Edvard Munchs tekster og korrespondanse
Listen inneholder de 112 tekstene og brevene, som finnes i museets register og som er datert til 1889, enten faktisk, dvs. av Munch selv eller av avsender, eller av museet. Ikke alle er tilgjengelige i det digitale arkivet.
[Utsnitt fra teksten er ikke tilgjengelig.]
«logi, gør jeg din far bekendt med, hvad jeg videre agter at gøre, forat der skal ha været anledning for ham til at hindre det.»
«Maler Munck En Dame ønsker at tale med Jer. Telefon Tønsberg Per Telefon … Grand.»
«Det var svært morsomt at få brevet dit. Jeg var lidt ræd for, at du ikke skulde have havt godt af reisen. – Gid du nu bare kan holde dig fra uforsigtigheder, så du ikke blir syg igjen! –»
«Det var virkelig morsomt at høre, at du igjen sidder på Grand! Du er nok rent flink nu; men vær nu snil, vær forsigtig, så ikke du får tilfæl- der igjen. – Newfoundlænderen er skudt, så nu må jeg trøste mig med mynden. Den er jo for-»
«Charlotte reiser herfra imorgen Mandag med Mid- dags-Toget – og bor hos Søstrene Larsen i Karljohan»
«Se så, nu har da jeg også været på carneval. Så det er slig det! Det var forresten mor- somt. Palle var rent gal af al champagnen; ja, for du kan tro, der vankede meget af den, vi drak svært, synes jeg»
«Netop får jeg brev fra student Ras- musen. Han beder mig til studen- terballet den 3die April. Nu er jeg i styg knibe, hvad skal jeg gjøre? Siger jeg nei, så kan jeg heller ikke komme til xania, det går jo ikke; at være med ham på bal, det er jo mindre end tiltalende; for han er ‹jo› den ‹mindst›. – Dog synes jeg, jeg må sige ja bare for at komme til dig. – Moderen siger, jeg kan gjøre, som jeg vil. – Stakkers fyr, han får nok ingen taknem- melig dame i mig. – Dette var riktig kjedelig. Jeg tænker, jeg får la det skure og gå med. Skriv snart, kjære, så jeg får høre hvor- ledes du har det.»
«Det bedrøver mig i høi grad at høre, at du nu har været dårlig igjen. Slemme mand! Er det mening i at lægge ivei med arbeide så du rent ødelægger dig? Du kunde gjerne være lidt forsigtig, at jeg maser og beder dig derom, hjælper jo ingenting, endskjøndt jeg er»
«Mange tak for brevet dit. Jeg blev rent lei og ræd, troede der var noget rent galt på færde. Hvordan kan du finde på at komme med undskyldninger, du er da rar! Nu, men jeg var jo rasende u- takkelig den sidste aften, jeg efterlod mig vist ikke noget heldigt indtryk. Jeg var jo også»
«Mange, mange tak for bre- vene dine! Jeg blev så in- derlig glad idag, jeg fik nem- lig begge to idag. – Gundersen var her efter at have fulgt Jæ- ger til Laurvig; han fortalte at du lå syg. Jeg var så»
«Hvor morsomt at få brev igjen! Jeg syntes, det var fælt at være så længe uden. Der kan du se, hvor rar jeg er. Tænk, at like dine breve! Raringen min! Da jeg så fik høre, hvor udmær- ket du ser ud o.s.v. blev jeg så glad, at mit gamle hjerte»
«Det gjør mig forfærdelig ondt, at jeg ikke kunde kom- me idag eller i morgen. Mo- deren er nemlig dårlig, hun blev svært klein igår aftes, er dog bedre idag, så jeg håber sikkert at kunne komme torsdag, desværre er det umuligt før. Jeg fik forresten brevet dit sent i eftermiddag ellers hav- de jeg telegraferet idag, nu er»
«Hvorledes blir det, kom- mer dere til at bo i Åsgård- strand i sommer? –»
«Din ide er for glimren- de, fru Pedersens møn- ster vil blive sendt øie- blikkelig. Denne gang skal vi tale alvor. – Nu ser jeg jo tydelig,»
«Antageligvis kommer jeg til at reise torsdag den 13. med damp- skibet. Kommer noget iveien, skal jeg skrive, når jeg kommer. Skal jeg skrive til Nordstrand eller «Grand». Du er vel i byen så jeg adresser til «Grand», der træf- fer det dig sikrest – Kommer du nedover en trip med S.»
