N 1164.   Brev fra Edvard Munch til 
Inger Munch. Datert 22.1.1934. Se bl. 1r
«
Takk for billedet. Det lille usignerte
     billede kan Laura \B./ nok ikke få stort for – Jeg skal
     se om jeg kan skaffe hende et lidet billede i stedet
     Det måtte være en liten akvarel – | »
 Munchmuseet, MM N 1169.   Brev fra Edvard Munch til 
Inger Munch. Datert 1933–1935. Se bl. 1v
«
Ja nu må jeg en dag få Dig
     ned hid så Du hilse på hundene
     og prøve lidt vegetariansk – Det kunde
     kanske la sig gjøre at ta en liten tur
     kanske med Laura eller en annen dame
     til Kragerø eller Fredrikstad eller annetsteds
     Det liver op – Jeg vilde ofte ha Laura til det men hun vilde ikke | »
 Munchmuseet, MM N 1185.   Brev fra Edvard Munch til 
Inger Munch. Datert 1935. Se bl. 1v
«
Det h var heldi jeg tog ordentlig fat
     på det økonomiske – Denne Ekely der er
     så opskryt er e{t}n meget lidet anvendeligt
     tomteeiendom – Det vil kanske om 20 år
     bli noget – Nu er det et ganske ubetydeligt
     lån jeg kan vinde ud af det. Det er det
     elendige kloakvæsen – Det er godt at den
      vigtige Laura får det at vide og andre. | »
 Munchmuseet, MM N 1188.   Brev fra Edvard Munch til 
Inger Munch. Datert 1930–1940. Se bl. 1r
«
Jeg har frygtet for at hun vil nu
     presse Dig og mulig henholde sig et par
     ytringer af Laura – Dette har ingen
     betydning hva er sagt for 2 år siden da
     min stilling var bedre – | »
 Munchmuseet, MM N 1193.   Brev fra Edvard Munch til 
Inger Munch. Datert 1930–1933. Se bl. 1v
«
Jeg hørte i Aasgaardstrand om et
      storartet bra pensionat Aasgaarden – Der kan
     Du og Laura komme ned noen dage
     på besøg hos mig – Det Jeg fik sove så
     deili dernede i søluften – Så er det altså
     Nordstrand og Hvidsten – og andre steder – | »
 Munchmuseet, MM N 1304.   Brev fra Edvard Munch til 
Inger Munch. Datert 1930–1935. Se bl. 1r
«
Laura der holdt på med sit: «Du
     gjør det nok» skulde ha havt
     greie på det og først og fremst forståt
     det urimelige i ikke at brug benytte den
     skole der ligger lige ved – | »
 Munchmuseet, MM N 1386.   Brev fra Edvard Munch til 
Inger Munch. Datert 1935. Se bl. 1r
«
Jeg skulde tro at Du vil ha godt
     af hvile der hvor Du er i sommer –
     Mange mennesker tror jeg ikke Du har
     godt af – Derimot et par små reise
     med Laura eller Muncherne og så kanske
     en tur med mig og Laura i følge – kanske
     Kragerø eller Bergen – | »
 Munchmuseet, MM N 1386.   Brev fra Edvard Munch til 
Inger Munch. Datert 1935. Se bl. 1r
«
Jeg skulde tro at Du vil ha godt
     af hvile der hvor Du er i sommer –
     Mange mennesker tror jeg ikke Du har
     godt af – Derimot et par små reise
     med Laura eller Muncherne og så kanske
     en tur med mig og Laura i følge – kanske
     Kragerø eller Bergen – | »
 Munchmuseet, MM N 1411.   Brev fra Edvard Munch til 
Inger Munch. Datert 1929. Se s. 4
«
Håber Du spadser pene små turer i 
     den deilige luft – derute – Laura fortæller
     { … }at {J}jeg fik ikke 100,000 kr i Freia – altid
     overdrivelser – Det var 8{,}0,000 kr – Pengerne 
     { … }var dengang blot værd det halve –
     af disse gik 30,000 kr til skat – 10,000 kr
     til utgifter – På aulabillederne  tjente
     jeg intet alt gik til utgifter | »
 Munchmuseet, MM N 1440.   Brev fra Edvard Munch til 
Inger Munch. Datert 1930–1940. Se bl. 1r
«
Jeg havde anet lunten på forskjelligt
     jeg hørte Ikke mindst af den himmeløiede  
      Laura – «Du gjør det nok» sa hun – Hun
     mente at overtage gutternes sko opdragelse | »
