August Strindberg

Johan August Strindberg (1849–1912)
Svensk forfatter. Ble kjent med Munch i Berlin høsten 1892 og traff hverandre i Paris i 1896 der de samarbeidet bl.a. om å lage heftet Quickborn. Portrettert av Munch.

Relaterte personer

Les mer

Brev og brevutkast fra Edvard Munch til August Strindberg

I det digitale arkivet finnes det 2 brev/brevutkast til denne mottakeren.

Ukjent eier, Brevs. 167, Fotostatkopi i Nasjonalbibliotekets samling (PN 204).    Brev. Ikke datert. [Teksten er ikke tilgjengelig ennå.]
Ukjent eier, Brevs. 167, fotostatkopi i Nasjonalbibliotekets samling (PN 1032).    Brev. Ikke datert. [Teksten er ikke tilgjengelig ennå.]

Brev fra August Strindberg til Edvard Munch

I det digitale arkivet finnes det 9 brev fra denne avsenderen. – Hvis lenkene nedenfor er aktive, er brevene publisert.

Munchmuseet, MM K 1693.   Brev. Datert 12.06.1893. 
« Herr Edvard Munch. Artist. Maler. Adresse: Herr G. Türkes Weinstube: Ecke  Under den Linden u. Neue Wilhelmstrasse. Berlin (Germany.)» 
Munchmuseet, MM K 1694.   Brev. Ikke datert. 
«AUGUST STRINDBERG Ancien Attaché a la Bibliothèque Royale de Suède Médaille de la Société Impériale Russe de Géographie Membre de la Société Astronomique de France, de la Société des Auteurs et Compositeurs Dramatiques a Paris et de l’Alliance Française» 
Munchmuseet, MM K 1695.   Brev. Datert 01.07.1896. 
« Monsieur Edvard Munch. 32 rue de la Santé. EV Kommentar» 
Munchmuseet, MM K 1696.   Brev. Datert 04.07.1896. 
« Monsieur Edvard Munch. 32 rue de la Santé. EV Kommentar» 
Munchmuseet, MM K 1697.   Brev. Datert 19.07.1896. 
« Monsieur Edv. Munch 32 rue de la Santé EV. Kommentar» 
Munchmuseet, MM K 1698.   Brev. Ikke datert. 
«August Strindberg» 
Munchmuseet, MM K 1699.   Brev. Ikke datert. 
« Edvard Munch. Målaren. Kristiania \Profs. Jacobsens Klinik/ \Kj.havn/» 
Munchmuseet, MM K 1700.   Brev. Datert 20.07.1897. 
« Artisten. Maleren Edvard Munch. Grand Hôtel. Kristiania.» 
Munchmuseet, MM K 1701.   Brev. Ikke datert. 
«un corps inerte; le noeud vital était coupé et un cadavre marchait ici dans son convoi mortuaire.» 

August Strindberg er omtalt i følgende tekster

Munchmuseet, MM K 345.   Brev fra Sigurd Høst. Datert 30.06.1914. Se s. 1
«Ja min grafiksamling ja, den er i en lykkelig fremgang og glæder sig til at dække min store stues vægger. Du vet at dødsscenen har jeg alt faat løfte paa, og saa higer jeg efter Mädchen im Hemd, Kys (nakne), Strindberg, piken paa sengkanten, ung pike (165), samt fremfor alle trøst, som Lolly faar blanke øine av at se paa. Som varamænd eller suppleanter opstilles 115 Selvportræt og 114 Obstfelder. –»
Munchmuseet, MM K 1181.   Brev fra Jens Thiis. Ikke datert. Se s. 1
«1) Har du bemerket hvad jeg har skrevet om Adolf Paul, den slyngel, i hans forhold til Strinberg?»
