Leonardo da Vinci
(1452–1519)
Italiensk maler, billedhugger, ingeniør og vitenskapsmann i renessansens Europa. For Leonardo da
Vinci var kunsten også et psykologisk og forskningsmessig anliggende, og han var opptatt av
sjelstilstandens innflytelse på f.eks. ansiktsuttrykk. Kan betegnes som et universalgeni (jf.
renessansens ideal om uomo universale).
Les mer
Leonardo da Vinci er omtalt i følgende tekster
Munchmuseet, MM K 1162. Brev fra
Jens Thiis. Datert 11.10.1933. Se s. 1
«
truffet, skinn bestilt fra negere i Afrika, fra Nigerfloden,
håndberedt forstår du. Forsatspapir fra Frankrige, Rene, nye jomfrulige typer av den fornemme Cochintypen\skriften/, som
aldrig har sett papir før. Førsterangs chil clicheer på fra
A/S Cliché og korrigerte farvetrykk\./på Alt på beste
sort engelsk matt kunsttrykkpapir – du har sett prøver
av trykket, se på ditt eget selvportrett s. 55, kan det være bedre?
Boktryksmessig blir det sandsynligvis Norges fineste bok
ved siden av min «Leonardo da Vinci», som altid blir stående. | »
Munchmuseet, MM K 3164. Brev fra
Gustav Schiefler. Datert 02.04.1909. Se s. 2
«
der Romantik zu verfallen, bin
ich nicht mehr ausgesetzt. Vor einem
ganz köstlichen Portrait in der Am-
brosianischen Bibliothek – es wird
nicht ohne Zweifel dem Lionardo zugeschrieben und soll Beatrice
d’Este darstellen – wurde ich, trotz
der diametral entgegensetzten
Malweise, durch die unglaubliche
Lebendigkeit des Ausdrucks lebhaft
an Sie erinnert und sagte zu meiner
Tochter, gewiss würden Ihren besten
Portraits in späteren Zeiten einmal
ebenso bewundert werden. | »
Munchmuseet, MM K 3737. Brev fra
Ludwig Wilhelm Gutbier,
Galerie Ernst Arnold. Datert 20.07.1928. Se s. 1
«
beiden Städten so interessant zu verfolgen ist wie dauernd
die Künstler den Menschen, sich selbst, oder deren Tun [und] Lassen auffassten und dauernd in neuen Formen darzustellen
wussten. Der Veg von CarpaccicoBasaiti zu Titian[und] Tintoretto\in Venedig/ – oder von Philippo LippiGhirlandajo zu
Leonardo[und]Michelangelo in Florenz öffnet doch dem modernen
Menschen derart die Augen, dass der Beobachter dieser
alten Meisterwerke mit besonderer Ehrfurcht [und] Bewunderung
an einen Meister Edvard Munch jenseits der Alpen denke.
Jedes dieser grossen Museen in Venedig [und] Florenz müsste daher
auch ein Paar Beispiele von Ihnen zeigen könnten um
dem Publikum klar zu machen, wie auch unsere Zeit
ganz grosses geschaffen hat genau wie die Jahrhunderte des
Mittelalters. | »
Munchmuseet, MM N 336. Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 1v
«
Mine Aulabilleder er malt på det
bedste lærred der var at få og nu ikke
mer kan skaffes – Hvert penselstrøg er malt af mig – Blocks kjempelærred og
der er malt med Windsor og Newtons farver for staffelimalere – Det vil ikke kunne
ødelægges som Galléns frescoer Leonardos frescoer
og mange trods barnslige efterplaprere af
hr Nygaard-Nilsen | »
Munchmuseet, MM N 2790. Brev fra Edvard Munch til
Harry Fett. Ikke datert. Se bl. 1v
«
Hva nu først og fremst beskjæftiger
mig er om jeg skal holde ved lige de store
udkast og prøve at fortsætte med dem –
Eller indskrænke mig og som Leonardo la dekorationerne dekorere luftslotte i
en annen sfære – | »
Munchmuseet, MM N 2946. Brev fra Edvard Munch til
Jens Thiis. Datert 1934. Se bl. 2r
«
Leonardo holdt på med Nadværen
i 15 år – Dette Denne vældige
indholdsrige opgave i Aulaen havde
jeg altfor kort tid til – \15 år skulde været brugt/ | »
Munchmuseet, MM T 2734. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1909–1911. Se s. 373
«
Skamferingen bringer alt dette ham ved stadige mindelser tilslut
til galskab – Af{d}Disse optegnelser
er, egner sig som de er ikke til
offentliggjørelse – mange af den gales optegnelser
er «gale» og intresante som belysende hans tilstand
– Som i Leonardostegninger anatomi – disekeres her
… – sjælens anatomi – Sjælens mekanisme | »
Munchmuseet, MM T 2734. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1909–1911. Se s. 374
«
Som Leonardo da Vinci studerte
menneskelegemets indre og dissekerte
lig – så forsøger jeg at disekere sjæle
– Han måtte skrive bagvendt da dette
dengang var strafbart at disekere ligene
– Nu er det de sjælelige fænomener der
virker næsten farli og letsindi og usædeli
at disekere – | »