«Jeg var ude og reiste da Deres Breve kom hertil, og da jeg kom hjem laa Meisse syg, og har ligget hele Tiden, saa hun har ikke kunnet skrive heller møde Dem hvorover hun har været me- get lei. – Karl reiser til Kristiania imorgen og kommer sandsynligvis ikke tilbage før Onsdag – I den Tid han er borte, troede Meisse det var heldigst di mødtes; men hvorhen? Hun tror at komme op»
«hvori han rooste Normændene svært og sagde, at det var ham altid en glæde naar han \kunde gjøre/ Normænd en tjeneste. Saa bar det da afsted til Berlin; men billetterne havde været saa dyre, at vi \ikke/ havde raad til at blive der, vi kjørte med Ovnibus fra den ene til den anden ende af byen. I Dresden var vi 3 dage første aften var vi isammen med en landsmand paa Tivoli og morede os bra. Andre dagen besaa vi galleriet til vi fik ondt i Hovedet og maven med fanden til karle hollenderne gut, ja de no at se, det er rent mærkelig. Saa var det reisen fra Dresden til München i Dresden havde jeg faaet forstoppelse saa før vi reiste derfra maatte jeg kjøbe laxerolie. Saa maatte vi vente 6 timer i Eger. Saa tog jeg mig en dosis og maat- te holde mig rolig paa Stationen imæns gik Lærum og Jensen ud for at bese byen da havde 2 Mark igjen de havde Jensen da kom et stykke op i byen dem naturligvis og glor kommer en fyr som ser ud som en skikkelig borger og spørger om han skulde vise den omkring dem takket og var fornøet tilsidst kom den op til en gammel forfalden borg. Fyren ringer, … kommer en pige ud de føres ind og vises alle ting saa da dem skulde til at gaa saa kostet det en Mark Jensen havde haft uhyggelige Tanker det ante ham hvordan det skulde gaa tog Jensen den skikkelige borgermand i haanden og takket ham meget for hans venlighed o, sv. da dem vilde til at gaa saa sagde han at han ikke havde noget imod at faa til etpar glas Øl han maatte altsaa faa 50 fen. saa kom dem slukøret … tilbage til; som sad der grætten stin af for- stoppelsen; thi olien havde endnu ikke virket. 50 Fenning havde vi altsaa at leve 1 nat og dag saa kjøbte vi os et glas Øl som vi drak alle tre af og saa brød for resten da vi ankom til München havde vi ikke en eneste Fenning, men da var vi berget.»
« tak for brevet deres, det var saa hyggelig aa høre fra dem saa. Havde jeg ikke havt alle disse kjedelige familiebreve og takkebreve at skrive, havde de hørt fra mig for længe siden. Men gudskelov og tak nu er jeg ferdig med dem og vil herefter bare skrive til hyggelige mennesker, aa saa skriver jeg først til dem da. – De tror, jeg lever i en stadig rus de, aa ikke har en tanke tilovers for gamle venner, \men/ da tar de feil, jeg tænker ofte paa gamle venner. De maa huske paa halvdelen af dagen, sidder jeg alene her i hytten, mand min, han er jo paa kontoret.»
«Naar jeg engang imellem faar lyst til at skrive lidt til Dem, ved jeg aldrig, hvor De er. I Paris er De vel neppe i den varmen. I Kristiansand er der en mulighed for, at De er, men det sikreste er vel Kristiania. – –»
«Tak for dit siste brev det var rigtignok ikke meget opmuntrende i økonomisk henseende, men da du nu have fåt stipendiet vilde jeg være meget taknemlig om du kunde låne mig mo nogle penge Jeg er nemlig rent ille ute jeg skal den 9de på Kaholmen og eier ikke et øre, desuden er alle mine løsøre i Folkebanken så jeg ser ingen anden udvei end at bede dig. Hvis du vil låne mig skal»
«Ifald De ikke tager Deres Billede tilbage fra Pariserudstillingen anmodes De herved om snarest muligt at indsende Deres Stemmeseddel på Monteur.»