 Munchmuseet, MM N 1455.   Brev fra Edvard Munch til 
Inger Munch. Ikke datert. Se bl. 1r
«
Ja havde jeg vidst hvad mamsel
     Laurahavde vidste at der lige ved i Bodø var førsteklasses gymnasium og middelskole på Sortland så havde jeg sagt: værs go ta dem
     hjem. Der er gymnasium noen timers
     reise til Bodø og der er 10 minutters 
     biltur til middelskole i Sortland – Bil
     havde de. | »
 Munchmuseet, MM N 1506.   Brev fra Edvard Munch til 
Inger Munch. Ikke datert. Se bl. 2v
«
Jeg skal tænke nærmere over det
     Det var kanske bedre om et par år
     og da ordentlig – Vær forsigti med
     hva Du sier osså til L. | »
 Munchmuseet, MM N 1539.   Brev fra Edvard Munch til 
Inger Munch. Ikke datert. Se bl. 1r
«
Så sat hun uten varsel gutterne
     på skole i Eidsvold – Jeg fik et brev hvor
     hun bad om 10,000 kr og så skulde jeg
     overta gutterne – Ellers måtte de taes
     ud af skolen. Ja havde jeg vidst hvordan
     det var med skole deroppe så havde
      jeg sendt dem hjem – Laura vidste beskjed. | »
 Munchmuseet, MM N 1540.   Brev fra Edvard Munch til 
Inger Munch. Ikke datert. Se bl. 1v
«
Moren Fru Dags mor er født Løvenskiold
     hun gir 25 kr måneden og advokaten broren
      gir det samme – Laura \B./ har osså megen
     skyld i tilstanden – Hun har kjent forholdene
     og kunnet sagt at der var skole deroppe – Nei
      «Du gjor det nok» – | »
 Munchmuseet, MM N 1547.   Brev fra Edvard Munch til 
Inger Munch. Ikke datert. Se bl. 1r
«
Andrea har nu tilstrækkeli vist hvilke
     midler hun kan bruge til at tvinge frem
     sin hensigt til den største skade for mig
     Alt var hvad jeg ofret i tid og penger var
     helt bortkastet – Jeg fik jo ikke vide hvordan
      forholdene var deroppe – Laura Bjølstad var taus «Du gjør
      det nok sa hun» med himmelvendt blik | »
 Munchmuseet, MM N 1556.   Brev fra Edvard Munch til 
Inger Munch. Ikke datert. Se s. 2
«
og gymnasier i Tromsø og Bod{ … }ø – De kunde der tat middelskole
      examen – Da havde Andrea greiet
      sig godt – At Jeg trodde at
     der ingen skole fandtes der siden
      hun kom med sligt – Hvorfor
     kunde ikke Laura \B./ oplyst om dette
     istedetfor at holde på med sit
      «Du gjør det nok» – Heller ikke
      Kaarbø sa mig det – | »
 Munchmuseet, MM N 1562.   Brev fra Edvard Munch til 
Inger Munch. Ikke datert. Se bl. 1r
«
Jeg har jo ikke vidst noe
     om forholdene deroppe – Det har Kaarbø
     og det har mamsel LauraLaura.
     D{ … }et er 3 gymnasier i nærheten af | »
 Munchmuseet, MM N 1586.   Brev fra Edvard Munch til 
Inger Munch. Datert 1936. Se bl. 1r
«
Andrea og Laura kan intet
      gjøre – Jeg har fåt en slem erfaring
     Jo mer jeg gav jo værre ble
      det – Hun får nu en passende sum
      om året sålæn foreløbig et år –
     Dette må hun være fornøiet med
     Det er nok få der yder sin Niece | »
 Munchmuseet, MM N 1586.   Brev fra Edvard Munch til 
Inger Munch. Datert 1936. Se bl. 2r
«
Ja Laura og Bjølstadene har jo
     aldrig vist at de har noen forpliktelse
      ligeoverfor os. Tværtimod! – Det har været
      vi som skulde yde – | »
 Munchmuseet, MM N 1935.   Brevutkast fra Edvard Munch til 
Harald Nørregaard. Ikke datert. Se bl. 2r
«
Her må Laura passe på at hun
     ikke kommer med noget: «Han gjør
     det nok»    Hun skulde tænke på hva
     jeg fik hele mit liv af en rik
     bedstefar og to velstående onkler: Det var
     en pram til høiest 20 kr – Jeg { … }tror heller
     ikke I selv i nødstilstanden efter vor
     fars død fik noget. | »