Gerhard Munthe

Gerhard Peter Frantz Wilhelm Munthe (1849–1929)
Norsk maler.

Les mer

Brev fra Gerhard Munthe til Edvard Munch

I det digitale arkivet finnes det 4 brev fra denne avsenderen. – Hvis lenkene nedenfor er aktive, er brevene publisert.

Munchmuseet, MM K 720.   Brev. Datert 14.10.1901. 
«lag. (Man kan aldrig vide hvad En eller Anden kan finde paa – og jeg kunde tænke mig denne Betingelse for Indkjøb af f. Ex. Maaneskinsbilledet.)» 
Munchmuseet, MM K 721.   Brev. Datert 19.01.1907. 
«Strax Du faar dette Brev maa Du besvare det!» 
Munchmuseet, MM K 722.   Brev. Datert 02.02.1907. 
«Jeg har overvurderet Salens Størrelse (i Venedig) og maa derfor indskrænke Tallet til 2. Jeg beder Dig altsaa undskylde og sende 2 af de 3 Billeder (80 × 40 cm) som Du taler om.» 
Munchmuseet, MM K 723.   Brev. Datert 21.05.1921. 
«Da der skal bo en Ven med Familie i Aasgaardstrand i Sommer, og jeg gjerne vilde være dernede en Tid, er jeg saa fri at spørge Dig om jeg kan faa leie Plads i dit Hus, hvis ikke Du eller andre bruger det.» 