«Vi undertegnede malere ville herved udtale vort enstemmige ønske om, at statens stipendium i aar maa blive givet til Edvard Munch som den der utvilsomt hidtil blandt de yngste norske kunstnere har vist det ubetinget største umiddel- bare talent og som i forhold til sin produktion uden sammenligning har nydt mindst opmuntring»
«Tak skal Du have fordi Du skriver saa ofte til os, hvor er det godt, at Du er kommen vel frem og er frisk og har det godt, idag fik vi det sidste Brevkort, Aftenpostens Kritik og Dagbladets sendes Dig – forresten har der endnu ingen Kritik kom- men i Verdens Gang – Aftenposten er opsagt i denne Anledning. Thoresen lader intet høre fra sig –Vi er midt oppe i Flytningen. – Vår første Bestemmelse at vente en Stund er hævet ved at Hansen har leiet Carls, dette fik få vi bestemt vide for nogle Dage siden – saa var Reise altsaa bliver i al Hast – under megen Gjenvordighed – idet \er/ Flytning»
«Nu er vi da kommen til vort Bestemmelsessted, – men ikke til vore egne Værelser, da Haand- værkerne endnu ikke ere færdige, vi boer altså hos Eriksens under og har det noksaa bra. – Imidlertid gjøres der alt for at vi skal faa det godt og pent. – Den store stue bliver smagfuldt malet, terracottafarvet. – Jeg skulde ønske Du kunde see hvor hygeligt vi faaer det. – Gud – ske Lov, for at Du har det godt, – idagmorges fik jeg»
«Vi vente nu hver Dag på at høre noget fra Dig, – men vil ikke vente med at skrive, da Du muligens kunde være i nogen Pengeforlegenhed. –*»
«Gud styrke Dig og give Dig Trøst i denne tid; – ingen anden kan gjøre det. – Papa ved Du har faaet en pludselig Sygdom og Du ved han er gammel, saa der ikke var nogen Rimelighed for at skulle komme sig. Nu er han vandret hjem. Vi ere saa bedrøvede for at Du skal taa denne Efterret- ning saa langt borte; – men Du man jo vide det, – Du ved han var en from Christen, saa han er gaaet ind i en salig Evighed – saa vi maa ikke være fortvilede, vi man bare søge Kraft der hvor Papa søgte den – om vi end synes Hjertet er koldt og stivt ligeover for Herren. –»
«Iaften fik vi dit Telegram – saa – nu ved Du det alt. – – Andreas telegraferede igjen til Dig, at Begravelsen allerede er over – men og vi haaber dette Telegram naaer Dig, skjønt det stod intet Nummer i din Adresse.»
«Isøndags var alle Bjølstads her – vi havde Middag – de var fra Morgenen her, ‹Moes› var og med. – Glædelig Jul! – hils Fru Gutzeit –»
«Forklæde og en Taske. Er det noget Du trænger til saa skriv endelig – og i al Fald ønskede meget snarest at faa et Brev- kort fra Dig – Husk nu paa med 1ste Plads Jernbane; det skal nok jeg klare –»
« Neuilly – Rue de Chartres No 37 Paris »
«Tak for brevet til Laura og mig. Du har nu vel faaet tantes brev med beskrivelser over alt, saa det bliver vel gjentagelser. Papa var bleven bedre med alle sine religionsskrupler de par sidste maaneder; men andre slags anker havde han nok. Han var dog i stadigt godt humør. Vi havde det grulig hyggeligt søndagen før han blev syg. Vi var allesammen i Munkerud kapel, som ligger en liden vei borte. Da gik han saa raskt, at vi ikke kunde holde trop med ham. Vi havde det varmt i den store stuen, og papa kosede sig saa. Han var aldeles indtaget i stuen; han syntes den lignede, stuen i «en gammeldags juleaften.» Han sagde den dagen, at vi næste søndag endelig maadte have familien hos os for at beundre vor leilighed.»
«Alt går sin jævne gang her.»
«farbe farvel da sa jeg og tog dem i Hånden.»