Munchmuseet, MM K 1616.   Brev fra Ragnar Andersson. Datert 12.06.1936. Se s. 1
«Undertecknad, som redan någen år är sysselsatt med utarbetandet av en vetenskaplig avhandling om Strindberg efter den stora krisen, tager sig härmed friheten att fråga, huruvida de brev som Strindberg skrev till Eder äro tillgäng- liga för forskningen och om Ni i så-»
Munchmuseet, MM K 1617.   Brev fra Kaleb Andersson. Datert 24.07.1913. Se s. 2
«äga hundra kronor och för dem skulla jag inget hellra vilja ha i utbyte än Eder Strindbergs litografi. Strindbergs oerhört stora betydelse för oss – det unga Sverge – känner och förstår Ni nog. För oss är han icke titanen – han är en människa som lidit och kämpat och givit sig själv i varje rad, han har givit ord ått det vi i en stilla stund anat och det vi i en bitter stund lidit. Han var »den vise som gjor- de natten till dag med sitt skarpa öga.« – Här kom jag att tänka på Eder härliga sam- manställning av svart och vitt»
Munchmuseet, MM K 1699.   Brev fra August Strindberg. Ikke datert. Se s. 2
«»
Munchmuseet, MM K 1702.   Brev fra Frida Strindberg. Ikke datert. Se s. 1
«Sie haben Dagny Juel gemalt. Wo ist das Bild? Darf u. kann ich es reprodusieren lassen, photographiert bekommen? Kann man es kaufen? Mein Strindbergbuch Kommentar ist fertig. – (:für Herbst:)»
Munchmuseet, MM K 1854.   Brev fra Adolf Paul. Ikke datert. Se s. 1
«Strindberg har fått en flicka, sitt qvinnohat trogen. För mig dryper alla mina blifvande barn allverdens väg, till stor skada för menskligheten. Hvad göra dina? Helsa mina fiender – undantagandes de litterära byteshand- landena – jag mener de som»
Munchmuseet, MM K 2139.   Brev fra Hanni Esche. Ikke datert. Se s. 2
«Bitte die andere Tinte zu entschuldigen! In der „Wiener Mode” einer Zeitschrift ist Strindberg abgebildet. Als Unterschrift steht Edmond Munch. Die Kinder sind wohlauf, und gehen täglich eine Stunde spazieren.»
Munchmuseet, MM K 2683.   Brev fra Albert Kollmann. Datert 28.02.1912. Se s. 1
«In früherer Zeit war ja kein Anderer in München u. ich gab Ihre Collection von der Secession Wien an Littauer schon damals merkte ich, dass er selbst Nichts versteht. Er sagte mit brutaler Berührung einer Radierung „ich möchte so was nicht haben” und als am Tag danach verkauft wurden (sogar sogleich mein Portrait) da schmeckte dem Juden das Geld gut. Im Lauf der Jahre ist das Geschäft des Littauer so geschmacklos geworden – Überladene Glaskasten Tag u Nacht auf der Strasse, sieht aus wie ein Laden, wo man Süssigkeiten kaufen kann. Meist schlechtes und Geschmackloses darin. Schicken Sie bald einen Aus- lieferungs Schein! Es wird eine sehr gute Affaire, wenn öfter und ein Cabinet ausstellt. Dann will er aber nicht, dass noch ein Anderer – u besonders Littauer nicht auch Lager hält. – Soeben waren 2 Königl Princesses in Ihrer Ausstellung und ich musste erklären, besonders für Strindberg interessiere sich die eine. Ich habe das Gefühl, dass es nicht schadet, dass ich nach München gekommen. Ich will noch so lange bleiben bis ich – in 5 – 6 Tagen wieder Nachricht von Ihnen habe, u. was Sie wünschen, das schreiben Sie mir bald. Alles wird pünktlich besorgt»
Munchmuseet, MM K 2910.   Brev fra Julius Meier-Graefe. Datert 24.06.1896. Se s. 2
«Wie kann denn Dauthendey solchen Torf zusammen- reden! Allerdings sitzt Stachu in Untersuchungshaft, aber nachgewiesen ist ihm nichts, wird auch kaum ge- schehen. Seine erste Frau, die Martha, ist zwar an Blu- tungen aus dem Uterus gestorben, aber in seiner Ab- wesenheit, und als man ihm die Sache telegraphirte, ist er sofort aus Kopenhagen zurückgekommen; das dürfte wohl zu seinen Gunsten sprechen. Auch Ducha ist jetzt wieder in Berlin, wohnt bei der Familie der Verstorbenen. Ein Rechtsanwalt ist beschafft, und wir hoffen das Beste. Sorgen Sie nur dafür, daß Strindberg keinen Unsinn nach Norden schreibt.»