Gerhard Munthe er omtalt i følgende tekster

Munchmuseet, MM K 230.   Brev fra Bernt Grønvold. Datert 08.02.1907. Se s. 1
«Munthe ber mig i et brevkort om at sende Dem vedlagte papirer, i tilfælde jeg ikke har anvendelse for dem.»
Munchmuseet, MM K 266.   Brev fra Axel Heiberg. Datert 03.04.1896. Se s. 1
«Jeg har talt med G. Munthe om den anden Sag; han troer ikke han kan magte denne Opgave, og under disse Omstændigheder finder jeg, at det er bedst at opgive ogsaa Deres Decoration; thi det vilde være dumt om De havde en hel Del Arbeide og Udgifter paa et Billede, som ikke blev benyttet. –»
Munchmuseet, MM K 707.   Brev fra Ludvig Meyer. Datert 10.01.1893. Se s. 2
«talt med Krohg. Han sagde, der var korresponderet om sagen mellem herr Bergh og Erik Werenskjold, og at det havde været tanken, at Gerh. Munthe ogsaa skul- de slaa følge. Han mente imidlertid, at for hans vedk. skulde en  …  tidli- gere arrangeret udstilling i Kjø- benhavn til væsentlig samme tid stille sig hinderlig. – Imid- lertid har jeg ikke villet und- lade at tilskrive Dem nærvæ- rende, forat De selv kan, om De saa maatte synes, træffe Deres arrange- ments.»
Munchmuseet, MM K 825.   Brev fra Harald Nørregaard. Datert 13.09.1912. Se s. 1
«Oda Krohg gir sig ikke, men vil nu atter saksøke mig til utlevering av «Det syke barn», idet hun har faat Bildende Kunstneres styre til at opnævne en «sakkyndig komité», bestaaende av Werenskiold, Munthe og Eilif Pettersen, og disse har uttalt om hendes bilde «Kinesisk lygt», som hun nu tilbyr mig istedenfor «Sommernat», at det er likesaa verdifuldt i kunstnerisk og økonomisk henseende som «Sommernat».»
Munchmuseet, MM K 851.   Brev fra Aase Nørregaard. Ikke datert. Se s. 1
« Jappe snakket engang om at De skulde søge Houens legat, har De gjort det? Forsikkerheds skyld sender jeg dette avertissement med saa De ser hvordan De skal forholde Dem. Harald kan faa Munthe og Werenskjold og gerne flere til at skrive attester og erklæringer for Deres geni, hvis ikke de idioterne som har med det at gjøre ikke ved det. – Jeg synes næsten jeg maa ha misforstaaet Jappe for jeg trodde da De havde havt det for længe siden. – – Idag har Schie hentet mit portræt. – Naa haaber jeg det kommer godt frem. Schie snakket om at assurere for 5000. Det er »
Munchmuseet, MM K 1136.   Brev fra Jens Thiis. Datert 02.11.1907. Se s. 3
«Lysaker – den hadefulde Werenskiold, den feige E.P. og den karakterløse Gerh. Munthe.»
Munchmuseet, MM K 1167.   Brev fra Jens Thiis. Datert 31.12.1935. Se s. 1
«Når jeg ser tilbake på disse to år synes jeg nesten ikke jeg har fått gjort stort annet end å gå i begravelser og holde taler over avdøde venner. Det er uhyggelig, hvorledes de alle rives bort, de som var din og derefter de som var min generasjon og mine nær- meste venner. Efter Christian Krohgs død i 1928 har der vært et svært mandefall i norsk kunst. Min kjære venn … Nils Kjær, det vidunderlige menneske og den store kunstner, var den første av min generasjon som blev revet bort, allerede i 1924, to år efter var det Karsten og så følger det slag i slag, Eilif Peterssen i 1928 og Gerhard Munthe i 1929, Sigurd Bødtker i 1928 og Gun- nar Heiberg i 1929, \Frj. Nansen i 1930/, Nærup og Jappe i 1931, Harriet Backer i 1932, Olaf Bull og Folkestad i 1933, Sven Elvestad, \Holmboe/ og Oda Krohg i 1935. Og nu Henrik Lund, som vi betraktet som kjem- pen blandt dem alle, med sin glupske kjærlighet til livet og sitt»
Munchmuseet, MM K 1182.   Brev fra Jens Thiis. Ikke datert. Se s. 4
«Jeg holder på at indrette en stor deilig overlyssal til en slags elittesal for norsk maleri. Den har 4 vægge, av dem skal du ha den bedste og fineste helt alene. På de andre 2 får Werenskiold, Krogh, Peterssen, Munthe, Heyerdahl etc. finde sig til rette så godt de kan med sine mest utsøkte ting; på den 4de kommer Gauguin, Manet, Raffaelli, Josephson etc. (fremmed kunst).»
Munchmuseet, MM K 1222.   Brev fra Erik Werenskiold. Datert 08.02.1890. Se s. 2
«Så har det været adskillig røre blandt kunstnerne ianl. indkjøb til Galleriet af Wergelands dårlige billede: fisker i havsnød. Det var allerede besluttet, at det skulde kjøbes, men de skulde naturligvis prutte (thi Skramstad var jo blandt dem som var indkaldt for at supplere galleribestyrelsen – sammen med Barth, Skredsvig og Munthe).»
Munchmuseet, MM K 1231.   Brev fra Erik Werenskiold. Datert 14.06.1904. Se s. 1
«Læs igjennem dette fra Krohg og send mig det så snarest mulig tilbage. Lad mig så vide hvordan Du stiller Dig. Gerh. Munthe er imod. Harriet Backer, Kitty Kielland, Gustav Vigeland er i tvil, den sidste dog væsentlig på grund af fragt- omkostningerne. ‹Thv›Thv. Erichsen, Nord- hagen og Holmboe er ivrige for. Jeg har skrevet til Collett og vil skriver nu til Eilif. Gad vide om Fritz Thaulow er med; ne …  navnet vilde ialfald gavne.  … . Sig om Du tror det er fornuftig – jeg er ukjendt med forholdene; spørgsmålet for mig er om vi kan underholde en årlig udst. uden at gjøre fjasco. Teppeindustri har vi jo og lidt andet kan vel bli.»
Munchmuseet, MM K 1233.   Brev fra Erik Werenskiold. Datert 08.04.1906. Se s. 2
«billeder består af Munthe, Harriet Backer og mig. Du kan selvfølgelig sende hvad Du ønsker.»
Munchmuseet, MM K 1244.   Brev fra Erik Werenskiold. Datert 30.03.1913. Se s. 2
«Gerh. Munthe har bundet sig til de andre, men vil med glæde være med i fremtiden.»
Munchmuseet, MM K 1256.   Brev fra Erik Werenskiold. Datert 07.09.1928. Se s. 1