«God dag { … }God dag – jeg vilde gå bort til mit arbeide – Du Munch – ja»
«Det er nok noget galt hjemme hos dig –»
«øinene – Opvarterne så bort { … }mod mig –»
«med hæ den ene hånd over maven.»
«på disse linjer jeg ved ikke hvorlænge det så så mærkværdigt engelt enkelt og naturligt ud – som det skulde så være.»
«Jeg var atter på mit værelse –»
«J så på»
«se v hvor alle de rare hoderne som kikker fra samme kant –»
« … »
«Det var så mange småting – som dukket op – små begivenheder som naget mig – Ord som hadde såret – jeg hadde været kold – is – når han var blød og vilde ha forsoning – \Og han var så blød./»
«{ … }Jeg sidder alle alene m til jeg ikke holder længer ud. Så går jeg ud for at træffe venner.»
«De yngste»
«så trist – hun kulde jo komme … hvorfor var han da ikke gla – som han var gla når den andre kommer –»
«Der lå han midt med hode midt i { … }puden og dybt ind i den. Armene tunge og trætte nede i dynen. { … }Det var noget fremmed over ansigtet – … det var mindre og ligesom rødsminket –»
«Jeg liker ikke lyset – jeg synes best om månen når den er slig bag skyerne – det er så deili hemmelighedsfuldt og {l}Lyset er så indiskret.»
«Vi havde været sammen næsten hele formiddagen – { … }Hun havde vist ham alle de vakreste partier. Hun ‹husk›»
«De var på hjemveien De gik forbi hytter med {f}gjerder haver foran – og frugtræer og gjærder. Man ska Man skvat lidt hva var det – og så kikket man lige ind i hodet på en gammel kjærring der stod og stille i døren og så på dem med en klud i hånden. Hvor hun vak Fru Der var et ba par bitte bitte små stul støvler sat op på {h}gjærdet med sålerne op – dyvåde og ful med huller og lapper. – Så skvat Fru P

«Hvad hun vilde { … }have sagt – Han tænkte på om hun ikke syntes han var en dumrian som ikke havde gjort det – og at hun lo af ham derfor»
«{ … }Han var på veien forat … og ta det sidste farvel før reisen – … var hun hans – Han kom altfor tidlig til mødestedet – så ga han sig til at spadsere op og ned.»
«Der var gået 8 dage siden han tog farvel med hende under i skoven { … }ved grønlien»
«Frøken og Mo»
«Man reiste sig fra det store bor.»
«Hun k { … }gik nedover Karl Johan der på den side på den anden side af fortovet. Den sorte kjole sluttet hæn om Krop hendes { … }på { … }fyldige skul»
« … {D}Nu må du»
«E –»
«Så langt tilbage jeg husker var han over 70 år – liden og tør og indskrumpet – men altid»
«En rædsel kom over ham – var han da alt gammel – han der endnu ikke havde levet»
«{ … }Goddag Bertrand er Du også ude idag fært den må vi ‹gagn ha› moro og finde på noget – og så gik de og drev op og og ned en stund og spøger skulde finde på noget. Snart k traf de ogs{ … }å Strøm gående med ludet og Hoved og hænderne i lommerne og så en Fruntimmer S … må vi ha tag foreslog Nu tar vi … noen p{ene}iker med { … }os og så går vi ud på attelieret foreslog Nansen

«Bran»
«Jeg skvat lidt op bøiet ned hovedet kom hun mod mig. Hun hu så mig ind i øinene Jeg følte jeg var { … }distrait»
«{ … }De stod alle og så på vandet udover –»
«Det var regnveir han ventede og ventede ‹–› Drev op og ned ad veien han kunde ikke De hadde været sammen b så længe i skoven og moret sig fortræffelig – Han skjønte at hun hadde likt ham godt – Samtalen hadde faldt så let han hadde lat munden gå følte uden at { … }føle sig ikke generet – Han hadde ikke været kjedelig det skjønte han Hun var ikke så hoven enda – og så dei vakker for i grund fært pen da hun var meget penere sån end når hun gik ‹stri› på gaden skouen med { … }den rø høirøde {p}bebehat og de løse bånd og så den tynde lyseblå sommerkjole. – Hun { … }var ikke ræd for at vise benene si{ … }ne heller – ‹{sydde}Kjolen› kjolen var hadde ‹tafset› til en … kvist og så drog hun nokså høit op næsten helt op til knæet»
«Det var en mørk Februareftermidda … og – … Grand var uhyggeli idag – man sad stille – og drak sin kaffe – noen spilte domino –»
«‹La› os ta en burgunder mens vi venter –»
«Han tæn»
«Frøken – sa han alv og så hende alvorlig indi øinene Jeg – jeg er imellem så ræd – jeg imellem tror – jeg ikke – – at at jeg kan holde h a noen mer – jeg har – ser de – – Engang – holdt { … }jeg a en dame … … – å jeg tror ikke man kan holde a flere end engang –»
«Om vi nu – lige strax gik hen og giftet os – sa og han og lo – – Hun gik»
«Jeg»
«Han fik det noget af samme udtrykket som han havde på det fotografiet der han var så morsk.»