Munchmuseet, MM K 2980.   Brev fra Elisabeth Förster-Nietzsche, Nietzsche-Archiv. Datert 08.03.1909. Se s. 2
«In der letzten Zeit sah ich Ihre Ra- dierung von Strindberg. Es war mir sehr merk- würdig, weil auch ich gerade mit Strindberg beschäftigt war; seine Briefe waren mir in die Hand gekommen, da mich ein vortrefflicher Schriftsteller, Herr Strecker, darum gebeten hat- te. Nun höre ich, dass Strindberg eine Annonce in die Zeitung gesetzt hat, dass er seine Nietzsche- Briefe gern wieder haben möchte; offenbar weiss Herr Strindberg nicht, wem er sie gegeben hat und was daraus geworden ist. Früher hat er»
Munchmuseet, MM K 3085.   Brev fra Gustav Schiefler. Datert 11.02.1906. Se s. 3
«und wiederzusehen. Wäre es nicht möglich, dass wir das Portrait von Graf Kessler herbekämen? An Portraits haben wir ausgesucht Schlittgen, Strindberg, den Mann in dem hellen weissgelbe Anzug, den Franzosen und die blaue Dame, wenn diese beiden von Dresden zurückzuer- halten sind, und einige Kinderpor traits. Von den älteren Bildern das junge Modell, der Tag darnach, die Eifersucht, Monna, „das Weib”, die Strasse mit den entgegen kommenden Menschen; dann 2 von den Bildern mit der Brücke, auf der die Mäd chen stehen, und eine ganze Reihe»
Munchmuseet, MM K 3092.   Brev fra Gustav Schiefler. Datert 03.05.1906. Se s. 1
«mung findet sich der Na- me Strindberg. Auf meinem Exemplar ist die zerflatternde Umr Gestalt des Weibes in der Umrahmung und der Name Stindberg. Wie kommt das? Ist der Name nachher verkehrt ge- schrieben? Spätere Blätter schei- nen wieder „Strindberg” zu haben.»
Munchmuseet, MM K 3226.   Brev fra Gustav Schiefler. Datert 30.11.1914. Se s. 4
«2. Das hiesige Thalia-Theater geht mit dem Jahreswechsel in neue Hände, und wie wir hoffen, in sehr gute Hände über. Der neue Leiter, Röbbeling mit Na- men, beabsichtigt, von Strindberg einige seiner phantastischen Stücke zu bringen, und ich bin nun beauftragt, bei Ihnen anzu- fragen, ob, und zu welchen Bedin- gungen Sie geneigt sein würden, die Dekoration zu übernehmen. Das Theater ist nicht mehr in dem alten Gebäude, sondern seit 2 Jahren»
Munchmuseet, MM K 3228.   Brev fra Gustav Schiefler. Datert 11.01.1915. Se s. 1
«Ich komme noch einmal auf meine Anfrage wegen der Deko- rationen eines Strindberg-Stückes auf dem Thalia-Theater zurück Ich sprach neulich mit dem Direktor Röbbeling persönlich. Er denkt in erster Linie an die Folkunger, in zweiter an die Kro- nenbraut, und wünscht sich sehnlich, Sie möchten ihm wenn auch nur in einer Farbenskizze Ideen für die Dekoration ange»
Munchmuseet, MM K 3428.   Brev fra Emil Rudolf Weiss. Datert 03.03.1898. Se s. 2
«Ich lese zur Zeit ein neues Buch von Strindberg „Inferno”, welches sehr interessant ist. Er erzählt darin von einem Buch „Sylva sylvarum”. Ich erinnere mich, dieses Buch einmal bei Dir in Paris gesehen zu haben und wollte»
Munchmuseet, MM K 3432.   Brev fra Emil Rudolf Weiss. Ikke datert. Se s. 4
«dass die Markt Brandenburg wunderschöne Landschaften hat. Wie herrlich wäre es, wir könnten in Paris wieder einmal zusammen sein! Ich würde gerne auf vieles verzichten, wenn ich dort sein könnte, man hat ja unendlich mehr dafür an der Stadt und dem, was sie einem giebt. – Wegen Silva Silvarum werde ich an Strindberg selbst schreiben und danke Dir für die Adresse. – Möge uns das Schicksal recht bald wieder einmal zusammenführen!»