«Vil Du være med på et lite bidrag nu – ja gerne stort om Du har lyst. Jeg vil gi litt nu osså, skjønt jeg ikke har råd, for jeg hjelper min yngste søn, Dagfin, som bygger hus. Så skulde Skotvedt prøve å samle litt hos noen Eggedølinger. Jeg får høre med Eilif og Munthe om de er med – ellers er det vel ingen malere som har råd.»
Munchmuseet, MM K 1470.   Brev fra Jens Thiis, Universitetet (Aula-dekorasjonene). Datert 09.11.1909. Se s. 1
«Endelig har komiteen for utsmykningen av Universitetssalen git efter og gåt ind på at ta dine skisser i betragtning, ifald du vil indsende dem sammen med: Werenskiold, Munthe, Eilif Peterssen og Emanuel Vigelandinden lørdag! næste uke. (adresse: Universitetssekretæren).»
Munchmuseet, MM K 1621.   Brev fra Helge Bäckström. Datert 07.09.1894. Se s. 1
«Stockholm har endast 2 goda utställningslokaler: konstnärskonsortiets (der senast Munthe o Kröyer hade utställning) och konstföreningens. Den senare är utan tvifvel den bästa: en stor sal med takljus. Denna er under hösten förhyrd af konsthandlaren Blanch för 600 kronor i månaden mot\och/ skyldighet att anordna en utställning af utländsk konst. Blanch måste sålunda ha utställning och som han icke tycktes ha några intressantare taflor på förslag, tror jag att han blef glad öfver att kunna få dig i oktober som är allra bästa månaden för Stockholm. – Jag föreslår dig att göra kontrakt med Blanch, hvarigenom vi slippa allt besvär med arrangering o.s.v. – en mängd tråkiga småsaker, som han känner till, hvilket icke vi göra. – Blanch bjuder Det förutsättes att du anordnar en verkligt god och representativ ut- ställning med cirka 70 taflor, medan å andra sidan endast dina taflor utställas. Konstintresset här i Stockholm är icke så stort efter allas erfarenhet, hvorfor jag anser Blanchs vilkor ganska goda.»
Munchmuseet, MM K 1923.   Brev fra Stanisław Przybyszewski. Datert 02.07.1894. Se s. 3
«In Berlin kann man nicht arbeiten, dazu muss man nach Kongsvinger kommen. Munte ist hier. Wie geht es mit dem Werke über Dich; wird es viel verkauft? –»
Munchmuseet, MM K 4363.   Brev fra Karen Bjølstad. Datert 30.06.1882. Se s. 4
«Klouman beder at hilse – Hvor det var hyggeligt at Du traf Gerhard Munthe – har Du seet, hvor de gjør Lykke de unge norske Malere Krohg og Heyerdahl – –»
Munchmuseet, MM K 4438.   Brev fra Karen Bjølstad. Datert 26.01.1906. Se s. 4
«Du seer hvor svert det er med Ind- samlingen til Haakonshallen, det er Statsministeren som har gaaet foran. Det var da for Gerhard Munthes en sver Job, hvis han kommer til at faa Ud- smykningen; – ‹dyrt› hvad vilde jo være godt ham og svert ettertragteligt til at bevare hans Navn, – mens det vilde jo ikke være heldigt, om det blev «Munthehallen», som en bemærker, – – der vil have det Historiske mere frem. – O, ja, Den lærer vel selv derom; –»
Munchmuseet, MM K 4982.   Brev fra Christian Munch. Datert 05.06.1884. Se s. 2
«Gerhard Munthe var her- nede og spillede Croquet med nogle Damer og Officerer 2 Pintsedag. Han boer nær ved Norderhovs Kirke, men reiser nu hjem, da hans Fader desværre er daarlig og venter ikke andet end at vandre herfra. Hans Moder er ogsaa daarlig; har havt Slag. Jeg har skrevet til min gamle Ven, som jeg er glad for jeg har gjort.»
Munchmuseet, MM K 5057.   Brev fra Peter Andreas Munch. Datert 15.12.1892. Se s. 1
«Jeg var hos Christoffer Munthe for at faa Maleriene – men de var for lengst hentet formodentlig af Gerhard M. – jeg skriver til ham for at faa Greie paa Maleriene, og hvis han har dem, skal jeg sende dem snarest. Billederne var efter Ingers Sigende i én Kasse sammen med Munthes – saa det blir nødvendig at lave en ny Kasse, hvis ikke en vi har i Kjælderen skulle passe. Bybud Gulbransen spør, hvad han skal gjøre med endel Malerier, som hoGuld- listefabriken ikke vilde modtage, da den ikke havde Plads – de staar paa Tivoli’s Staldrum – men maa snarest ud herfra, da et Beriderselskab an- kommer. – Jeg Gulbransen vil efter min Anmodning opbevare dem hos sig – hvis der ikke gjøres noget Ansvar gjældende mod ham i Tilfælde Ødelæggelse ved Brand ell. lign.»
Munchmuseet, MM N 520.   Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 1r
«Han har gået i en god skole sa Munthe»
Munchmuseet, MM N 2045.   Brevutkast fra Edvard Munch til Olaf Schou. Datert 1893–1894. Se s. 2
«Jeg kan trygt si at jeg skal kunne betale det igjen – Blan Jeg har to billeder – et til 600, Storm» som Munthe og Werenskjold i høst foreslog til Galleriet»
Nasjonalbiblioteket, Brevs. 32 (PN 188).   Brev fra Edvard Munch til Andreas Aubert. Datert 1901. Se s. 4
«Munthe og Andre har jo ønsket at Galleriet skal { … }have med Tiden en af disse Billeder i Art med «Skrig» – Jeg skal gjerne bestemme mig til i Løbet af et År ikke at sælge {h … }d «Skrig» eller det lignende «Angest» som har været i München og nu repræ- senterer Norge i Wiener- Sessesionen sammen med Werenskiold og Krohg»
Nasjonalbiblioteket, Brevs. 247 (PN 211).   Brev fra Edvard Munch til Edvard Diriks. Datert 21.11.1890. Se s. 1
«Bi Hvor billedet befinder sig ved vel Strømdal. Enten er det hos student Hstud. med Hilmar Krog (hvis adresse du får på postkontoret) eller det er hos Munthe»
Nasjonalbiblioteket, Ms.fol. 2071:5:20 (PN 771).   Brev fra Edvard Munch til Edvard Diriks. Datert 12.12.1890. Se bl. 1v
«Hvordan blev resultatet med af kunstnermødet? Var det Munthe eller hvem der hadde billedet?»