«Hils tante og tak for brevet og det tilsendte. Hvorfor jeg ikke før { … }oftere har skrevet kommer deraf at jeg har været temmelig dårlig og Nu er jeg meget bedre og kan være oppe o{g}m formiddagen Det har været samme tilfælde som de for to år siden. { … }Mave katarh og nervøs hjerteklap.»
«Min adresse er «Hotel de Champagne, Rue La Condamnie 62.» Jeg befinder mig udmærket vel her, luften er deilig; det er som i September. Jeg Kjelland og Løchen bor i samme hus og har det meget hyggeligt. Imorgen begynder vi antagelig på atelieret hos Bonn{ … }at. Det er en ud umådelig trafik i gaderne man blir rent gal i hodet.»
«{V}Jeg bar nu flyttet Min adresse er Neuilly Rue de Chartres 37. Neuily \Paris/»
«Vel ankommen … og føler mig ganske bra heroppe. Det er deilig luft dog endel vind. – Send op snarest malersagerne: de to rammer som jeg talte om samt mindst 2 tuber hvidt a 1 kr. og»
«Tak for pengene der kommer godt til nytte. Der vil vel blive endel udgifter for mig nu efter sygdommen.»
«Jeg har ikke kunnet find{et}e sådant sted som vi talede om – men jeg har derimod leiet et hus – et n svært hyggeligt hus lige ved søen et stykke fra selve Aasgaardstrand med have. … og for sig selv prisen er 70 kr for sommeren og 3 udmærkede pene værelser. Der er en Pige fra et nabo- huset som kan gå os til hånde når»
«Vi er nu kommet nogenlunde i ro her går hos Bonnat om formiddagen; – det vil sige fra 8 til 12. Kl. 8 spiser vi br franskbrød og drikker chokolade – går så hos Bonnat spiser så {F}frokost – { … }med et par varme retter – så driver»
«Tak for brevet og pengene Det kom godt til. Det har gået nokså fort med penge{ne}r – men så har jeg rigtignok kjøbt endel nødvendige ting ind som malersager og sko og sådant. – Veiret er nu nokså ekkelt og råt om det end ikke har været kuldegrader. Det er så kalt inde næsten umuligt at få det varmt det går for en halv franc brænde om dagen. Men jeg { … }befinder mig forresten vel»
«Jeg har først idag fået efterretningen om dødsfaldet Jeg telegraferte med detsamme om for at få vide om jeg kunde komme tidsnok til begravelsen. Først {e}Efterpå så jeg i Morgenbladet at det er for sent at den allerede skal foregaa idag.»
«Jeg har fået alle eders breve; det er forunderlig at ikke mit brevkort kom så sent – var det fordi jeg ikke satte Hauketo i adressen? – Pengene har har jeg også fået. Jeg har nu rundeligt for lang tid jeg har jo også fået fra Schou han sier at jeg skal male et billede for pengene.»