Munchmuseet, MM K 3625.   Brev fra Emil Schering, Deutscher Kunstverlag A-G Quickborn. Datert 09.06.1898. Se s. 1
«Meine Drucksachen-Sendung (Strindbergs Samum, Början af , Förvirrade Sinnesintryck ) haben Sie erhalten? Ich habe Strindberg noch um ein ungedruckter Ma- nuscript gebeten.»
Munchmuseet, MM K 3626.   Brev fra Emil Schering, Deutscher Kunstverlag A-G Quickborn. Datert 21.06.1898. Se s. 2
« Ausser \auf/ ‵Samum′ mache ich Sie noch auf Strindbergs „Upp till solen” auf- merksam, das sich unter den Ihnen von mir eingesandten Drucksachen befindet und bestimmt in das ‵Quickborn′ -Heft kommt: es enthält nach Str.s eigener Mit- teilung seine ganze Lebensanschauung in nuce!»
Munchmuseet, MM K 3627.   Brev fra Emil Schering, Deutscher Kunstverlag A-G Quickborn. Datert 23.07.1898. Se s. 1
«Ich bestätige mit ergebenstem Dank Ihre werte Zuschrift mit Poststempel vom 21. Juli; ich erwarte die gütige Übersendung des Strindbergschen Textes; ich erwarte die gütige Zustellung wenigstens der Hälfte des Materials zum 1. August und bitte sehr gütigst bis zum 15. August spätestens den Rest einsenden zu wollen. Das Honorar von vierhundertfünfzig Mark wird Ihnen der Deutsche Kunstverlag Act. Ges., dessen Director Herr William Wauer ist, zusenden sobald das ganze Material in unseren Händen ist.»
Munchmuseet, MM K 3630.   Brev fra Emil Schering, Deutscher Kunstverlag A-G Quickborn. Datert 02.03.1899. Se s. 3
«Ihnen kann ich nur den einen Rat geben: übergeben Sie die Sache einem Berliner Rechts- anwalt. Etwa Paul Jonasx, dem rechtlichen Beistand der Freien Bühne, oder Grelling xx der Strind- berg erfolgreich gegen die Denun- tiation seiner „Beichte” verteidigt hat.»
Munchmuseet, MM K 3739.   Brev fra Verlag des Kreises, Kreis Graphischer Künstler und Sammler. Datert 20.07.1923. Se s. 2
«Weg aus den Zweifeln der Ip\b/sen-und Strindhbergzeit aus bis an die Klassik der letzten Werke verfolgt. In diesen Bildern hat sicht erfüllt, was wir nach dem ewig problematischen und fragmentarischen der letzten Jahrzehne\it/e erhofften; an Stelle des nur fragenden Künstlers suchten wir den, der Ant- wort gibt aus dem Besitz einer reichen und reif gewordenen Natur. Hier hat sich diese Sehnsucht erfüllt: vor der Grösse und Klarheit dieser Arbeiten wird man weit und frei und sehr dankbar.»
Munchmuseet, MM K 4417.   Brev fra Karen Bjølstad. Datert 11.12.1892. Se s. 3
«Af Dagbladet igaaraftes saa vi, at Du har leiet Atelie og maler A Strindberg – Aftenposten har ogsaa optaget samme Notits og at Du skal udstille i Berlin. – Du kan sende hid de Kritikker Du vil skal komme i vore Blade, Andreas oversætter dem og Ludvig expederer dem videre. – Bladet med dit Billede og Biografi, kan Du og sende. – –»
Munchmuseet, MM K 4422.   Brev fra Karen Bjølstad. Datert 23.01.1893. Se s. 2
«– Inger var hos Dr. Arentz forleden, han var uhyre interesseret for Dig, drog frem en Skuffe, hvor han havde samlet Notitser om Dig, og hvilke han skulde vise Aubert sagde han. – Andreas var her i Søndags, vi havde sendt invitation saa han kom med Carl og var her hele Dagen, – han fortalte at der paa Rigshospitalet er 20 unge Doctorer, der ere saa begeistret for din Sag. –      Dersom Du havde Anledning, saa burde Du see at faa malt i Pastel samlet flere af de berømte mere fremragende personligheder, sammen, altsaa – saasom Drackmann, Strindberg Sinding, Heiberg om mange flere, Du kjender, – det ville vist gjøre Lykke, – Andreas talte om det i Søndags, han ønskede Du havde gjort det‹!› –»
Munchmuseet, MM K 4532.   Brev fra Karen Bjølstad. Datert 14.09.1896. Se s. 1
«Det er nok sent paa Aften, men jeg vil dog alligevel skrive lidt: vi Inger Laura og jeg sad iaften og læste Aviser, og skræmte hverandre op. – Det var da den Hvirvelvind, der blev telegraferet om, men – iblandt Millioner af Mennesker skulde det jo være underligt om der nettop skulde være tilstødt Dig noget i den Anledning. – Vi faaer da ikke tænke sligt.      Tak tak for Brevet dit; det var da beroligende at høre, at Strindberg er reist fra Paris, stakkels syge Mand. – det var ondt at tænke paa at han var din Omgangsven; – der maatte da følge megen Uro med ham. – og var han altsaa ikke ufarlighet ter»
Munchmuseet, MM K 5057.   Brev fra Peter Andreas Munch. Datert 15.12.1892. Se s. 2
«Skulle der komme nogen Kritik, du ønsker optaget i norske Blade – saa kan du sende mig den – jeg skal oversette og sende ind – Bladene her vil nemlig ikke selv paatage sig Oversettelsen – det stod nylig en liden Notis endog i Aften- posten, om at du malede Strindberg og skal ha’ ny Udstilling.»
Munchmuseet, MM N 25.   Blandet (notat, utkast) av Edvard Munch. Datert 1912. Se s. 2
«De{n}t begyndte med Røda Rummet Kommentar for os {–}Nordmænd – den ‹verste› …  heder Strindberg – det var jo ved siden af  …  nogle andre Forfattere der  …  var med at ‹lage› …  –»
Munchmuseet, MM N 25.   Blandet (notat, utkast) av Edvard Munch. Datert 1912. Se s. 3
«{ … }Strindberg er væk – en vend er væk –»
Munchmuseet, MM N 36.   Notat av Edvard Munch. Datert 1918. Se s. 3
«Frisen er ikke, som gjentagende fremhævet av kunstanmelderne, påvirket af tysk tankegang eller af Strindberg»
Munchmuseet, MM N 36.   Notat av Edvard Munch. Datert 1918. Se s. 3
«Den var planlagt længe før, mange utkast og flere af felterne var utført længe før mit første Berlinerophold og samværet med Str –»
Munchmuseet, MM N 129.   Notat av Edvard Munch. Datert 1934. Se bl. 1r
«Jeg vil fremhæve at jeg  …  min skrivelse til Musæumsdirektør Gauffin var det som et tilbud til overveielse at jeg sendte Strindberg og jeg vil atter fremhæve at det var impulsivt –»
Munchmuseet, MM N 222.   Blandet (notat, utkast) av Edvard Munch. Datert 1935–1943. Se bl. 1r
«D Der var da Strindberg og vor kres var venner af Gauguin som da var ‹på›Tahiti samt van Gogh – Der var i kredsen osså ve venner av Verlaine der var død og Malarmé og Mercure de France kressen – – Der var osså ‹Merill› – En tid kom Oscar Wilde –»