«Tak for breve{n}t og pengene – {hvilke}Du ved forresten at jeg ikke vil Du skal sende penger – jeg greier mig altid – Jeg havde sendt dem strax tilbage – hvis jeg ikke vidste at jeg kommer hjem om en tre ugers tid – – Jeg var rigtignok for en tid siden i en smule knibe men det skyldtes Sønstehagen – der idetheletaget er en sørgelig fremtoning – Jeg skal fortælle Dig om ham { … }når jeg kommer hjem – Jeg tror han skal reise hjem nu – og kjender jeg ham»
«Jeg tænker så på hvor forfærdelig denne tid har været for eder allesammen. Så v{ … }ondt det var for mig at få efterretningen og om {P}papas død … så forstår jeg dog at det må ha været endnu værre for eder. Jeg fik ikke vide det før onsdag den 4de altså en dag efter begravelsen. Hertzberg»
«Jeg var så gla da jeg fik dit brev, det var da rigtig godt at du gik til doctoren, så du fik vide at det ikke var alvorligt. {D}Nu blir du vel rigtig bra ligeså bra som jeg for jeg er nu så frisk som jeg noensinde har været. Og så kommer du ind til karnevalet hvis der bliver noget for det må du naturligvis. Du må komme»
«Jeg har været indom { … }Grand hver dag og spurt efter brev og så fik jeg da endelig igår og så satte jeg mig vel fornøiet og smilende i skjægget bort i en krog og læste. det.»
«Når du kommer kan vi jo træffes et sted f.ex ved stortorvet. Du må skrive mig til ved hvilket klokke- slet. Du kan si din mor at jeg bor på landet så blir hun roligere.»
«Jeg må vel få lov til at si kjære?. Jeg sidder her i stuen og har intet at bestille og så ved jeg ikke hvorfor jeg \ikke/ ligeså godt kan skrive til Dem. Om ikke for»
«Jeg må bede dem om en tjeneste. Jeg har statens stipendium

«Vi undertegnede Malere ville herved udtale vort enstemmige Ønske om at Statens Stipendium

«Jeg har ventet meget på at få høre fra dem og på fotografiet de har naturligvis levet i en { … }stadig rus så de ikke har { … }havt en tanke tilovers for deres gamle venner. Tak skal de ha fordi jeg fik det nu da Fotografiet syns jeg ikke er så godt som det de viste mig hvor de er»
« … … sen … ‹mmen› … aldri aldri komme igen … mer aldri aldri – … tover landeveien … … og hænderne … lomme … … de … er – ‹så kan hun› … godt … var ydmyget – Han ble hed … tanke på det som var hændt … g … ‹endene› i ‹ørene› på ham … tter gik han igjennem i tankerne … sseret – … … s … … dem latterlig – … – ‹Å› han hadde indbildt … »
«Fru Heiberg kom bort til ham Hvor han hadede fru Heiberg Hun kom bort til ham Så kom fru Heiberg bort til ham – Hvor han hadede henne – Er de hed sa hun blødt – Hun slog op en vifte – og viftet ham – Hun så på ham nu i mørket med store ‹såre› sorte øine – Hun var vakker der i halvmørket – men han vilde aldrig ‹tilgi› hende – han hadede henne Jeg må gå sa han så Så tog han farvel og gik»
«de langt { … }‹in›dover til P der skal Jeg også det var morsomt da må ‹du› komme og besøge mig. Jo tak. { … }De satte sig ved siden af hverandre»
«Bark Kristine af Stavanger – vrag i nordsøen mandskabet forulykket –»
[Utsnitt fra teksten er ikke tilgjengelig.]
[Utsnitt fra teksten er ikke tilgjengelig.]
«Skal blot læses af mig»
«I Skal brændes gjennemgåes efter min død af forståelsesfulde … frisinnede mennesker»
«Vil du være så snil at gå op til {k}Kirkedepartemen{et}tet med indlagte skrivelse så får du udbetalt mit stipendium

«Undertegnede der siden i Høst for den ene Halvpart af Statens Stipendium har arbeidet i Paris ud\n/der v\V/eiledning af Bonnat anmoder herved ærbødigst om at få udbetalt den resterende Halvpart af Statens Stipendium. Pengene bedes leveret til Student Peter Andreas Munch.»
«Undertegnede tillader sig herved at ansøge Studentersamfundets b\B/estyrelse om at få låne eller leiet Samfundets store eller lille sal til en Udstilling af malerier under de betingelser som bestyrelsen måtte fastsætte.»