Munchmuseet, MM N 253.   Brevutkast fra Edvard Munch til Ragnar Hoppe. Datert 1929. Se bl. 1r
«Det har osså intreseret mig at de hen nævner henfører det sjælelige i min kunst i forbindelse med Min kunstunder til nordisk sjæleliv – Jeg har ærgret mig heroppe hvor { … }at man har påduttet mig tysk «det tyske» de (Uanseet min høiagtelse for det ypperlige T store tyskere har ydet i Kunst og filosofi) Vi har jo heroppe Strindberg – Ibsen og andre – (osså Hans Jæger) SSøren Kirkegaard har jeg mærkeli nok først læst det sidste år – Så er det Ruserne Dostojevski – Naturligvis er der osså Nietzsche som dog ikke så meget har intreseret mig – –»
Munchmuseet, MM N 790.   Brev fra Edvard Munch til Inger Munch. Datert 20.1.1893. Se s. 2
«– { … }Vi 5 { … }skandinaver – Strindberg, Gunnar Heiberg, Drachmann og jeg og en Paul er omtrent stadig sammen, og træffes i en liden vinkneipe –»
Munchmuseet, MM N 820.   Brev fra Edvard Munch til Karen Bjølstad. Datert 1896. Se s. 2
«Strindberg er reist hjem til Sverige – han er vist under lægebehandling for sindsygdom – han havde så mange rare ideer – lavet guld, og fandt ud at jorden var flad – og at stjernene var huller i himmel-»
Munchmuseet, MM N 1100.   Brev fra Edvard Munch til Inger Munch. Datert 1896. Se s. 1
«Jeg er sammen med Obstfelder om dagen og af og til { … }med Strindberg { … }der nu er nokså gammel –»
Munchmuseet, MM N 1951.   Brevutkast fra Edvard Munch til Harald Nørregaard. Datert 1908. Se s. 3
«{ … }Stockenström sier jeg – – Det var en svensk Billed- hugger der dengang i Paris gjorde1897 gjorde Opsigt i Paris, 1ste Præmie på Salonnen og af Strindberg opreklameret»
Munchmuseet, MM N 2072.   Brevutkast fra Edvard Munch til Jens Thiis. Datert 1934. Se bl. 1v
«Oprigtig talt må jeg ha den opfatning at StrinStrindbergportrættet er kommet som en bombe i Stockholm De syns vel det har været mer end en taktløshet – Svenskerne maler jo altid Strindbergsom et med et stiliseret idealhode»
Munchmuseet, MM N 2173.   Brevutkast fra Edvard Munch til Rudolf Broby-Johansen. Datert 11.12.1926. Se bl. 1v
«Det er ganske rikti at mine ideer modnedes i under Bohemens Tid eller { … }Hans Jægers tid – Hans Jæger støttet mig. – Det har været en feil når såmange har vil det ha det til at det var under Strindbergs – og tysk inflydelse under mi{ … }t Berlinerophold 1893–94 – Mine ideer var da allerede modnet og jeg havde flere år malt  … med disse ideer mine «Livsbilleder»»
Munchmuseet, MM N 2216.   Brevutkast fra Edvard Munch til Axel Gauffin. Ikke datert. Se s. 2
«Jeg skrev osså til intendant Strömbom at jeg erindrede at Strindberg la meget vægt på at blive malt som digter «dikterportrait» sa han»
Munchmuseet, MM N 2269.   Brevutkast fra Edvard Munch til Ragnar Hoppe. Datert 1929–1930. Se bl. 1r
«Mangfoldig tak for brev og indlagte varme {og}artikkel af Hans Wählinog alt Den har glædet mig overordentlig ligevis som Deres forord i katalogen, og de kritikker jeg har læst – Jeg vilde nu i hast nævne noget som jeg kanske  …  skulde have meddelt før – { … }Strindberg har i Revue Blanche skrevet en karakteristisk omtale af flere af mine billeder – Jeg husker ikke om det er til malerierne eller de tilsvarende gravurer – Det er Jeg burde kanske foreslåt denne artikkel indtat i Rev Katalogen men det er jo nu forsent – Han skriver i halv { … }digt & prosaform om Kys – Wampyr – Jalousi – {s}Skrig – Tusmørke –  …  Strandbredden –»
Munchmuseet, MM N 2282.   Brevutkast fra Edvard Munch til Harry Kessler. Datert 1896. Se s. 2
«Ich kann Ihnen in 10 Tage dasz Geld zurückbezahlen { … }oder wenn Sie wünschen einige Lithografien schiecken – Ich habe ein grosze Lithografien von Strindberg und Obstfelder gemacht { … }Ich habe auch mehrere andre Lithografien und Radierungen»
Munchmuseet, MM N 2396.   Brevutkast fra Edvard Munch til Adolf Paul. Datert 1892–1896. Se bl. 1r
«Hilsen fra Ferkelen – { … }Jeg har allerede tidligere fået et fyllebrev fr{ … }a Dig – jeg beder at hilse Gallen fra mig og takke for tegningen og hilsenen – Jeg kjender ham godt af omtale – Min adresse er  Kurfürstendam 121 – ‹hvis› Kan De give mig bud på et billede var det godt da fattigdommen florerer – Strindberg er vist i Brünn – skal give Dig nærmere besked –»
Munchmuseet, MM N 2521.   Brevutkast fra Edvard Munch til Sixten Strömbom. Ikke datert. Se bl. 1r
«Jeg mente at maleriet måtte være representativt for mussæet Strindberg og mig»
Munchmuseet, MM N 2945.   Brev fra Edvard Munch til Jens Thiis. Datert 1934. Se bl. 2r
«Jeg selv vil jo helst at billedet skal representere mig godt i mussæet at mussæet er fornøiet og at Strindberg er { … }selv representert –»
Munchmuseet, MM N 2959.   Brev fra Edvard Munch til Jens Thiis. Datert 1.1939. Se bl. 1v
«Jeg får diverse breve fra flygtninger Idag fik j{ … }eg brev fra Theodor Wolf der er i Nizza – Fru dr. Elias bor på hotel ‹Ro{ … }ndo› – Jeg har ennu ikke kunnet besøge hende – Dr. Elias var Ibsens bekjendte oversætter og H …  huset var  …  gjæstfrit mod skandinaver …  – Der kom Strindberg og Gunnar Heiberg man skulde være lidt hyggeli mot hende»
Munchmuseet, MM N 3068.   Brev fra Edvard Munch til Emanuel Goldstein. Datert 5.1912. Se bl. 1r
«Vil Du altså gjøre mig den T{h}jeneste at kjøbe en vakker enkel Krans til Strindberg for mig for 10 Kroner – Den bør sendes så den kommer til Begravelsen»
Munchmuseet, MM N 3357.   Brevutkast fra Edvard Munch til Axel Romdahl, Göteborgs Konstmuseum. Ikke datert. Se bl. 1v
«Det var morsomt at træffe den blide Goldsmit – det var som at blive { … }henbragt i de gamle mærkelige dage i Berlin med Strindberg og Schwarze Ferkel –»
Munchmuseet, MM N 3416.   Brevutkast fra Edvard Munch til Emil Schering, Quickborn. Datert 1898. Se s. 2
«In …  Sie werden  …  sehen verstehen  …   …  das es was fur Strindberg – personliches ganz ausgeschlossen ist –  …  Das Portrait Strindberg werde ich probieren ein bischen vereinfachen und die Rahm‹n›‹wecklassen› whelche die ‹sachen›  …  mach‹t›.»
Munchmuseet, MM N 3559.   Varia av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 1r
«StrindbergJonas Lie og flere Gunnar Heiberg»
Ukjent eier, Brevs. 518, Fotostatkopi i Nasjonalbibliotekets samling (PN 275).   Brev fra Edvard Munch til Emil Schering. Datert 1898. Se s. 1
«Ich werde wie Sie wünschen die Strindbergsche Gedichte durch- sehen – finde ich was schiecke ich es Ihnen mit ein p\P/aar andern s\S/achen. Wie die Namen Strindberg- Munch an ‹die› Titelblatt angebracht werden sollen, wird  …  ich ‹au›ch ich mir uberligen.»
Staats- und Universitätsbibliothek Hamburg, PN 336.   Brev fra Edvard Munch til Gustav Schiefler. Datert 5.2.1903. Se s. 1
«Ich schiecke Ihnen Morgen die Drucke – Es hat ein Bischen Zeit genommen alz einige – am Beispiel Strindberg – nur in zwei oder drei Exemplaren { … }giebts – und das ich deswegen lange suchen muszte – Meinen besten Dank»
Nasjonalbiblioteket, Brevs. 604 (PN 853).   Brev fra Edvard Munch til Jappe Nilssen. Datert 1910–1915. Se s. 2
«misforståelser i anledning den havde jeg som Du vet villet skrive lidt i katalogen – – Man vil gjerne ha det til at det er fra min første Berlinophold – og under inflydelse af Strindberg og tyske – I Paris1889skrev jeg i 1889 som jeg fortalte Dig noget om en min planlagt billedrække – Jeg sier: jeg vilde ikk det skulde ikke længer bare males»